Ordsprogenes bog 26 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Som sne om somren og regn høsten så lidt hører ære sig til for en tåbe. | 1 XXVI. Cap. LJge som Sneen om Sommeren / oc Regnen om Høsten / saa beqvemmer icke heller Daaren Ære | 1 As snow in summer, and as rain in harvest, so honour is not seemly for a fool. |
| 2 Som en spurv i fart, som en svale i flugt så rammer ej banden mod sagesløs mand. | 2 Ligesom en Spurre ferdis hen / som en Svale sluer / saa kommer icke Vande paa nogen uden Sag | 2 As the bird by wandering, as the swallow by flying, so the curse causeless shall not come. |
| 3 Svøbe for hest, bidsel for æsel og ris for tåbers ryg. | 3 En Svøbe hør til Hiften / oc en Tømme til Asenen / oc er Rjs til Daarers Ryg. | 3 A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the fool's back. |
| 4 Svar ej tåben efter hans dårskab, at ikke du selv skal blive som han. | 4 Du skalt icke svare en Daare efter hans Daarlighed at du icke / maa skee / skalt ocsaa blifver hemmelig. | 4 Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like unto him. |
| 5 Svar tåben efter hans dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. | 5 (Men) svar (saa) til en Daare / efter hans daarlighed / ad hand icke / maa skee / skulde tycke sig ad være vjs. | 5 Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own conceit. |
| 6 Den afhugger fødderne og inddrikker vold, som sender bud ved en tåbe. | 6 Hand afhugger (sig) begge Fødder / (oc) den som sender Bud ved en Daare / tricker Harm . | 6 He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off the feet, and drinketh damage. |
| 7 Slappe som den lammes ben er ordsprog i tåbers mund. | 7 Tag Beenen op paa den Lamme : saa er et ordsprock i Daarens mund. | 7 The legs of the lame are not equal: so is a parable in the mouth of fools. |
| 8 Som en, der binder stenen fast i slyngen, er den, der hædrer en tåbe. | 8 Som den der vil binde en Steen i en Steenslynge / er den der gifver en Daare Ære | 8 As he that bindeth a stone in a sling, so is he that giveth honour to a fool. |
| 9 Som en tornekæp, der falder den drukne i hænde, er ordsprog i tåbers mund. | 9 Som en Torn der opstiiger i den Drucknis Haand / er et Ordsprock i Daarers Mund. | 9 As a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so is a parable in the mouth of fools. |
| 10 Som en skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en tåbe og en drukken. | 10 En Mæctig giør alle Smerte / oc baade lønner en Daare / oc lønner Ofvertrædere. | 10 The great God that formed all things both rewardeth the fool, and rewardeth transgressors. |
| 11 Som en hund, der vender sig om til sit spy, er en tåbe, der gentager dårskab. | 11 Ligesom en hund vender sig til det hand udspyde: saa er Daaren som tager igen paa sin Daarlig. | 11 As a dog returneth to his vomit, so a fool returneth to his folly. |
| 12 Ser du en mand, der tykkes sig viis, for en tåbe er der mere håb end for ham. | 12 (Naar) du hafver feit en Mand / som lader sig tycke ad være vjs : da er der meere Haab til en Daare end til hannem. | 12 Seest thou a man wise in his own conceit? there is more hope of a fool than of him. |
| 13 Den lade siger: »et rovdyr på vejen, en løve ude på torvene!« | 13 Den Lade sagde / der er en ung Løve paa Veyen / en Løve paa Gaderne. | 13 The slothful man saith, There is a lion in the way; a lion is in the streets. |
| 14 Døren drejer sig på sit hængsel, den lade på sit leje. | 14 Som en Dør kand vendis paa sin Hengsle / saa vender oc en Lad sig paa sin Seng. | 14 As the door turneth upon his hinges, so doth the slothful upon his bed. |
| 15 Den lade rækker til fadet, men gider ikke føre hånden til munden. | 15 Den Lade skiuler sin Haand under Armen / det blifver hannem tungt / ad løfte den til sin mund igien. | 15 The slothful hideth his hand in his bosom; it grieveth him to bring it again to his mouth. |
| 16 Den lade tykkes sig større vismand end syv, der har kloge svar. | 16 En Lad holder sig ad være vjsere / end siu som svare fornufteligen. | 16 The sluggard is wiser in his own conceit than seven men that can render a reason. |
| 17 Den griber en hund i øret, som blander sig i uvedkommende strid. | 17 Som den der grjber Hunden ved Øret / er den der gaar hen / oc beblander sig i en sag der kommer hannem icke ved. | 17 He that passeth by, and meddleth with strife belonging not to him, is like one that taketh a dog by the ears. |
| 18 Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, | 18 Som en Galen der udkaster Gnister / skiuder Pjle / oc døødelige Stud / | 18 As a mad man who casteth firebrands, arrows, and death, |
| 19 er den, der sviger sin næste og siger: »Jeg spøger jo kun.« | 19 Saa tør den Mand der besviger sin Næste / oc siger / skiemter jeg icke. | 19 So is the man that deceiveth his neighbour, and saith, Am not I in sport? |
| 20 Er der intet brænde, går ilden ud, er der ingen bagtaler, stilles trætte. | 20 Naar Træ er borte / da maa Jld udslyckis : oc naar en bagvaskere eer borte / da stillis trætte. | 20 Where no wood is, there the fire goeth out: so where there is no talebearer, the strife ceaseth. |
| 21 Trækul til gløder og brænde til ild og trættekær mand til at optænde kiv. | 21 Lige som Kul høre til Gløder / oc Træ til Jld : så kommer en trætactig Mand til at optænde Kjf. | 21 As coals are to burning coals, and wood to fire; so is a contentious man to kindle strife. |
| 22 Bagtalerens ord er som lækkerbidskener, de synker dybt i legemets kamre. | 22 En Bagvaskeris ord ere saa slette / oc dde fare hen ned i Lifet. | 22 The words of a talebearer are as wounds, and they go down into the innermost parts of the belly. |
| 23 Som sølvovertræk på et lerkar er ondsindet hjerte bag glatte læber. | 23 Som et ofverglafseret Skaar med Sølfskum / ere gloende Læbe oc et ont Hierte. | 23 Burning lips and a wicked heart are like a potsherd covered with silver dross. |
| 24 Avindsmand hykler med læben, i sit indre huser han svig; | 24 En Fiende kand holde sig fremmed der ved / ved sine Læber : men inden i sig døller hand Svig. | 24 He that hateth dissembleth with his lips, and layeth up deceit within him; |
| 25 gør han røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans hjerte er syvfold gru. | 25 Naar hand giør sin Røst nydelig / saa tro icke paa hannem: thi der er siu Vederstyggeligheder i hans Hierte | 25 When he speaketh fair, believe him not: for there are seven abominations in his heart. |
| 26 Den, der dølger sit had med svig, hans ondskab kommer frem i folkets forsamling. | 26 (Hves) Had der hafver skiult sig som en Ørcke / hans Ondskaf skal blifve aabenbarit i Meenighed. | 26 Whose hatred is covered by deceit, his wickedness shall be showed before the whole congregation. |
| 27 I graven, man graver, falder man selv, af stenen, man vælter, rammes man selv. | 27 Hvo som grafver en Graf / hand skal falde der udi / Oc hvo som opvelter en Steen / den skal komme tilbage paa hannem. | 27 Whoso diggeth a pit shall fall therein: and he that rolleth a stone, it will return upon him. |
| 28 Løgnetunge giver mange hug, hyklersk mund volder fald. | 28 En falsk Tunge skal hade dem som hafver forderfvet : Oc en sød Mund skal giøre det / ad andre omstødis. | 28 A lying tongue hateth those that are afflicted by it; and a flattering mouth worketh ruin. |