Ordsprogenes bog 27 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe. | 1 XXVII. Cap. ROf dig icke af den Dag i Morgen er: Thi du kand icke vide hvad dagen vil føde (af sig.) | 1 Boast not thyself of to morrow; for thou knowest not what a day may bring forth. |
| 2 Lad en anden rose dig, ikke din mund, en fremmed, ikke dine egne læber. | 2 Lad en anden lofve dig / oc icke din Mund: en Fremmed / oc icke dine Læber. | 2 Let another man praise thee, and not thine own mouth; a stranger, and not thine own lips. |
| 3 Sten er tung, og sand vejer til, men tung fremfor begge er dårers galde. | 3 Steen er er svaar / oc Sand er Byrde / men en Daaris Vrede er svaarere end de baade. | 3 A stone is heavy, and the sand weighty; but a fool's wrath is heavier than them both. |
| 4 Vrede er grum, og harme skummer, men skinsyge, hvo kan stå for den? | 4 J Hastighed er en Grumhed / oc i Vrede er en Flod : oc hvo kand bestaa for afvind? | 4 Wrath is cruel, and anger is outrageous; but who is able to stand before envy? |
| 5 Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules. | 5 Aabenbarlig Straf er bedre / end hemmelig Kierlighed. | 5 Open rebuke is better than secret love. |
| 6 Vennehånds hug er ærligt mente, avindsmands kys er mange. | 6 Elskerens Slag ere trofaste / Men haderens Kysk ere kædsommelige | 6 Faithful are the wounds of a friend; but the kisses of an enemy are deceitful. |
| 7 Den mætte vrager honning, alt beskt er sødt for den sultne. | 7 En mæt Siæl træder paa Honnigkage : Men en hungrig Siæl er alt beskt søt. | 7 The full soul loatheth an honeycomb; but to the hungry soul every bitter thing is sweet. |
| 8 Som fugl, der må fly fra sin rede, er mand, der må fly fra sit hjem: | 8 Lige som en Fugl er der Vjger fra sin Rede : Saa er en Man der vjger fra sin Sted | 8 As a bird that wandereth from her nest, so is a man that wandereth from his place. |
| 9 Olie og røgelse fryder sindet, men sjælen sønderslides af kummer. | 9 Salve oc Røgelse glæde Hiertet : men ens Ven er sødere end hans eget Raad" | 9 Ointment and perfume rejoice the heart: so doth the sweetness of a man's friend by hearty counsel. |
| 10 Slip ikke din ven og din faders ven, gå ej til din broders hus på din ulykkes dag. Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne. | 10 Forlad icke din Ven oc din faders Ven / oc gac icke i din Broders Huus / naar det gaar dig ilde : (Thi) en Nabo er bedre nær hos / end en Broder lang borte. | 10 Thine own friend, and thy father's friend, forsake not; neither go into thy brother's house in the day of thy calamity: for better is a neighbour that is near than a brother far off. |
| 11 Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. | 11 Vær vjs min Søn / oc glæd mit Hierte / saa vil jeg svare den som mig forhaaner i nogen Ting. | 11 My son, be wise, and make my heart glad, that I may answer him that reproacheth me. |
| 12 Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder, | 12 EnKlog seer ulycken/ (oc) hand skiuler sig / (Men) de vanvittige gaae frem / oc blifve straffede. | 12 A prudent man foreseeth the evil, and hideth himself; but the simple pass on, and are punished. |
| 13 tag hans klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes skyld! | 13 Tag hans Klæder som borgede for en Fremmede : oc pante hannem for en fremmedes (Qvindis) skyld. | 13 Take his garment that is surety for a stranger, and take a pledge of him for a strange woman. |
| 14 Den, som årle højlydt velsigner sin næste, han får det regnet for banden. | 14 Hvo som velsigner sin Næste med høy Røst / naar hand tjlige opstaar / det skal regnis hannem ser en Forbandelse. | 14 He that blesseth his friend with a loud voice, rising early in the morning, it shall be counted a curse to him. |
| 15 Ustandseligt tagdryp en regnvejrsdag og trættekær kvinde ligner hinanden; | 15 Det er et jdeligt Drøb paa den Dag det regner saare / oc en trættefuld Qvinde er lignet (der ved.) | 15 A continual dropping in a very rainy day and a contentious woman are alike. |
| 16 den, som vil skjule hende, skjuler vind, og hans højre griber i olie. | 16 Naar nogle skiuler hende / da skiuler mand Væjr / oc Olie i hans høyre Haand raabe. | 16 Whosoever hideth her hideth the wind, and the ointment of his right hand, which bewrayeth itself. |
| 17 Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet. | 17 Staal kand bevessis ved Staal : oc en Mand kan hveffe sin Næstis Ansict. | 17 Iron sharpeneth iron; so a man sharpeneth the countenance of his friend. |
| 18 Røgter man et figentræ, spiser man dets frugt; den, der vogter sin herre, æres. | 18 Hvo som bevarer et Figentræ / hand skal æde Fruct der af : Oc hvor der varer paa sin HErre / hand skal æris. | 18 Whoso keepeth the fig tree shall eat the fruit thereof: so he that waiteth on his master shall be honoured. |
| 19 Som i vandspejlet ansigt møder ansigt, slår menneskehjerte menneske i møde. | 19 Lige som Ansicter er mod Ansicter i Vand / : Saa er et Menneskis Hierte mod et andet Menniske . | 19 As in water face answereth to face, so the heart of man to man. |
| 20 Dødsrige og afgrund kan ikke mættes, ej heller kan menneskens øjne mættes. | 20 Helfvelse oc Førderfvelse kunde icke mættis / Oc Mennisknas Øyne kunde icke mættis. | 20 Hell and destruction are never full; so the eyes of man are never satisfied. |
| 21 Digel til sølv og ovn til guld, efter sit ry bedømmes en mand. | 21 Der hør Degel til (ad prøfve) Sølfvet / Oc Den til Guldet : oc en Mand (kand prøfvis) efter det hand hafver lovlig giort. | 21 As the fining pot for silver, and the furnace for gold; so is a man to his praise. |
| 22 Om du knuste en dåre i morter med støder midt imellem gryn, hans dårskab veg dog ej fra ham. | 22 Vilde du slæbe en Daare i Morteren med Stemplen / midt iblandt slet Korn / saa skal oc like hans Daarlighed vjge fra hannem / | 22 Though thou shouldest bray a fool in a mortar among wheat with a pestle, yet will not his foolishness depart from him. |
| 23 Mærk dig, hvorledes dit småkvæg ser ud, hav omhu for dine hjorde; | 23 Du skalt grant kjende dine Faar / sæt dit Hierte til Hierdene. | 23 Be thou diligent to know the state of thy flocks, and look well to thy herds. |
| 24 thi velstand varer ej evigt, rigdom ikke fra slægt til slægt; | 24 Thi Gods (varer) icke ævindelig : oc mon en Krune skulde vare stedse oc altjd? | 24 For riches are not for ever: and doth the crown endure to every generation? |
| 25 er sommergræsset svundet, grønt spiret frem, og sankes bjergenes urter, | 25 Hø er opkommet / oc Græsset lod sig see / oc Urterne ere sanckede paa Biergene. | 25 The hay appeareth, and the tender grass showeth itself, and herbs of the mountains are gathered. |
| 26 da har du lam til at give dig klæder og bukke til at købe en mark, | 26 Lammene ere til dine Klæder / oc Bucke ere en Aggers værd. | 26 The lambs are for thy clothing, and the goats are the price of the field. |
| 27 gedemælk til mad for dig og dit hus, til livets ophold for dine piger. | 27 Oc du hafver Gedemelck nock til din spjse / til Spjse for dit Huus / oc til dine Tienistepigers Ophold. | 27 And thou shalt have goats' milk enough for thy food, for the food of thy household, and for the maintenance for thy maidens. |