Ordsprogenes bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Min søn, vogt dig mine ord,mine bud må du gemme hos dig; | 1 VII. MIn Søn / Bevar min tale / oc giem mine Bud hos dig. | 1 My son, keep my words, and lay up my commandments with thee. |
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig; | 2 Holt mine Bud / saa skalt du lefve / oc min Lov / som dine Øynessteen. | 2 Keep my commandments, and live; and my law as the apple of thine eye. |
3 bind dem om dine fingre, skriv dem på dit hjertes tavle, | 3 bind dem om dine Fingre / skrif dem paa dit Hiertis Tafle | 3 Bind them upon thy fingers, write them upon the table of thine heart. |
4 sig til visdommen: »Du er min søster!« og kald forstanden veninde, | 4 Sig til vjsdom / Du est min Søster / oc du skalt kalde Kloghed (din) Kyndige : | 4 Say unto wisdom, Thou art my sister; and call understanding thy kinswoman: |
5 at den må vogte dig for andenmands hustru, en fremmed kvinde med sleske ord. | 5 Ad den bevarer dig fra en fremed Qvinde : fra en ukiende / som giør sine Ord slette. | 5 That they may keep thee from the strange woman, from the stranger which flattereth with her words. |
6 Thi fra mit vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit gitter; | 6 Thi jeg saa udaf mit Huusis Vindue / oc igiennem mit Sprinckel. | 6 For at the window of my house I looked through my casement, |
7 og blandt de tankeløse så jeg en yngling, en uden vid blev jeg var blandt de unge; | 7 oc jeg saa blant de Vanvittige / Jeg blef var iblant Børnene en ung daarlig Dreng. | 7 And beheld among the simple ones, I discerned among the youths, a young man void of understanding, |
8 han gik på gaden tæt ved et hjørne, skred frem på vej til hendes hus | 8 Som gick paa Gaden hos hendis Hiørne / oc traadde paa Veyen hos hendis Huus / | 8 Passing through the street near her corner; and he went the way to her house, |
9 i skumringen henimod aften, da nat og mørke brød frem. | 9 I Tiss mørcket / om Aftenen paa Dagen / der natten var fort oc mørck. | 9 In the twilight, in the evening, in the black and dark night: |
10 Og se, da møder kvinden ham i skøgedragt, underfundig i hjertet; | 10 Oc see / en Qvinde møtte hannem i Hore prydelse / oc lystig i Sind | 10 And, behold, there met him a woman with the attire of an harlot, and subtle of heart. |
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes fødder ej ro; | 11 Hun var vild oc ulydig : hendis Føder kunde icke blifve i hendis Huus / | 11 (She is loud and stubborn; her feet abide not in her house: |
12 snart på gader, snart på torve, ved hvert et hjørne lurer hun; - | 12 Stundom er hun ude / stundom paa Gaden / oc hn luurer hos alle Hiørner. | 12 Now is she without, now in the streets, and lieth in wait at every corner. ) |
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække miner; | 13 Oc hun tog fat paa hannem / oc kyste hannem : hun forhærdede sit Ansict / oc sagde til hannem : | 13 So she caught him, and kissed him, and with an impudent face said unto him, |
14 »Jeg er et takoffer skyldig og indfrier mit løfte i dag, | 14 Jeg hafver Tackoffer at giøre : i Dag hafver jeg betaliet mit Løfte / | 14 I have peace offerings with me; this day have I payed my vows. |
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig! | 15 Derfor gick jeg ud / ad møde dig / ad søge tjlig dit Ansict / oc jeg hafver fundit dig. | 15 Therefore came I forth to meet thee, diligently to seek thy face, and I have found thee. |
16 Jeg har redt mit leje med tæpper, med broget ægyptisk lærred | 16 Jeg hafver prydit min Seng med Tapeter / med stribede Klæder fra Egypten. | 16 I have decked my bed with coverings of tapestry, with carved works, with fine linen of Egypt. |
17 jeg har stænket min seng med myrra, med aloe og med kanelbark; | 17 Jeg hafver ofverstenckt min Seng med Myrre / Sandel oc Cinnamon /. | 17 I have perfumed my bed with myrrh, aloes, and cinnamon. |
18 kom, lad os svælge til daggry i vellyst, beruse os i elskovs lyst! | 18 Kom / lad os bole nok indtil Morgen / Lad os forlyste os i Kierlighed. | 18 Come, let us take our fill of love until the morning: let us solace ourselves with loves. |
19 Thi manden er ikke hjemme, - på langfærd er han draget; | | 19 For the goodman is not at home, he is gone a long journey: |
20 pengepungen tog han med, ved fuldmåne kommer han hjem!« | 20 Hand tog Penninge secken med sig : Hand skal komme hiem til sit / til den bestemte Tjds Dag. | 20 He hath taken a bag of money with him, and will come home at the day appointed. |
21 Hun lokked ham med mange fagre ord, forførte ham med sleske læber; | 21 Hun ofvertalede hannem med sine mange søde Ord / lockede hannem med sine slette Læber. | 21 With her much fair speech she caused him to yield, with the flattering of her lips she forced him. |
22 tankeløst følger han hende som en tyr, der føres til slagtning, som en hjort, der løber i nettet, | 22 Hand fulde snarligen efter hende / lige som en Oxe kommer til Slacter-Bænken / oc lige som Bolt kommer / til ad refse en Daare / | 22 He goeth after her straightway, as an ox goeth to the slaughter, or as a fool to the correction of the stocks; |
23 til en pil gennemborer dens lever, som en fugl, der falder i snaren, uden at vide, det gælder dens liv. | 23 Indtil hun adskilde hans Lefvet med en Pjl : Lige som en Fugl der hafver til en Snare / oc veed icke ad der gielder dens Ljf. | 23 Till a dart strike through his liver; as a bird hasteth to the snare, and knoweth not that it is for his life. |
24 Hør mig da nu, min søn, og lyt til min munds ord! | 24 Saa hører mig nu / I Børn / oc acter paa min Munds Tale. | 24 Hearken unto me now therefore, O ye children, and attend to the words of my mouth. |
25 Ej bøje du hjertet til hendes veje, far ikke vild på hendes stier; | 25 Lad dit Hierte icke vjge til hendis veye / Lad dig icke forvildis paa hendis Stjer | 25 Let not thine heart decline to her ways, go not astray in her paths. |
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er hoben, som hun slog ihjel. | 26 Thi hun blifver fælded mange Saar giorde / oc de Stercke ere (dog) alle ihielslagne af hende. | 26 For she hath cast down many wounded: yea, many strong men have been slain by her. |
27 Hendes hus er dødsrigets veje, som fører til dødens kamre. | 27 Hendis Huus ere Veye til Helfvede / som fare ned til Døødsens inderste Herberge. | 27 Her house is the way to hell, going down to the chambers of death. |