Ordsprogenes bog 30 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Massaiten Agur, Jakes søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; | 1 XXX Cap. ACur Jake Søns Ord; Denne Ertract sagde Manden til Jthiel / ja til Jthiel oc Vchal. | 1 The words of Agur the son of Jakeh, even the prophecy: the man spake unto Ithiel, even unto Ithiel and Ucal, |
2 thi jeg er for dum til at regnes for mand, mands vid er ikke i mig; | 2 Ja jeg er vanvittigere end nogen : oc jeg hafver icke menneskelig forstand. | 2 Surely I am more brutish than any man, and have not the understanding of a man. |
3 visdom lærte jeg ej, den hellige lærte jeg ikke at kende. | 3 Oc jeg hafver icke lert Vjsdom / icke heller kiendt de Helliges Forstand. Hvo foer op til Himmelen / oc foer ned? Hvo sanckede Vær i sine Næfver? Hvo bant Vandet i et Klæde? Hvo hafver skickit alle Verdens Ender? Hvad er hans Nafn? Om du kand vide det. | 3 I neither learned wisdom, nor have the knowledge of the holy. |
4 Hvo opsteg til himlen og nedsteg igen, hvo samlede vinden i sine næver, hvo bandt vandet i et klæde, hvo greb fat om den vide jord? hvad er hans navn og hans søns navn? Du kender det jo. | 4 Alt Guds Ord er reenst / det er en Skiold som dem som forlade sig paa hannem. | 4 Who hath ascended up into heaven, or descended? who hath gathered the wind in his fists? who hath bound the waters in a garment? who hath established all the ends of the earth? what is his name, and what is his son's name, if thou canst tell? |
5 Al Guds tale er ren, han er skjold for dem, der lider på ham. | 5 Leg inte : til hans Ord / ad hand skalicke / maa skee / straffe dig / Oc du findis løgnactig. | 5 Every word of God is pure: he is a shield unto them that put their trust in him. |
6 Læg intet til hans ord, at han ikke skal stemple dig som løgner. | 6 Jeg beder tvendehaande af dig : dem vilt du icke vegre mig / før jeg døør. | 6 Add thou not unto his words, lest he reprove thee, and thou be found a liar. |
7 Tvende ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør: | 7 Lad Forfængelighed oc Løgn være langt fra mig / Gif mig icke Armod eller Rjgdom : (Men) udbyt til mig mit beskickede Brød". | 7 Two things have I required of thee; deny me them not before I die: |
8 Hold svig og løgneord fra mig: Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, | 8 Jeg motte ellers / maa skee Mættis / oc liuge | 8 Remove far from me vanity and lies: give me neither poverty nor riches; feed me with food convenient for me: |
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er Herren?« Eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men. | 9 oc sige / Hvo er HErren? Eller om jeg maa skee / blef arm / jeg da motte stiæle / oc forgribe mig paa min Guds Nafn. | 9 Lest I be full, and deny thee, and say, Who is the LORD? or lest I be poor, and steal, and take the name of my God in vain. |
10 Bagtal ikke en træl for hans herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde. | 10 Fortale icke en Svend for hans HErre / ad hand icke / maa skee / bander dig / oc du skulde bære skyld. | 10 Accuse not a servant unto his master, lest he curse thee, and thou be found guilty. |
11 Der findes en slægt, som forbander sin fader og ikke velsigner sin moder, | 11 Der er en Art / som bander sin Fader / Oc icke velsigner sin Moder. | 11 There is a generation that curseth their father, and doth not bless their mother. |
12 en slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet snavset af sig, | 12 En Art / som lader sig tycke ad være reen / oc er dog icke tron af sit Skarn. | 12 There is a generation that are pure in their own eyes, and yet is not washed from their filthiness. |
13 en slægt med de stolteste øjne, hvis blikke er fulde af hovmod. | 13 En Art som bær sine Øyne høyt / oc løfter sine Øyenbryner høje op. | 13 There is a generation, O how lofty are their eyes! and their eyelids are lifted up. |
14 En slægt, hvis tænder er sværd hvis kæber er skarpe knive, så de æder de arme ud af landet, de fattige ud af menneskers samfund. | 14 En Art / hves Tænder ere Sverd / hves Kiendtænder ere Knifve / ad fortære de Elendige af Landet / Oc de Arme fra Folck. | 14 There is a generation, whose teeth are as swords, and their jaw teeth as knives, to devour the poor from off the earth, and the needy from among men. |
15 Blodiglen har to døtre: Givhid, givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: | 15 Engelen hafver to Døttre / Bær hid / bær hid : Disse tre Ting kunde icke mættes : ja fire sige icke / (Det er) nock. | 15 The horseleach hath two daughters, crying, Give, give. There are three things that are never satisfied, yea, four things say not, It is enough: |
16 Dødsriget og det golde moderliv, jorden, som aldrig mættes af vand, og ilden, som aldrig får nok. | 16 Helfvede / oc en Qvindis tillucke Moder / Jorden som icke blifver mæt af Vand : Oc Jlden siger icke / (Det er ) nock. | 16 The grave; and the barren womb; the earth that is not filled with water; and the fire that saith not, It is enough. |
17 Den, som håner sin fader og spotter sin gamle moder, hans øje udhakker bækkens ravne, ørneunger får det til æde. | 17 Et Øye som bespotter Fader oc forsmaar ad lyde Moder / Det skulle Rafue udhacke ved Bæcken / oc ungerne skulle æde det. | 17 The eye that mocketh at his father, and despiseth to obey his mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young eagles shall eat it. |
18 Tre ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: | 18 Disse tre Ting ere mig forunderlige / ja der er ere fire ting til / dem veed jeg icke / | 18 There be three things which are too wonderful for me, yea, four which I know not: |
19 Ørnens vej på himlen, slangens vej på klipper, skibets vej på havet, mandens vej til den unge kvinde. | 19 Ørnenes Vey i Himmelen / Hugormens Vey paa en Klippe / et Sibs midt i Hafvet / oc en Mands Vey til en Pige. | 19 The way of an eagle in the air; the way of a serpent upon a rock; the way of a ship in the midst of the sea; and the way of a man with a maid. |
20 Så er en ægteskabsbryderskes færd: Hun spiser og tørrer sig om munden og siger: »jeg har ikke gjort noget ondt!« | 20 Saa er en Hoerkonis Vey : Hun ood oc strøg sinmund / oc sagde / Jeg hafver icke giort uræt. | 20 Such is the way of an adulterous woman; she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no wickedness. |
21 Under tre ting skælver et land, fire kan det ikke bære: | 21 Et Land røris for trende Ting / ja for fire / som det icke kan raale. | 21 For three things the earth is disquieted, and for four which it cannot bear: |
22 En træl, når han gøres til konge, en nidding, når han spiser sig mæt, | 22 For en Svend / naar hand maa regnere : Oc en Daare / naar hand blifver mæt af brød. | 22 For a servant when he reigneth; and a fool when he is filled with meat; |
23 en bortstødt hustru, når hun bliver gift, en trælkvinde, når hun arver sin frue. | 23 For en uhellig Qvinde / naar hun blifver gifft : Oc en Pige / naar hun blifver sin Hustruis Arfving. | 23 For an odious woman when she is married; and an handmaid that is heir to her mistress. |
24 Fire på jorden er små, visere dog end vismænd: | 24 Disse fire ere smaa Ting paa Jorden : dog ere de vjse / ja hafve lert Vjsdom. | 24 There be four things which are little upon the earth, but they are exceeding wise: |
25 Myrerne, de er et folk uden styrke, samler dog føde om somren; | 25 Myrerne ere et skrøbeligt Selskab / alligevel beskickelse de bered Jøde om Sommeren : | 25 The ants are a people not strong, yet they prepare their meat in the summer; |
26 klippegrævlinger, et folk uden magt, bygger dog bolig i klipper; | 26 Oc Caninene ere t skrøbeligt Selskab / den sætte de deres Huus i Klippen. | 26 The conies are but a feeble folk, yet make they their houses in the rocks; |
27 græshopper, de har ej konge, drager dog ud i rad og række; | 27 Græsshopperne hafve ingen Konge : alligevel drage de alle ud i Hoobe Tall. | 27 The locusts have no king, yet go they forth all of them by bands; |
28 firbenet, det kan man gribe med hænder, er dog i kongers paladser. | 28 Ederkoppen arbeyder med Hænder / oc er paa en Kongis Sal. | 28 The spider taketh hold with her hands, and is in kings' palaces. |
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig gang: | 29 Disse tre Ting hafve en skøn Sang : ja fire ere der som gaa vel. | 29 There be three things which go well, yea, four are comely in going: |
30 Løven, kongen blandt dyrene, som ikke viger for nogen; | 30 Løven mæctig iblant Diurene / oc vil icke vende sig for nogen. | 30 A lion which is strongest among beasts, and turneth not away for any; |
31 en sadlet stridshest, en buk, en konge midt i sin hær. | 31 En (Hest) som er anbunden om Lenderne / eller en Buck. Oc en Konge som ingen tør sætte sig op imod. | 31 A greyhound; an he goat also; and a king, against whom there is no rising up. |
32 Har du handlet som dåre i overmod, tænker du ondt, da hånd for mund! Thi tryk på mælk giver ost, tryk på næsen blod og tryk på vrede trætte. | 32 Hafver du handlit daarligen / der du ophøyede dig / oc hafver du ont i sinde / (da leg) Haand paa Mund. Thi den som kiender Meld / hand faar Smør der udaf / Oc hvo som synder Næset hart / hand faar Blod der ud af / Oc hvo der drifver Vrede / Hand faar Trætte derudaf. | 32 If thou hast done foolishly in lifting up thyself, or if thou hast thought evil, lay thine hand upon thy mouth. |