Ordsprogenes bog 20 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. | 1 XX Cap. VJn giør en Spottere / stærck Drick en unynttig : Hver som forforvildes der udi / skal icke blifve vjs. | 1 Wine is a mocker, strong drink is raging: and whosoever is deceived thereby is not wise. |
2 Som løvebrøl er rædslen, en konge vækker, at vække hans vrede er at vove sit liv. | 2 En Kongis Forfærdelse er som en ung Løvis brølen : hvo med hannem fortørnis / hand synder imod sit Ljf. | 2 The fear of a king is as the roaring of a lion: whoso provoketh him to anger sinneth against his own soul. |
3 Mands ære er det at undgå trætte, men alle tåber vil strid. | 3 Det er Manden en ære ad holde sig fra Trætte : men hver Daare skal sla sig der udi. | 3 It is an honour for a man to cease from strife: but every fool will be meddling. |
4 Om efteråret pløjer den lade ikke, han søger i høst, men finder intet. | 4 For Kuld skyld vil den lade icke pløye : Derfor skal hand betle om Høsten : men der skal intet (findis) | 4 The sluggard will not plow by reason of the cold; therefore shall he beg in harvest, and have nothing. |
5 Råd i mands hjerte er dybe vande, men mand med indsigt drager det op. | 5 Raad i en Mands hierte er (som dybt Vand: men en vittig Mand skal opøse det. | 5 Counsel in the heart of man is like deep water; but a man of understanding will draw it out. |
6 Mangen kaldes en velvillig mand, men hvem kan finde en trofast mand? | 6 Der er manget Menniske til som siger sig self ad være en hellig Mand : men hvo kand finde en sandru Mand? | 6 Most men will proclaim every one his own goodness: but a faithful man who can find? |
7 retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans sønner får lykke efter ham. | 7 Den som vandrer frem i sin Fromhed / er rætferdig : Salige ere hans Børn efter hannem. | 7 The just man walketh in his integrity: his children are blessed after him. |
8 Kongen, der sidder i dommersædet, sigter alt ondt med sit blik. | 8 En Konge som sidder paa Domstoolen adspreder alt ont med sine Øyne. | 8 A king that sitteth in the throne of judgment scattereth away all evil with his eyes. |
9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit hjerte, og jeg er ren for synd!« | 9 Hvo kand sige / jeg hafver eeensit mit Hierte? Jeg er reen af min Synd? | 9 Who can say, I have made my heart clean, I am pure from my sin? |
10 To slags vægt og to slags mål, begge dele er Herren en gru. | 10 Adskillige Væct ac adskillige Maade / de ere baade en Vederstyggelighed for HErren. | 10 Divers weights, and divers measures, both of them are alike abomination to the LORD. |
11 Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans færd. | 11 En Dreng kand oc kiendis paa sin Idret om Hand er reen / oc om hans Gierning er ræt. | 11 Even a child is known by his doings, whether his work be pure, and whether it be right. |
12 Øret, der hører, og øjet, der ser, Herren skabte dem begge. | 12 Et hørendis Øre / oc et seendis Øye / hafver HErren baade giort. | 12 The hearing ear, and the seeing eye, the LORD hath made even both of them. |
13 Elsk ikke søvn, at du ej bliver fattig, luk øjnene op og bliv mæt. | 13 elsk icke Søfn / ad du skalt icke / maa skee / blifve fattig : oplad dine Øyne / oc mættis af brød. | 13 Love not sleep, lest thou come to poverty; open thine eyes, and thou shalt be satisfied with bread. |
14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af handelen, når han går bort. | 14 Det er ont / det er ont / skal Kiøberne sige : Men naar hand gaar bort / da skal hand rømme sig. | 14 It is naught, it is naught, saith the buyer: but when he is gone his way, then he boasteth. |
15 Har man end guld og perler i mængde, kosteligst smykke er kundskabslæber. | 15 Der er Guld oc mange Perler til : men forstandige Læber ere et dyrebare Tøy | 15 There is gold, and a multitude of rubies: but the lips of knowledge are a precious jewel. |
16 Tag hans klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes skyld! | 16 naar (nogen) blifver Borgen for en Fremmede / tag hans klæder / oc pante hannem for de ukiende. | 16 Take his garment that is surety for a stranger: and take a pledge of him for a strange woman. |
17 Sødt smager løgnens brød, bagefter fyldes munden med grus. | 17 falskheds Brød smager Mundee vel: men siden blifver hans Mund fuld af gruus. | 17 Bread of deceit is sweet to a man; but afterwards his mouth shall be filled with gravel. |
18 Planer, der lægges ved rådslagning, lykkes; før krig efter modent overlæg! | 18 Anslag med raad skulle bestaae hver for sig : der for før krjg med Fornuft. | 18 Every purpose is established by counsel: and with good advice make war. |
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! | 19 Den som aabenbarer Lønlig raad / hand handler som en bagtalere : oc bebland dig icke med den som besviger med sine Læber. | 19 He that goeth about as a talebearer revealeth secrets: therefore meddle not with him that flattereth with his lips. |
20 Den, der bander fader og moder, i bælgmørke går hans lampe ud. | 20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder / hans Løcte skal udflyckis i tyckt Mørcke. | 20 Whoso curseth his father or his mother, his lamp shall be put out in obscure darkness. |
21 Først haster man efter en arv, men til sidst velsignes den ikke. | 21 Den Arf som mand først haster meget efter / skal icke velsignis paa det sidste. | 21 An inheritance may be gotten hastily at the beginning; but the end thereof shall not be blessed. |
22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi på Herren, så hjælper han dig. | 22 sig icke / Jeg vil betale ont : bje efter HErren / oc hand skal frelse dig. | 22 Say not thou, I will recompense evil; but wait on the LORD, and he shall save thee. |
23 To slags lodder er Herren en gru, det er ikke godt, at vægten er falsk. | 23 Adskilige Vect er en Vederstyggelighed for HErren : oc falske Veyskaale ere icke got. | 23 Divers weights are an abomination unto the LORD; and a false balance is not good. |
24 Fra Herren er mands fjed, hvor kan et menneske fatte sin skæbne! | 24 Hver mands gange (komme) af HErren : oc hvorlunde kand et Menniske vide sin Vey? | 24 Man's goings are of the LORD; how can a man then understand his own way? |
25 Det er farligt at sige tankeløst: »helligt!« og først efter løftet tænke sig om. | 25 Det er Mennisken en Snare / om hand vil opsluge det Hellige / oc este Løffte søg ad giøre det. | 25 It is a snare to the man who devoureth that which is holy, and after vows to make inquiry. |
26 Viis konge sigter de gudløse, lader tærskehjul gå over dem. | 26 En vjs Konge adspreder de ugudelige : oc lader føre Hiulet ofver dem. | 26 A wise king scattereth the wicked, and bringeth the wheel over them. |
27 Menneskets ånd er en Herrens lampe, den ransager alle hans indres kamre. | 27 Menniskens Aande er HERRens Lycte : som randsager alt det i hans Lif er. | 27 The spirit of man is the candle of the LORD, searching all the inward parts of the belly. |
28 Godhed og troskab vogter kongen, han støtter sin trone ved retfærd. | 28 Miskundhed oc sandhed skulle bevare en Konge : oc hand opholder sin Throne med Miskundhed. | 28 Mercy and truth preserve the king: and his throne is upholden by mercy. |
29 Unges stolthed er deres styrke, gamles smykke er grånet hår. | 29 De unges Styrcke er deres prjs : oc graa Haar ere de Gamles Prydelse. | 29 The glory of young men is their strength: and the beauty of old men is the grey head. |
30 Blodige strimer renser den onde og hug hans indres kamre. | 30 Ad vorde blaa oc blodig er skarp Lægdom for den Onde : Samt Plage som gaa ind i (Hans) Lif. | 30 The blueness of a wound cleanseth away evil: so do stripes the inward parts of the belly. |