Ordsprogenes bog 29 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hvo nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden lægedom. | 1 XXIX. Cap. EN Mand som er tit straffte / dog haardnackit / skal hastelig forderfvelig / oc der skal ingen Lægedom være. | 1 He, that being often reproved hardeneth his neck, shall suddenly be destroyed, and that without remedy. |
| 2 Er der mange retfærdige, glædes folket, men råder de gudløse, sukker folket. | 2 Naar de Rætferdige blifve mange / da skal Folcket glædes : Men naar den ugudelige regierer / skal Folcket sucke. | 2 When the righteous are in authority, the people rejoice: but when the wicked beareth rule, the people mourn. |
| 3 Hvo visdom elsker, glæder sin fader, hvo skøger omgås, bortødsler gods. | 3 Men Mand som elsker Vjsdom / skal glæde sin fader : men hvo som føder Hoorer / skal miste (sit) Gots. | 3 Whoso loveth wisdom rejoiceth his father: but he that keepeth company with harlots spendeth his substance. |
| 4 Kongen grundfæster landet med ret, en udsuger lægger det øde. | 4 En Konge opretter Landet ved ræt : men en Mand som tager Grafver / forfkyrer det. | 4 The king by judgment establisheth the land: but he that receiveth gifts overthroweth it. |
| 5 Mand, der smigrer sin næste, breder et net for hans fod. | 5 Den mand som smigrer for sin Næste / hand udbreder et Garn for hans gang. | 5 A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his feet. |
| 6 I sin brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af glæde. | 6 naar en Mand ofvertræder / da er det en ond Snare : men en retfærdig skal fryde sig / oc glædis. | 6 In the transgression of an evil man there is a snare: but the righteous doth sing and rejoice. |
| 7 Den retfærdige kender de ringes retssag; den gudløse skønner intet. | 7 Den Rætferdige : kiender de Fattiges Sag : men den ugudelige kand icke vide Forstand / | 7 The righteous considereth the cause of the poor: but the wicked regardeth not to know it. |
| 8 Spottere ophidser byen, men vismænd, de stiller vrede. | 8 Bespottere skulle føre en Glad i ulycke : men de Vjse skulle afvente Vrede. | 8 Scornful men bring a city into a snare: but wise men turn away wrath. |
| 9 Går vismand i rette med dåre, vredes og ler han, alt preller af. | 9 Naar en Vjs kommer i Rætte med en daarlig Mand / enten han vil blifve vred eller lee / da faar hand ingen Ro /. | 9 If a wise man contendeth with a foolish man, whether he rage or laugh, there is no rest. |
| 10 De blodtørstige hader lydefri mand, de retsindige tager sig af ham. | 10 De Blodgierige hade den Fromme : men de Oprictige spøre efter hans Siæl. | 10 The bloodthirsty hate the upright: but the just seek his soul. |
| 11 En tåbe slipper al sin voldsomhed løs, vismand stiller den omsider. | 11 En daare udøser aldelis sin Aand : men en Vjs skal der efter stille den. | 11 A fool uttereth all his mind: but a wise man keepeth it in till afterwards. |
| 12 En fyrste, som lytter til løgnetale, får lufter gudløse tjenere. | 12 Naar der er en HErre som acter paa Løgn / da blifve alle hans Tienere ugudelige. | 12 If a ruler hearken to lies, all his servants are wicked. |
| 13 Fattigmand og blodsuger mødes, Herren giver begges øjne glans. | 13 En Fattig oc en Forfølgere møtte hver andre: men HErren opliuser begges deres Øyne. | 13 The poor and the deceitful man meet together: the LORD lighteneth both their eyes. |
| 14 En konge, der dømmer de ringe med ret, hans trone står fast evindelig. | 14 En Konge som dømmer de Fattige roligen / hans Throne skal stadfestis ævindelig. | 14 The king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever. |
| 15 Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam. | 15 Rjs oc straf skal gifve Vjsdom : Men en Dreng som maa raade sg selv / forhaaner sin Morder. | 15 The rod and reproof give wisdom: but a child left to himself bringeth his mother to shame. |
| 16 Bliver mange gudløse tiltager synd; retfærdige ser med fryd deres fald. | 16 Naar de ugudelige glive mange / da skal der blifve megen Ofvertrædelse : men de Rætferdige skulle see paa deres Fald. | 16 When the wicked are multiplied, transgression increaseth: but the righteous shall see their fall. |
| 17 Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager. | 17 Trct din Søn / saa skal hand vederqvege dig / oc hand skal forlyste din Siæl. | 17 Correct thy son, and he shall give thee rest; yea, he shall give delight unto thy soul. |
| 18 Uden syner forvildes et folk; salig den, der vogter på loven. | 18 Naar der er icke Spaadom / da blifver et Folck blotet : men den bevarer Loven / hand er salig. | 18 Where there is no vision, the people perish: but he that keepeth the law, happy is he. |
| 19 Med ord lader træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke. | 19 En Svend kand icke tuctis med Ord : thi om hand end det kand vide / saa svarer hand dog icke der til. | 19 A servant will not be corrected by words: for though he understand he will not answer. |
| 20 Ser du en mand, der er hastig til tale, for en tåbe er der snarere håb end for ham. | 20 Seer du en Mand som er hastig i sine Ord / da er der meere Haab til en Daare / end til hannem. | 20 Seest thou a man that is hasty in his words? there is more hope of a fool than of him. |
| 21 Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre. | 21 naar en opføder sin Svend kræfteligen af ungdommen / da vil hand siden være en Søn. | 21 He that delicately bringeth up his servant from a child shall have him become his son at the length. |
| 22 Hidsig mand vækker strid, vredladen mand gør megen synd. | 22 En vred Mand opvecker trætte / oc en Hastig giør megen Offvertrædelse. | 22 An angry man stirreth up strife, and a furious man aboundeth in transgression. |
| 23 Et menneskes hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår ære. | 23 Menniskens Hofferdighed skal nedtrycke hannem : men den som hafver en ydmyg Aand / skal saa Ære. | 23 A man's pride shall bring him low: but honour shall uphold the humble in spirit. |
| 24 Hæleren hader sit liv, han hører forbandelsen, men melder intet. | 24 Hvo rom deeler med en tyf / hand hader sin siæl / hand høre Forbandelse / oc gifve det icke tilkiende. | 24 Whoso is partner with a thief hateth his own soul: he heareth cursing, and bewrayeth it not. |
| 25 Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på Herren, er bjærget. | 25 Ad frycte et Menniske fører i stricke : men den som forlader sig paa HErren / hand blifver høyelig beskærmit. | 25 The fear of man bringeth a snare: but whoso putteth his trust in the LORD shall be safe. |
| 26 Mange søger en fyrstes gunst; mands ret er dog fra Herren. | 26 mange søge en HErris Ansict : men hver mands Dom kommer af HErren. | 26 Many seek the ruler's favour; but every man's judgment cometh from the LORD. |
| 27 Urettens mand er retfærdiges gru, hvo redeligt vandrer, gudløses gru. | 27 En urætferdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed : Oc den som er paa den rette Vey / er en ugudeliges Vederstyggelighed | 27 An unjust man is an abomination to the just: and he that is upright in the way is abomination to the wicked. |