Ordsprogenes bog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Min søn: Har du borget for din næste og givet en anden håndslag, | 1 VI. Cap. MIn Søn / est du blefven Borge for din Næste / | 1 My son, if thou be surety for thy friend, if thou hast stricken thy hand with a stranger, |
| 2 er du fanget ved dine læber og bundet ved mundens ord, | 2 hafver du fat din Haand ud til den Fremmede: Da est du besnæret med din Munds Tale. | 2 Thou art snared with the words of thy mouth, thou art taken with the words of thy mouth. |
| 3 gør så dette, min søn, og red dig, nu du er kommet i næstens hånd: Gå hen uden tøven, træng ind på din næste; | 3 Saa giør du dette / min Søn / oc redde dig / Thi du est kommen i din Næstis Haand : gack / fald til Fode / oc styrck din Næste. | 3 Do this now, my son, and deliver thyself, when thou art come into the hand of thy friend; go, humble thyself, and make sure thy friend. |
| 4 und ikke dine øjne søvn, ej heller dine øjenlåg hvile, | 4 Lad dine Øyne icke lofve / ey heller dine Øynebryne slumme. | 4 Give not sleep to thine eyes, nor slumber to thine eyelids. |
| 5 red dig som en gazel af snaren, som en fugl af fuglefængerens hånd. | 5 Trj dig som en raa af (Jægerens) Haand : oc som en Fugl af Fuglefængerens Haand. | 5 Deliver thyself as a roe from the hand of the hunter, and as a bird from the hand of the fowler. |
| 6 Gå hen til myren, du lade, se dens færd og bliv viis. | 6 Du Lade / gack til Myren : see dens Veye / oc blef vjs | 6 Go to the ant, thou sluggard; consider her ways, and be wise: |
| 7 Skønt uden fyrste, foged og styrer, | 7 Enddog ad den hafver ingen Første / Foget eller HErre | 7 Which having no guide, overseer, or ruler, |
| 8 sørger den dog om somren for æde og sanker sin føde i høst. | 8 / Da bereder den dog sin Spjse om Sommeren / sancker sin Føde tilsammen om Høsten. Du Lade / hvor længe vilt du ligge? Naar vilt du staa op af din Søfn? | 8 Provideth her meat in the summer, and gathereth her food in the harvest. |
| 9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din søvn? | 9 (Du som Siger:) Jeg maa endnu lidet sofve / lidet slumme / lidet slaa Hænderne tilsammen ad ligge: | 9 How long wilt thou sleep, O sluggard? when wilt thou arise out of thy sleep? |
| 10 Lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: | 10 Saa skal din Amod komme (ofver dig) som en Veyfarendis / | 10 Yet a little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to sleep: |
| 11 Som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand. | 11 Oc din fattigdom som en væbnet Mand. | 11 So shall thy poverty come as one that travelleth, and thy want as an armed man. |
| 12 En nidding, en ussel mand er den, som vandrer med falskhed i munden, | 12 Er unyttigt Menneske / een skadelig Mand / gaa med en vanartig mund, | 12 A naughty person, a wicked man, walketh with a froward mouth. |
| 13 som blinker med øjet, skraber med foden og giver tegn med fingrene, | 13 Vincker med sine Øyne / tegner med sine føder / vjser med sine Fingre / | 13 He winketh with his eyes, he speaketh with his feet, he teacheth with his fingers; |
| 14 som smeder rænker i hjertet og altid kun ypper kiv; | 14 Der er Fortrædelighed i hans Hierte / hand optæncker altjd Ont / hand kommer trætte af sted. | 14 Frowardness is in his heart, he deviseth mischief continually; he soweth discord. |
| 15 derfor kommer hans undergang brat, han knuses på stedet, kan ikke læges. | 15 Derfor skal hans ulycke hastelig komme / hand skal snart Sønderbrydis / ad der skal ingen Lægdom være. | 15 Therefore shall his calamity come suddenly; suddenly shall he be broken without remedy. |
| 16 Seks ting hader Herren, syv er hans sjæl en gru: | 16 Disse sex Stycker hader HErren / Oc de siu ere hannem en Vederstyggelighed. | 16 These six things doth the LORD hate: yea, seven are an abomination unto him: |
| 17 Stolte øjne, løgnetunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, | 17 Hofmodige Øyne / en falsk tunge / oc HÆnder som udgyde den uskyldigis Blod. | 17 A proud look, a lying tongue, and hands that shed innocent blood, |
| 18 et hjerte, der udtænker onde råd, fødder, der haster og iler til ondt, | 18 Et Hierte som optæncker urætferdige Tancker : Fødder som haste ad løbe til det Onde / | 18 An heart that deviseth wicked imaginations, feet that be swift in running to mischief, |
| 19 falsk vidne, der farer med løgn, og den, som sætter splid mellem brødre. | 19 Et falsk idne som taler Løgn / Oc den som kommer Trætte af sted medlem Brødre. | 19 A false witness that speaketh lies, and he that soweth discord among brethren. |
| 20 Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring, | 20 Min Søn / holt din Faders Bud / oc forlad icke din Moders lov. | 20 My son, keep thy father's commandment, and forsake not the law of thy mother: |
| 21 bind dem altid på dit hjerte, knyt dem fast om din hals; | 21 Bint dem stedse for dit Hierte / fast dem tæt om din hals : | 21 Bind them continually upon thine heart, and tie them about thy neck. |
| 22 på din vandring lede den dig, på dit leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; | 22 Naar du gaar / skal den ledsage dig / Naar du legger dig / skal den bevare dig / oc den skal tale til dig naar du opvogner. | 22 When thou goest, it shall lead thee; when thou sleepest, it shall keep thee; and when thou awakest, it shall talk with thee. |
| 23 thi budet er en lygte, læren lys, og tugtens revselse livets vej | 23 Thi Budet er en Lycte / oc Lov et Lius / oc Tuctens Straf er Liffens Vey. | 23 For the commandment is a lamp; and the law is light; and reproofs of instruction are the way of life: |
| 24 for at vogte dig for andenmands hustru, for fremmed kvindes sleske tunge! | 24 Ad du kand forvare dig fra en ond Qvinde / fra en fremmede Tungis slæthed | 24 To keep thee from the evil woman, from the flattery of the tongue of a strange woman. |
| 25 Attrå ej i dit hjerte hendes skønhed, hendes blik besnære dig ej! | 25 Begær icke hendis Deylighed i dit hierte / oc lad hendeicke betage dig med hendis Øynbryn. | 25 Lust not after her beauty in thine heart; neither let her take thee with her eyelids. |
| 26 Thi en skøge får man blot for et brød, men andenmands hustru fanger dyrebar sjæl. | 26 Thi for en Horkenis skyld kommer det med en omsider til et stycke Brød / oc en Mands Hustru skal jage en ædel Siæl. | 26 For by means of a whorish woman a man is brought to a piece of bread: and the adulteress will hunt for the precious life. |
| 27 Kan nogen bære ild i sin brystfold, uden at klæderne brænder? | 27 Mon nogen Mand kand tage ild i sin Barm / ad hans Klæder skulle icke brendes? | 27 Can a man take fire in his bosom, and his clothes not be burned? |
| 28 Kan man vandre på glødende kul, uden at fødderne svides? | 28 mon nogen Mand gaa paa gløder / ad hans føder skulde icke svies? | 28 Can one go upon hot coals, and his feet not be burned? |
| 29 Så er det at gå ind til sin næstes hustru; ingen, der rører hende, slipper for straf. | 29 Sa gaar det hannem / som gaar til sin Næstis Hustru / Ingen blifver ustraffet som rør ved hende. | 29 So he that goeth in to his neighbour's wife; whosoever toucheth her shall not be innocent. |
| 30 Ringeagter man ikke tyven, når han stjæler fot at stille sin sult? | 30 Mand forhaner icke en tyf / om hand stiæl / ad mætte sin Siæl med / efterdi hand er hungrig / | 30 Men do not despise a thief, if he steal to satisfy his soul when he is hungry; |
| 31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit huses gods. | 31 Oc naar hand blifver befunden / skal hand gifve siu dobbelt igien : hand skal gifve alt sit Huusis Gods. | 31 But if he be found, he shall restore sevenfold; he shall give all the substance of his house. |
| 32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en selvmorder handler så; | 32 Men den som bedrifver Hoor med en Qvinde / hand er en Daare : den som vil forderfve sin Siæl / hand maa giøre det. | 32 But whoso committeth adultery with a woman lacketh understanding: he that doeth it destroyeth his own soul. |
| 33 han opnår hug og skændsel, og aldrig udslettes hans skam. | 33 Hand skal finde Plage ic Skam / oc hans Skændsel skal icke udslettis. | 33 A wound and dishonour shall he get; and his reproach shall not be wiped away. |
| 34 Thi skinsyge vækker mandens vrede, han skåner ikke på hævnens dag; | 34 Thi Mandens Vrede er en Nidkierhed / oc hand skal icke spare paa Hefnens Dag. | 34 For jealousy is the rage of a man: therefore he will not spare in the day of vengeance. |
| 35 ingen bøde tager han god; store tilbud rører ham ikke. | 35 Hand skal icke tage nogen Forsoning (derfor:) oc hand vil icke være til freds / omm du vilde end gifve megen Skenck. | 35 He will not regard any ransom; neither will he rest content, though thou givest many gifts. |