Ordsprogenes bog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Misund ej onde folk, hav ikke lyst til at være med dem; | 1 XXIV. Cap. VÆr icke nidkier mod Onde Mennisker / Oc ynske icke ad være hos dem. | 1 Be not thou envious against evil men, neither desire to be with them. |
| 2 thi deres hjerte pønser på vold, deres læbers ord volder men. | 2 Thi deres Hierter tæncke skade : Oc deres Læber tale Møye. | 2 For their heart studieth destruction, and their lips talk of mischief. |
| 3 Ved visdom bygges et hus, ved indsigt holdes det oppe, | 3 Ved Forstand kand et Huus opbyggis / oc ved Vittighed kand der befestis. | 3 Through wisdom is an house builded; and by understanding it is established: |
| 4 ved kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt gods. | 4 Oc ved Forstand blifve Herbergene fulde / af all kostelig oc deylig Rjgdom. | 4 And by knowledge shall the chambers be filled with all precious and pleasant riches. |
| 5 Vismand er større end kæmpe, kyndig mand mer end kraftkarl. | 5 En vjs Mand er stærck : oc en fornuftig Mand er mæctig af Mact. | 5 A wise man is strong; yea, a man of knowledge increaseth strength. |
| 6 Thi krig skal du føre efter modent overlæg, vel står det til, hvor mange giver råd. | 6 Thi med Raad skalt du føre Krjg : Oc hvor mange Raadgifvere ere / der er Seyer. | 6 For by wise counsel thou shalt make thy war: and in multitude of counsellors there is safety. |
| 7 Visdom er dåren for høj, han åbner ej munden i porten. | 7 All Vjsdom er for en Daare høy : hand tør icke lade sin Mund op i Porten. | 7 Wisdom is too high for a fool: he openeth not his mouth in the gate. |
| 8 Den, der har ondt i sinde, kaldes en rænkefuld mand. | 8 Hvo som slaar efter at giøre skade / den skulle de kalde en underfundig Skolck. | 8 He that deviseth to do evil shall be called a mischievous person. |
| 9 Hvad en dåre har for, er synd, en spotter er folk en gru. | 9 En daarlig ond Tancke er Synd : Oc en Bespottere er en Vederstyggelighed ibland Folck. | 9 The thought of foolishness is sin: and the scorner is an abomination to men. |
| 10 Taber du modet på trængslens dag, da er din kraft kun ringe. | 10 Est du efterladen paa Nøds Dag / da er din Styrcke ringe | 10 If thou faint in the day of adversity, thy strength is small. |
| 11 Frels dem, der slæbes til døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. | 11 Redde dem som ere fangne til døøden / oc holt dig icke fra dem som ere nær ved at dræbis. | 11 If thou forbear to deliver them that are drawn unto death, and those that are ready to be slain; |
| 12 Siger du: »se, jeg vidste det ikke« - mon ej han, der vejer hjerter, kan skønne? Han, der tager vare på din sjæl, han ved det, han gengælder mennesker, hvad de har gjort. | 12 Naar du siger : See / vi kiende denne icke / Meene du icke ad den som ofvervejer Hierter / hand skal mercke det? Oc den som acte paa din Siæl / hand skal kiende det / thi hand betaler et Menneske efter sin Gierninger. | 12 If thou sayest, Behold, we knew it not; doth not he that pondereth the heart consider it? and he that keepeth thy soul, doth not he know it? and shall not he render to every man according to his works? |
| 13 Spis honning, min søn, det er godt, og kubens saft er sød for din gane; | 13 Æd Hunning / min Søn / thi det er got : oc Hunnigkage er sød for din Mund. | 13 My son, eat thou honey, because it is good; and the honeycomb, which is sweet to thy taste: |
| 14 vid, at så er og visdom for sjælen! Når du finder den, har du en fremtid, dit håb bliver ikke til intet. | 14 Saa skal oc Vjsdoms Forstand være for din Siæl : naar du finder (den/) da er der Løn ad forvente : Oc din Forhaabning skal icke sla feil. | 14 So shall the knowledge of wisdom be unto thy soul: when thou hast found it, then there shall be a reward, and thy expectation shall not be cut off. |
| 15 Lur ej på den retfærdiges bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans hjem; | 15 Luur icke du ugudelige paa den Rætferdiges Bolig Oc forstyrre icke hans rolighed. | 15 Lay not wait, O wicked man, against the dwelling of the righteous; spoil not his resting place: |
| 16 thi syv gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i fordærv. | 16 Thi en Rætferdig kand falde siu gange / oc staa op igien Men de ugudelige skulle falde om i ulycke. | 16 For a just man falleth seven times, and riseth up again: but the wicked shall fall into mischief. |
| 17 Falder din fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit hjerte ikke, | 17 Du skalt icke glæde dig naar din Fiende falder : Oc lad dit Hierte icke frydis naar hand støder sig. | 17 Rejoice not when thine enemy falleth, and let not thine heart be glad when he stumbleth: |
| 18 at ikke Herren skal se det med mishag og vende sin vrede fra ham. | 18 Ad HErren / maa ske / det icke skulde skee / oc det kunde behage hannem ilde : Oc hand motte vende sin Vrede fra hannem (til dig.) | 18 Lest the LORD see it, and it displease him, and he turn away his wrath from him. |
| 19 Græm dig ej over ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; | 19 Du skalt icke fortørnis ofver de onde: Oc icke være nidkier mod de ugudelige. | 19 Fret not thyself because of evil men, neither be thou envious at the wicked; |
| 20 thi den onde har ingen fremtid, gudløses lampe går ud. | 20 Thi den Onde skal ingen Belønning hafve : De Ugudeliges Løcte skal udflystis. | 20 For there shall be no reward to the evil man; the candle of the wicked shall be put out. |
| 21 Frygt Herren og kongen, min søn, indlad dig ikke med folk, som gør oprør; | 21 Min Søn / fryct HErren oc Kongen : oc bland dig icke iblandt de Oprøriske. | 21 My son, fear thou the LORD and the king: and meddle not with them that are given to change: |
| 22 thi brat kommer ulykke fra dem, uventet fordærv fra begge. | 22 Thi deres Forderfvelse skal hasteligen opkomme : Oc hvo kiender begge deres Ulycke? | 22 For their calamity shall rise suddenly; and who knoweth the ruin of them both? |
| 23 Også følgende ordsprog er af vise mænd. Partiskhed i retten er ilde. | 23 Disse (Sprock) høre oc de Vjse til : ad see til Personer i Dom / er icke got. | 23 These things also belong to the wise. It is not good to have respect of persons in judgment. |
| 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er folkeslags banden, folkefærds vrede; | 24 Hvo som siger til den ugudelige / Du est rætferdig / hannem skulle folck bande / Landskaber skulle forbanne hannem. | 24 He that saith unto the wicked, Thou art righteous; him shall the people curse, nations shall abhor him: |
| 25 men dem, der dømmer med ret, går det vel, dem kommer lykkens velsignelse over. | 25 Men de som straffe (hannem/) skal det være lystigt / der sal komme en god Velsignese / ofver dem. | 25 But to them that rebuke him shall be delight, and a good blessing shall come upon them. |
| 26 Et kys på læberne giver den, som kommer med ærligt svar. | 26 Mand skal tyfse Læberne paa dem / som svarer rætte ord. | 26 Every man shall kiss his lips that giveth a right answer. |
| 27 Fuldfør din gerning udendørs, gør dig færdig ude på marken og byg dig siden et hus! | 27 Voret din Gierning der ude / oc bered dig det på Aggeren / oc byg siden dit Huus. | 27 Prepare thy work without, and make it fit for thyself in the field; and afterwards build thine house. |
| 28 Vidn ikke falsk mod din næste, vær ikke letsindig med dine læber; | 28 Blif icke / foruden Sag / Vidne imod din Næste / thi skulde du bedrage med dine Læber? | 28 Be not a witness against thy neighbour without cause; and deceive not with thy lips. |
| 29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans gerning.« | 29 Du skalt icke sige / saa som hand gjorde mig / saa vil jeg giøre hannem : jeg vil betale en hver efter sin Gierning | 29 Say not, I will do so to him as he hath done to me: I will render to the man according to his work. |
| 30 Jeg kom forbi en lad mands mark og et uforstandigt menneskes vingård; | 30 Jeg gick ofver en Lad Mands Agger / oc frem for en daarligt Menniskie Vjngaard. | 30 I went by the field of the slothful, and by the vineyard of the man void of understanding; |
| 31 se, den var overgroet af tidsler, ganske skjult af nælder; stendiget om den lå nedbrudt. | 31 Oc see/ der var jdel Nælder paa / den var skiult med Tidzle / oc Steengiærdet der var nedbrøt. | 31 And, lo, it was all grown over with thorns, and nettles had covered the face thereof, and the stone wall thereof was broken down. |
| 32 Jeg skued og skrev mig det bag øre, jeg så og tog lære deraf: | 32 Der jeg saa det / tog jeg mig det til Hierte / Jeg saa til (oc) annammede Lærdom (der af) | 32 Then I saw, and considered it well: I looked upon it, and received instruction. |
| 33 Lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: | 33 (Vilt du) et lidet sofve / et lidet slumme / et lidet slaa Hænderne tilsammen ad ligge? | 33 Yet a little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to sleep: |
| 34 Som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand. | 34 De skal din Armod komme som en Veyfarende / Oc din Fattigdom / som en væbnet Mand. | 34 So shall thy poverty come as one that travelleth; and thy want as an armed man. |