Prædikerens bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. | 1 Prædickers Bog / I. Cap. Prædikerens / Davids Søns / Kongens i Jerusalems Ord. | 1 The words of the Preacher, the son of David, king in Jerusalem. |
| 2 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed! | 2 (Det er) idel Forfængelighed / fagne Prædiken / jdel Førfængelighed / det er altsammen Førfængelighed. | 2 Vanity of vanities, saith the Preacher, vanity of vanities; all is vanity. |
| 3 Hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen? | 3 Hvad gafn hafver Mennisket i all sin Møye / som hand hemøyer sig med under Solen? | 3 What profit hath a man of all his labour which he taketh under the sun? |
| 4 Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid. | 4 En Sleer gaar oc en anden kommer / men Jorden staar ævindelig. | 4 One generation passeth away, and another generation cometh: but the earth abideth for ever. |
| 5 Sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted. | 5 Oc Solen gaar op / oc Solen gaar ned / oc hafver til sin Sted / der som den gaar op igien. | 5 The sun also ariseth, and the sun goeth down, and hasteth to his place where he arose. |
| 6 Vinden går mod syd og drejer mod nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme kredsløb. | 6 Den gaar mod Synden / oc kommer om til Norden Vejret ggar om oc om / farer frem / oc Vejret kommer igien til sine Omgange / | 6 The wind goeth toward the south, and turneth about unto the north; it whirleth about continually, and the wind returneth again according to his circuits. |
| 7 Alle bække løber i havet, men havet bliver ikke fuldt; det sted, til hvilket bækkene løber, did bliver de ved at løbe. | 7 Alle Floder løbe i Hafvet / dog blifver Hafvet icke fuldt : til den Sted / fra hvilcken Floderne løbe / did komme veigten ad løbe. | 7 All the rivers run into the sea; yet the sea is not full; unto the place from whence the rivers come, thither they return again. |
| 8 Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale, øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. | 8 Alle disse TIng ere saa møysommelig / ad mand kand icke udsige det : Øyet seer sig aldrig mæt / Oc Øret hører sig aldrig fuldt. | 8 All things are full of labour; man cannot utter it: the eye is not satisfied with seeing, nor the ear filled with hearing. |
| 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen. | 9 Hvad som var / Det samme skal vorde Oc hvad som er skeet / Det samme skal skee. Saa ad der er intet nyt / under Solen. | 9 The thing that hath been, it is that which shall be; and that which is done is that which shall be done: and there is no new thing under the sun. |
| 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: »se, her er da noget nyt!« Det har dog for længst været til i tiderne forud for os | 10 Er der noget til om hvilcket mand kand sige / See / det er Nyt? Det var saa i fordum Tjd / det som hafver værie for os. | 10 Is there any thing whereof it may be said, See, this is new? it hath been already of old time, which was before us. |
| 11 ej mindes de svundne slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen. | 11 Der er ingen Hukommelse paa de forige Ting : Oc paa de efterkommende Ting / som ocsaa skulle vorde / paaa dem skal ic icke være Hukommelse / hos dem som skulle vorde her efter. | 11 There is no remembrance of former things; neither shall there be any remembrance of things that are to come with those that shall come after. |
| 12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel i Jerusalem. | 12 Jeg prædickere var Konge ofver Jsrael i Jerusalem / | 12 I the Preacher was king over Israel in Jerusalem. |
| 13 Jeg vendte min hu til at ransage og med visdom udgranske alt, hvad der sker under himmelen; det er et ondt slid, som Gud har givet menneskens børn at slide med. | 13 Oc jeg gaf mit Hierte til ad søge oc ad randsage med Vjsom / ofver alt det som skeer under Himmelen / saadant ont møje hafver Gud gifvit Menniskens Børn / ad de skulle plage sig der udi. | 13 And I gave my heart to seek and search out by wisdom concerning all things that are done under heaven: this sore travail hath God given to the sons of man to be exercised therewith. |
| 14 Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 14 Jeg saa alle de gierninger / som ere giorde under Solen / oc see / det var alt Forfængelighed / oc Aandens Fortærelse. | 14 I have seen all the works that are done under the sun; and, behold, all is vanity and vexation of spirit. |
| 15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. | 15 Kroget kunde icke være ret : oc Brøst kand icke tællis | 15 That which is crooked cannot be made straight: and that which is wanting cannot be numbered. |
| 16 Jeg tænkte ved mig selv: »se, jeg har vundet større og rigere visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit hjerte har skuet visdom og kundskab i fylde.« | 16 Jeg talede med mit Hierte / oc sagde / See / Jeg / Jeg er blefven mæctig / oc hafver faait meere Vjsdom / end alle de som hafve været for mig i Jerusalem : Oc mit Hierte hafver feeit megen Vjsdom / oc Forstand. | 16 I communed with mine own heart, saying, Lo, I am come to great estate, and have gotten more wisdom than all they that have been before me in Jerusalem: yea, my heart had great experience of wisdom and knowledge. |
| 17 jeg vendte min hu til at fatte, hvad der er visdom og kundskab, og hvad der er dårskab og tåbelighed; jeg skønnede, at også det er jag efter vind. | 17 Oc jeg gaf mit Hierte til ad forstaa Vjsdom oc Forstand : galenskab oc Daarlighed: Jeg motte bekiende / ad det var ocsaa Aandens Møye. | 17 And I gave my heart to know wisdom, and to know madness and folly: I perceived that this also is vexation of spirit. |
| 18 Thi megen visdom megen græmmelse, øget kundskab øget smerte. | 18 Thi hvor megen Vjsdom er / (der er) oc megen Gremmelse : Oc den som vil forøge Forstand / hand forøger Sorrig. | 18 For in much wisdom is much grief: and he that increaseth knowledge increaseth sorrow. |