Ordsprogenes bog 25 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Følglende er også ordsprog af Salomo, som kong Ezekias af Judas mænd samlede. | 1 XXV. Cap. DIsse ere ocsaa Salomons Ordsprocke / hvilke Eeciæ Juda Kongis Mænd hafve uddraget. | 1 These are also proverbs of Solomon, which the men of Hezekiah king of Judah copied out. |
| 2 Guds ære er det at skjule en sag, kongers ære at granske en sag. | 2 Det er Guds Ære / ad skiule sin TIng / Men det er kongernes Ære / ad randsage en Ting. | 2 It is the glory of God to conceal a thing: but the honour of kings is to search out a matter. |
| 3 Himlens højde og jordens dybde og kongers hjerte kan ingen granske. | 3 Himelen høyhed og Jordens Dybhed / oc Kongernes Hierte ere urandsagelige. | 3 The heaven for height, and the earth for depth, and the heart of kings is unsearchable. |
| 4 Når slagger fjernes fra sølv, så bliver det hele lutret; | 4 Tag Skummet fra Sølfvet / saa faar Guld fineden et Kar der af | 4 Take away the dross from the silver, and there shall come forth a vessel for the finer. |
| 5 når gudløse fjernes fra kongen, grundfæstes hans trone ved retfærd. | 5 Tag den ugudelige bort (som er) for Kongens Ansict : så skal hans Throne stadfestis med Retfærdighed | 5 Take away the wicked from before the king, and his throne shall be established in righteousness. |
| 6 Bryst dig ikke for kongen og stil dig ikke på de stores plads; | 6 Bram icke for Kongen : oc stat icke i de Mæctiges Sted. | 6 Put not forth thyself in the presence of the king, and stand not in the place of great men: |
| 7 det er bedre, du får bud: »kom herop!« end man flytter dig ned for en stormands øjne. Hvad end dine øjne har set, | 7 Thi det er bedre / ad mand siger til dig : Stig hid op / end ad mand skalde fornedre dig for en Førstis Ansict / som dine øyne see | 7 For better it is that it be said unto thee, Come up hither; than that thou shouldest be put lower in the presence of the prince whom thine eyes have seen. |
| 8 skrid ikke til trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din næste gør dig til skamme? | 8 gack icke snart ud ad kjfve : ad du icke / maa skee / skalt tvile / hvad du skalt giøre derefter / naar din Næste hafver beskæmmit dig. | 8 Go not forth hastily to strive, lest thou know not what to do in the end thereof, when thy neighbour hath put thee to shame. |
| 9 Før sagen med din næste til ende, men røb ej andenmands hemmelighed | 9 Handle din Sag med din Næste : oc aabenbar icke en andens Hemmelighed | 9 Debate thy cause with thy neighbour himself; and discover not a secret to another: |
| 10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde rygte aldrig dø hen. | 10 Paa det ad den som det hører / skal icke / maa skee / forhaane dig / oc dit onde Rycte skal icke opholde. | 10 Lest he that heareth it put thee to shame, and thine infamy turn not away. |
| 11 Æbler af guld i skåle af sølv er ord, som tales i rette tid. | 11 Som Guldælble i et Huus af Sølf / som mand kand see igiennem / er et Ord som talis i sin tjd. | 11 A word fitly spoken is like apples of gold in pictures of silver. |
| 12 En guldring, et gyldent smykke er revsende vismand for lyttende øre. | 12 Sem et hængende Symcke af guld / oc en Beprydelse af kosteligt Gud / er en Vjs som straffer / for et Øre som lyder det. | 12 As an earring of gold, and an ornament of fine gold, so is a wise reprover upon an obedient ear. |
| 13 Som kølende sne en dag i høst er pålideligt bud for dem, der sender ham; han kvæger sin herres sjæl. | 13 Lige som Sneekuld om Høstens Tjd / saa er et tro Bud for dem for hannem udsende : thi hand vederqvæger sin HErris Siæl. | 13 As the cold of snow in the time of harvest, so is a faithful messenger to them that send him: for he refresheth the soul of his masters. |
| 14 Som skyer og blæst uden regn er en mand, der skryder med skrømtet gavmildhed. | 14 Som skyer oc Veyr / hvor ingen regn er hos / er en Mand som praler med sin Falsk grafve. | 14 Whoso boasteth himself of a false gift is like clouds and wind without rain. |
| 15 Ved tålmod overtales en dommer, mild tunge sønderbryder ben. | 15 Ved Langmodighed blifver en Første ofveralt : Oc en blød Tunge bryder Been. | 15 By long forbearing is a prince persuaded, and a soft tongue breaketh the bone. |
| 16 Finder du honning, så spis til behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. | 16 Fandst du Honnig / saa æd dn Nødtørst / ad du ey / maa skee / fulde mættes der af / oc udspy det. | 16 Hast thou found honey? eat so much as is sufficient for thee, lest thou be filled therewith, and vomit it. |
| 17 Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes. | 17 Forhold din Fod fra din Næstis uus / ad hand ey / maa skee / skulde kædis ved dig / oc hade dig. | 17 Withdraw thy foot from thy neighbour's house; lest he be weary of thee, and so hate thee. |
| 18 Som stridsøkse, sværd og hvassen pil er den, der vidner falsk mod sin næste. | 18 Som en Hommer / oc et Sverd / oc en skarp Pjl / er den Mand som svarer falskt Vidnesbyrd mod sin Næste. | 18 A man that beareth false witness against his neighbour is a maul, and a sword, and a sharp arrow. |
| 19 Som ormstukken tand og vaklende fod er troløs mand på trængselens dag. | 19 Som er Braaden Tand oc en Food der er af Lid / er Haab paa en Fortrædelig paa Nøts Dag. | 19 Confidence in an unfaithful man in time of trouble is like a broken tooth, and a foot out of joint. |
| 20 Som at lægge frakken, når det er frost, og hælde surt over natron, så er det at synge for mismodig mand. | 20 Ligesom den der aflegger Klæder naar det er talt / ja som Ædicke paa Salpeiter / er dens om siunger Vjser for et bedrøfvet Hierte. | 20 As he that taketh away a garment in cold weather, and as vinegar upon nitre, so is he that singeth songs to an heavy heart. |
| 21 Sulter din fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; | 21 Hungrer din Fiende / saa spjse hannem med Brød : Oc tørftet hand / saa skenck hannem Vand | 21 If thine enemy be hungry, give him bread to eat; and if he be thirsty, give him water to drink: |
| 22 da sanker du gloende kul på hans hoved, og Herren lønner dig for det. | 22 Thi du skalt legge Gløder paa hans Hofved : oc HErren skal betale dig det. | 22 For thou shalt heap coals of fire upon his head, and the LORD shall reward thee. |
| 23 Nordenvind fremkalder regn, bagtalende tunge vrede miner. | 23 Nørdoftvæjr kand besindig fordrifve en regn : oc et vrede Ansict en Tunge (som er) i skiul. | 23 The north wind driveth away rain: so doth an angry countenance a backbiting tongue. |
| 24 Hellere bo i en krog på taget end fælles hus med trættekær kvinde. | 24 Der er bedre ad sidde i en Vraa paa et Tag end hos en Kjfactig Qvinde / oc det et Huus tilljge. | 24 It is better to dwell in the corner of the housetop, than with a brawling woman and in a wide house. |
| 25 Hvad koldt vand er for en vansmægtet sjæl, er glædesbud fra et land i det fjerne. | 25 Ligesom kaldt Vand ofver en træt Siæl / er et got Rycte af fremmede Land. | 25 As cold waters to a thirsty soul, so is good news from a far country. |
| 28 Som grumset kilde og ødelagt væld er retfærdig, der vakler i gudløses påsyn. | 28 Som en rørt Brønd oc en forderfvet Kilde / er en Rætferdig som kalder for den ugudelige. | 28 A righteous man falling down before the wicked is as a troubled fountain, and a corrupt spring. |
| 27 Ej godt at spise for megen honning, spar på hædrende ord. | 27 Ad æde honnig formeget / er icke got : men ad nogle rentsage ære / (er) Ære | 27 It is not good to eat much honey: so for men to search their own glory is not glory. |
| 28 Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind. | 28 Som en braaden Stad foruden muur / er en Mand som icke kand lucke for sin Aand. | 28 He that hath no rule over his own spirit is like a city that is broken down, and without walls. |