Ordsprogenes bog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Bedre fattigmand med lydefri færd end en, som går krogveje, er han end rig. | 1 XIX. Cap. BEdre er en fattig som vandrer i sin Fromhed / end en Vanartig med sine Læbe / naar hand er en Daare. | 1 Better is the poor that walketh in his integrity, than he that is perverse in his lips, and is a fool. |
2 At mangle kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har hastværk. | 2 Ja naar en Siæl er uden forstand / da er det icke got oc den som er snar med Fødderne / hand synder. | 2 Also, that the soul be without knowledge, it is not good; and he that hasteth with his feet sinneth. |
3 Et menneskes dårskab øder hans vej, men på Herren vredes hans hjerte. | 3 Menniskenes Daarlighed skal omkaste hans Vey : oc hans Hierte skal rase imod HErren. | 3 The foolishness of man perverteth his way: and his heart fretteth against the LORD. |
4 Gods skaffer mange venner, den ringe skiller hans ven sig fra. | 4 Gods kand giøre mange Venner : men den ringe maa skillis fra sin Vej. | 4 Wealth maketh many friends; but the poor is separated from his neighbour. |
5 Det falske vidne undgår ej straf; den slipper ikke, som farer med løgn. | 5 Et falsk Vidne blifver icke ustraffet : Oc hvo førtredeligee taler i Løgn / band skal icke undkomme. | 5 A false witness shall not be unpunished, and he that speaketh lies shall not escape. |
6 Mange bejler til stormands yndest, og alle er venner med gavmild mand. | 6 Mange skulle fjre for den runde Ansict / oc hver er Ven med en gafnemild Mand. | 6 Many will entreat the favour of the prince: and every man is a friend to him that giveth gifts. |
7 Fattigmands frænder hader ham alle, end mere skyr hans venner ham da. Ej frelses den, som jager efter ord. | 7 Alle den Fattigis Brødr hade hannem : ja hans Venner holde dem oc langt fra hannem / hand forfølger dem vel med Ord / men det hielper icke. | 7 All the brethren of the poor do hate him: how much more do his friends go far from him? he pursueth them with words, yet they are wanting to him. |
8 Den, der vinder vid, han elsker sin sjæl, og den, der vogter på indsigt, får lykke. | 8 Hvo som er klog / hand elsker sit Lif / Den som bevarer Vittighed / kommer til ad finte got. | 8 He that getteth wisdom loveth his own soul: he that keepeth understanding shall find good. |
9 Det falske vidne undgår ej straf, og den, der farer med løgn, går under. | 9 Et falskt vidne skal icke blifve ustraffet : oc hvo som liuger dristeligen / hand skal omkomme. | 9 A false witness shall not be unpunished, and he that speaketh lies shall perish. |
10 Vellevned sømmer sig ikke for tåbe, end mindre for træl at herske over fyrster. | 10 Det staar icke en Daar vel / ad forlyste sig i Meget mindre en Svend ad regiere ofver Førster. | 10 Delight is not seemly for a fool; much less for a servant to have rule over princes. |
11 Klogskab gør mennesket sindigt, hans ære er at overse brøde. | 11 Hvo som er langmodig / hand er et klogt Menniske oc det er hannem Ære / ad hand gaar ofvertrædelse forbj. | 11 The discretion of a man deferreth his anger; and it is his glory to pass over a transgression. |
12 Som brøl af en løve er kongens vrede, som dug på græs er hans gunst. | 12 Kongens ugunst er lige som en ung Løvis brølen : med hans naade er lige som dug paa Græss. | 12 The king's wrath is as the roaring of a lion; but his favour is as dew upon the grass. |
13 Tåbelig søn er sin faders ulykke, kvindekiv er som ustandseligt tagdryp. | 13 En daarlig Søn er sin Fader stoor sorg : oc en Qvindis Kjf ideligt Drøb. | 13 A foolish son is the calamity of his father: and the contentions of a wife are a continual dropping. |
14 Hus og gods er arv efter fædre, en forstandig hustru er fra Herren. | 14 Huus oc Gods arfvis efter Forældre : men en fornuftig Qvinde (kommer) fra HErren. | 14 House and riches are the inheritance of fathers: and a prudent wife is from the LORD. |
15 Dovenskab sænker i dvale, den lade sjæl må sulte. | 15 Lad hed lader en dyb Søfn falde (paa een) oc en svigefuld Siæl skal ljde Hunger. | 15 Slothfulness casteth into a deep sleep; and an idle soul shall suffer hunger. |
16 Den vogter sin sjæl, som vogter på budet, men skødesløs vandel fører til død. | 16 Hvo som bevarer Budet hand forvarer sit Ljf : men hvo der foracdter sine Veye / hand skal dødis. | 16 He that keepeth the commandment keepeth his own soul; but he that despiseth his ways shall die. |
17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. | 17 Hvo som forbarmer sig ofver dem Ringe hand taaner HErreen : men hand skal betale hannem igien det hannem bør ad hafve. | 17 He that hath pity upon the poor lendeth unto the LORD; and that which he hath given will he pay him again. |
18 Tugt din søn, imens der er håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. | 18 Straff din Søn men der er Haab (paa færde) men ophef icke din Siæl ad sla hannem ihiel. | 18 Chasten thy son while there is hope, and let not thy soul spare for his crying. |
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved skånsel gør man det værre. | 19 Vær meget vred / naar du end gifver hannem Straffen til : ad der som du lader hannem fare / da vilt du endnu komme bedre igien | 19 A man of great wrath shall suffer punishment: for if thou deliver him, yet thou must do it again. |
20 Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis. | 20 Lyd Raad / oc annam Tuct / ad du kand blifve vjs paa det sidste. | 20 Hear counsel, and receive instruction, that thou mayest be wise in thy latter end. |
21 I mands hjerte er mange tanker, men Herrens råd er det, der står fast. | 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hierte men HErrens Raad det skal blifve bestandigt. | 21 There are many devices in a man's heart; nevertheless the counsel of the LORD, that shall stand. |
22 Vinding har man af godhed, hellere fattig end løgner. | 22 Det (skal være) et Menniskis Lyst /ad hand er miskundelig : Oc en Fattig er bedre end en løgnere. | 22 The desire of a man is his kindness: and a poor man is better than a liar. |
23 Herrens frygt er vej til liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. | 23 HErrens Fryct (fremmer) til Lifvet : thi hand skal legge sig mæt til Hvile / skal icke beslogis med ulycke. | 23 The fear of the LORD tendeth to life: and he that hath it shall abide satisfied; he shall not be visited with evil. |
24 Den lade rækker til fadet, men fører ej hånden til munden. | 24 Den Lade skiuler sin Haand under Armen : oc hand vil icke lade den komme til sin Mund igien. | 24 A slothful man hideth his hand in his bosom, and will not so much as bring it to his mouth again. |
25 Får spottere hug, bliver tankeløs klog, ved revselse får den forstandige kundskab. | 25 Sla en Spottere / saa skal en Vanvittig blifve klog : Oc straffer mand den Vittige / da skal hand leere Forstand. | 25 Smite a scorner, and the simple will beware: and reprove one that hath understanding, and he will understand knowledge. |
26 Mishandle fader og bortjage moder gør kun en dårlig, vanartet søn. | 26 Hvo der forstyrer (sin) Fader / oc vil bortdrifve (sin) Moder / hand er en skændelig Søn / oc giør Forhaanelse. | 26 He that wasteth his father, and chaseth away his mother, is a son that causeth shame, and bringeth reproach. |
27 Hør op, min søn, med at høre på tugt og så fare vild fra kundskabsord. | 27 Lad ad min Søn / (ad høre tuct/) ad forvildis fra forstandige Tale. | 27 Cease, my son, to hear the instruction that causeth to err from the words of knowledge. |
28 Niddingevidne spotter retten, gudløses mund er glubsk efter uret. | 28 Et vanartigt Vidne skal spotte Rætten : oc de Ugudeliges Mund skal sluge uræt. | 28 An ungodly witness scorneth judgment: and the mouth of the wicked devoureth iniquity. |
29 Slag er rede til spottere, hug til tåbers ryg. | 29 Straf ere beridde til Bespottere : oc Slag til Daarers Ryg. | 29 Judgments are prepared for scorners, and stripes for the back of fools. |