Ordsprogenes bog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hellere godt navn end megen rigdom, yndest er bedre end sølv og guld | 1 XXII. Cap. ET (got) Nafn er kosteligere end stor Rjgdom / god Gunst er bedre end Sølf oc end Gudl. | 1 A good name is rather to be chosen than great riches, and loving favour rather than silver and gold. |
| 2 rig og fattig mødes, Herren har skabt dem begge. | 2 En Rjg oc en Arm møtte hver andre : HErren giorde dem alle. | 2 The rich and poor meet together: the LORD is the maker of them all. |
| 3 Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder. | 3 Den Kloge seer ulycke / oc skiuler sig : men de Vanvittige gaae hen ofver / oc blifve straffedes : | 3 A prudent man foreseeth the evil, and hideth himself: but the simple pass on, and are punished. |
| 4 Lønnen for ydmyghed og Herrens frygt er rigdom, ære og liv. | 4 Spagferdigheds Løn er HErrens Fryct / Rjgdom / oc Ære / oc Lifvet | 4 By humility and the fear of the LORD are riches, and honour, and life. |
| 5 På den svigefuldes vej er der torne og snarer; vil man vogte sin sjæl, må man holde sig fra dem. | 5 Torne (oc) Snarer (ere) paa den Fortrædeligis Vey : (men) den som bevarer sit ljf / skal vjge langt fra dem. | 5 Thorns and snares are in the way of the froward: he that doth keep his soul shall be far from them. |
| 6 Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel. | 6 Undervjs den Unge / efter hans Veys Leylighed : oc naar hand blifver gammel / skal hand icke vjge der fra. | 6 Train up a child in the way he should go: and when he is old, he will not depart from it. |
| 7 Over fattigfolk råder den rige, låntager bliver långivers træl. | 7 Den Rjge regerer ofver Fattige : oc den som tager til Laans / er den Mands Svend som udlaaner | 7 The rich ruleth over the poor, and the borrower is servant to the lender. |
| 8 Hvo uret sår, vil høste fortræd, hans vredes ris skal slå ham selv. | 8 Hvo som faar uret / hand skal høste Sorg : oc hans Hastighed Rjs skal faa Ende. | 8 He that soweth iniquity shall reap vanity: and the rod of his anger shall fail. |
| 9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit brød med den ringe. | 9 Den som hafver et godt Øye / skal velsignis thi hand gaf den Nødtærftige Brød. | 9 He that hath a bountiful eye shall be blessed; for he giveth of his bread to the poor. |
| 10 Driv spotteren ud, så går trætten med, og hiv og smæden får ende. | 10 Drik Spotteren ud / saa gaar Trætten bort / oc Rjf oc Forhaanelse skal aflade. | 10 Cast out the scorner, and contention shall go out; yea, strife and reproach shall cease. |
| 11 Herren elsker den rene af hjertet; med ynde på læben er man kongens ven. | 11 Hvo som elsker et reent hierte / hans Læbe er yndelige / hans Ven er Kongen. | 11 He that loveth pureness of heart, for the grace of his lips the king shall be his friend. |
| 12 Herrens øjne agter på kundskab, men han kuldkaster troløses ord. | 12 HErrens Øyne bevare Kundskab : hand omkaster den Fortrædeligis Ord. | 12 The eyes of the LORD preserve knowledge, and he overthroweth the words of the transgressor. |
| 13 Den lade siger: »en løve på gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på torvet.« | 13 Den Lade sagde : Der er en Løve der ude: Jeg motte dræbis midt paa gaderne. | 13 The slothful man saith, There is a lion without, I shall be slain in the streets. |
| 14 Fremmed kvindes mund er en bundløs grav, den, Herren er vred på, falder deri. | 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Graf hvo HErren er vred paa / hand skal falde der udi. | 14 The mouth of strange women is a deep pit: he that is abhorred of the LORD shall fall therein. |
| 15 Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal tjerne den fra ham. | 15 Daarlighed er sammenbunden i den Ungis Hierte : Tuctens Rjs skal drifve den langt fra hannem. | 15 Foolishness is bound in the heart of a child; but the rod of correction shall drive it far from him. |
| 16 Vold mod den ringe øger hans eje, gave til rigmand gør ham kun fattig. - | 16 Hvo som udsuer den Arme / ad formeere sig / (oc) gifver den Rjge / hand skal vist (komme) til Fattigdom. | 16 He that oppresseth the poor to increase his riches, and he that giveth to the rich, shall surely come to want. |
| 17 Bøj øret og hør de vises ord, vend hjertet til og kend deres liflighed! | 17 Bøy dit Øre / oc hør de Vjses Ord. Oc holt dit Hierte til min Forstand. | 17 Bow down thine ear, and hear the words of the wise, and apply thine heart unto my knowledge. |
| 18 Vogter du dem i dit indre, er de alle rede på læben. | 18 Thi den skal være nydelig i din Bug / om du holder derved : De skulle vel lyckes tilsammen paa dine Læbe. | 18 For it is a pleasant thing if thou keep them within thee; they shall withal be fitted in thy lips. |
| 19 For at din lid skal stå til Herren, lærer jeg dig i dag. | 19 Ad dit Haab skal være i HErren / Jeg hafver lært dig det i Dag / oc merck du (det,) | 19 That thy trust may be in the LORD, I have made known to thee this day, even to thee. |
| 20 Alt i går optegned jeg til dig, alt i forgårs råd og kundskab | 20 Hafver jeg icke forskrefvit dig fuldkommelige Ting / med Raab oc Forstand? | 20 Have not I written to thee excellent things in counsels and knowledge, |
| 21 for at lære dig rammende sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges. | 21 Ad lære dig Sandhed Tale Vjshed / ad du kand føre den / sandheds Tale tilbage / som udsende dig. | 21 That I might make thee know the certainty of the words of truth; that thou mightest answer the words of truth to them that send unto thee? |
| 22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i porten: | 22 Røfv icke den Fattige / fordi hand er fattig : Oc underryck icke den Elendige i porten. | 22 Rob not the poor, because he is poor: neither oppress the afflicted in the gate: |
| 23 Thi Herren fører deres sag og raner deres ransmænds liv. | 23 Thi HErren skal udføre deres Sag / Oc hand skal berøfve deres Siæl / som berifve dem. | 23 For the LORD will plead their cause, and spoil the soul of those that spoiled them. |
| 24 Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand, | 24 Haf like Selskaf med en hastig Mand : Oc kom icke til en vredactig Mand. | 24 Make no friendship with an angry man; and with a furious man thou shalt not go: |
| 25 at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl. | 25 Ad du ey / maa skee / skulde leere hans Stjer / Oc faa en Stricke til din Siæl. | 25 Lest thou learn his ways, and get a snare to thy soul. |
| 26 Hør ikke til dem, der giver håndslag, dem, som borger for gæld! | 26 Vær icke blat dem som sætte deres Haand ud / blant dem som borge for Gield : | 26 Be not thou one of them that strike hands, or of them that are sureties for debts. |
| 27 Såfremt du ej kan betale, tager man sengen, du ligger i. | 27 Om du hafver teke ad betale med / hvi skulde hand da tage din seng bort under dig | 27 If thou hast nothing to pay, why should he take away thy bed from under thee? |
| 28 Flyt ej ældgamle skel, dem, dine fædre satte. | 28 Sæt icke tilbage de gamle Landemercke / som dine Forfædre hafde giort. | 28 Remove not the ancient landmark, which thy fathers have set. |
| 29 Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand. | 29 Seer du en Mand flittig i sin Gierning / hand kand stillis for Konger : hand kand icke stillis for de uÆdle. | 29 Seest thou a man diligent in his business? he shall stand before kings; he shall not stand before mean men. |