Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Prædikerens bog 10

1931

1647

King James Version

1 Døde fluer gør salveblanderens olie stinkende, lidt dårskab ødelægger visdommens værd. 1 X. Cap. SOm døøde Fluer de kunde giøre ad en Apoteckers Salve stincker / ja forderfvis : (saa kand) en liden Daarlighed forderfve den som er dyrebar for Vjsdoms oc Æres skyld. 1 Dead flies cause the ointment of the apothecary to send forth a stinking savour: so doth a little folly him that is in reputation for wisdom and honour.
2 Den vise har sin forstand tilhøjre, tåben har sin til venstre, 2 Den Vjsis Hierte er hos hans høyre Sjde : 2 A wise man's heart is at his right hand; but a fool's heart at his left.
3 hvor dåren end færdes, svigter hans forstand, og han røber for alle, at han er en dåre. 3 Ja oc naar Daaren vandrer paa Veyen / oc siger en hver ad hand er en Daare. 3 Yea also, when he that is a fool walketh by the way, his wisdom faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
4 Når en herskers vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din plads; thi sagtmodighed hindrer store synder. 4 Om Regentens Mod kommer op ofver dig / da forlad icke din Sted / Thi den som lader af / giør ad stoore Synder hvile sig. 4 If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for yielding pacifieth great offences.
5 Der er et onde, jeg så under solen; det ser ud som et misgreb af ham, som har magten: 5 Der er end en ulycke til (som ejg saa under Solen / som en Forteelse der udkommer fra den der regierer. 5 There is an evil which I have seen under the sun, as an error which proceedeth from the ruler:
6 Dårskab sættes i højsædet, nederst sidder de rige. 6 Ad en Daare er sat i stoor Høyhed / men de Rjge maa sidde nedrig. 6 Folly is set in great dignity, and the rich sit in low place.
7 Trælle så jeg højt til hest og høvdinger til fods som trælle. 7 Jeg saa Trælle paa hefte : Oc Fyrster gaa til Fods som Trælle paa Jorden. 7 I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
8 Den, som graver en grav, falder selv deri; den, som nedbryder en mur, ham bider en slange; 8 Den som grafver en Graf / skal falde i den / oc hvo der sønderbryder et Giærde / hannem skal en Slange bide. 8 He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh an hedge, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder sten, kan såre sig på dem; den, som kløver træ, er i fare. 9 Hvo som velster Steene bort / hand skal hafve umage med den : hvo der kløfver Træ / hand skal komme fare der ved. 9 Whoso removeth stones shall be hurt therewith; and he that cleaveth wood shall be endangered thereby.
10 Når øksen er sløv og dens æg ej hvæsses, må kraft lægges i; men den dygtiges fortrin er visdom. 10 Naar Jernet blifver fløft / oc hand icke hoeffer det / da maa hand siden hafve meere Styrcke der til ; men vjsdom er nyttig til ad giøre en Ting ret. 10 If the iron be blunt, and he do not whet the edge, then must he put to more strength: but wisdom is profitable to direct.
11 Bider en slange, før den besværges, har besværgeren ingen gavn af sin kunst. 11 Der som Slangen bider / naar mand icke kiuser den med Liud / da gafner det intet siden / ade den hafver Tunge. 11 Surely the serpent will bite without enchantment; and a babbler is no better.
12 Ord fra vismands mund vinder yndest, en dåres læber bringer ham våde; 12 Ordene af en Vjsis Mund / ere yderligere : Men en Daaris Læbe skulle opsluge hannem self. 12 The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool will swallow up himself.
13 hans tale begynder med dårskab og ender med den værste galskab. 13 hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed : Oc hans Munds Ende er en ond Galenskab. 13 The beginning of the words of his mouth is foolishness: and the end of his talk is mischievous madness.
14 Tåben bruger mange ord. Ej ved mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans død skal ske, hvo siger ham det? 14 En Daare hafver vel mange Ord : (men) Mennisket kand icke vide hvad der skee skal : Oc hvo kand forkynde hannem hvad der skal skee efter hannem? 14 A fool also is full of words: a man cannot tell what shall be; and what shall be after him, who can tell him?
15 Dårens flid gør ham træt, thi end ikke til bys ved han vej. 15 Daarers Arbyde skal blifve suurt for hver af dem / efterdi de icke vide ad gaa til By. 15 The labour of the foolish wearieth every one of them, because he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du land, hvis konge er en dreng og hvis fyrster holder gilde ved gry. 16 Vee dig Land / hvis Konge er et barn : oc hvis Førster ville ære tjlig. 16 Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes eat in the morning!
17 Held dig; du land, hvis konge er ædelbåren, hvis fyrster holder gilde til sømmelig tid som mænd og ikke som drankere. 17 Saligt est du Land / hvis Knge er sødt af de Ædle : Oc hvis Førster ville æde i Tjde til Styrcke / oc icke til Druckenskab. 17 Blessed art thou, O land, when thy king is the son of nobles, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved ladhed synker bjælkelaget; når hænderne slappes, drypper det i huset. 18 Ved Ladhed siuncke Velckene / oc naar mand lader Hænder falde / skal Huuset drybe. 18 By much slothfulness the building decayeth; and through idleness of the hands the house droppeth through.
19 Til morskab holder man gæstebud, og vin gør de levende glade; men penge skaffer alt til veje. 19 Mand giør Maaltjder til ad lee / Oc Vjnen / glæder de lefvende : Oc Penninge bestyrcker altidng. 19 A feast is made for laughter, and wine maketh merry: but money answereth all things.
20 End ikke i din tanke må du bande en konge, end ikke i dit sovekammer en, som er rig; thi himlens fugle kan udsprede ordet, de vingede røbe, hvad du siger.20 Band icke Kongen endoc i dine Tancker / oc hand like en Rjg i dine inderste Sengekamre : Thi en Fugle under Himmelen kand føre røsten frem / oc den som hafver Vinger / kand forkynde det.20 Curse not the king, no not in thy thought; and curse not the rich in thy bedchamber: for a bird of the air shall carry the voice, and that which hath wings shall tell the matter.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel