Prædikerens bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med glæde; så nyd da det gode!« men se, også det var tomhed. | 1 II. Cap. JEg sagde i mit Hierte / Nu vel / Jeg vil prøfve dig ved Glæde / Derfor see du paa det gode : Men see det var oc Forfængelighed. | 1 I said in mine heart, Go to now, I will prove thee with mirth, therefore enjoy pleasure: and, behold, this also is vanity. |
| 2 Om latteren sagde jeg: »Dårskab!« og om glæden: »Hvad gavner den?« | 2 Jeg sagde til Ladder / Du est galen : oc til Glæde / Hvi gir du det? | 2 I said of laughter, It is mad: and of mirth, What doeth it? |
| 3 jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever. | 3 Jeg randsagede i mit Hierte / ad frem drage mit Legome med Vjnen / (dog ledde jeg mit Hierte til Vjsdommen/) oc ad grjbe Daarlighed / indtil jeg kunde see / hvad Menniskenes børn best monne være / som de skulde giøre under Himmelen / i deres Lifs Dags tall. | 3 I sought in mine heart to give myself unto wine, yet acquainting mine heart with wisdom; and to lay hold on folly, till I might see what was that good for the sons of men, which they should do under the heaven all the days of their life. |
| 4 Jeg fuldbyrdede store værker, byggede mig huse, plantede mig vingårde, | 4 Jeg giorde mine mæctige Gierninger / Jeg bygde mit Huus / Jeg plantede mig Vjngaarde. | 4 I made me great works; I builded me houses; I planted me vineyards: |
| 5 anlagde mig haver og lunde og plantede alle hånde frugttræer deri, | 5 Jeg gjorde mig Urtehafver oc Lystgaarde / oc plantede allehaande fructbare Træ derudi. | 5 I made me gardens and orchards, and I planted trees in them of all kind of fruits: |
| 6 anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst; | 6 Jeg giorde mig Fiskevand / ad vande de grøne Træers Skov deraf. | 6 I made me pools of water, to water therewith the wood that bringeth forth trees: |
| 7 jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte trælle; også kvæg, hornkvæg og småkvæg, havde jeg i større måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; | 7 Jeg fick svenne oc Tienistepiger / Jeg hafde hiemfødde Tiunde / jeg hafde ocsaa stor Rjgdom af Fæ oc Faar / meere end alle de som hafve været for mig i Jerusalem. | 7 I got me servants and maidens, and had servants born in my house; also I had great possessions of great and small cattle above all that were in Jerusalem before me: |
| 8 jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: Hustru og hustruer. | 8 Jeg samlede mig ocsaa Sølf oc Guld / oc et synderligt Liggendefæ af Kongerne oc Landene. Jeg skickede mig Sangere oc Sangersker / oc Menniskens vellyst / (først) en Pige som var tagen til bytte / oc (siden) fleeere. | 8 I gathered me also silver and gold, and the peculiar treasure of kings and of the provinces: I gat me men singers and women singers, and the delights of the sons of men, as musical instruments, and that of all sorts. |
| 9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min visdom hos mig. | 9 Oc jeg blev mæctig / oc tog til / ofver alle dem som hafde været for mig i Jerusalem : Ja min vjsdom stod med mig. | 9 So I was great, and increased more than all that were before me in Jerusalem: also my wisdom remained with me. |
| 10 Intet, som mine øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde thi mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid. | 10 Oc alt hvad mine Øyne begierede / tog jeg icke fra dem : Jeg nectede mit Hierte ingen Glæde / thi mit Hierte hafde Glæde af alt mit Arbeyde / oc det var min Deel af alt mit Arbeyde. | 10 And whatsoever mine eyes desired I kept not from them, I withheld not my heart from any joy; for my heart rejoiced in all my labour: and this was my portion of all my labour. |
| 11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen. | 11 Da saa jeg til alle mine Gierninger / som mine Hænder hafde giort / oc til den Arbeyde som jeg arbeydende hafde giort / Oc see / det var alt Forfængelighed oc Aandens Fortærelse / oc der var ingen Fordeel under Solen. | 11 Then I looked on all the works that my hands had wrought, and on the labour that I had laboured to do: and, behold, all was vanity and vexation of spirit, and there was no profit under the sun. |
| 12 Thi hvad gør det menneske, som kommer efter kongen? Det samme, som tilforn er gjort? jeg gav mig da til at sammenligne visdom med dårskab og tåbelighed. | 12 Der efter vende jeg mig om ad see Vjsdom / oc Galenskab oc Daarlighed / (Thi hvorledis (skal) er Menniske / som skal komme efter Kongen / (giøre) det samme / som allerede er giort?) | 12 And I turned myself to behold wisdom, and madness, and folly: for what can the man do that cometh after the king? even that which hath been already done. |
| 13 Jeg så, at visdom har samme fortrin for tåbelighed som lys for mørke: | 13 Da saa jeg / ad Vjdsom gaar ofver Daarlighed / som Liuset gaar ofver Mørcket / | 13 Then I saw that wisdom excelleth folly, as far as light excelleth darkness. |
| 14 Den vise har øjne i hovedet, men tåben vandrer i mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme skæbne rammer begge. | 14 Den Vjsis Øyne ere i hans Hofved / Men Daaren gaar i Mørcket : oc jeg merckte endda / ad det gaar den eene som det gaar dem alle. | 14 The wise man's eyes are in his head; but the fool walketh in darkness: and I myself perceived also that one event happeneth to them all. |
| 15 Da sagde jeg ved mig selv: »Tåbens skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?« og jeg sagde ved mig selv, at også det er tomhed; | 15 Da tænckte jeg i mit hierte / efterdi ad det gaar Daaren / ligesom det gaar oc mig : hvis hafver jeg da vilde værit vjs meere end (andre?) Da tænckte jeg i mit Hierte / ad saadant er oc Forfængelighed. | 15 Then said I in my heart, As it happeneth to the fool, so it happeneth even to me; and why was I then more wise? Then I said in my heart, that this also is vanity. |
| 16 thi den vises minde er lige sålidt evigt som tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende dage; ak! den vise må dø så godt som tåben. | 16 Thi hvercken en Vjs eller en Daaris Ihukkeolse skal være ævindelig : efterdi alle Ting blifver forglemt i de tilkommende Dage / oc hvorlunde skal den Vjse døø / lige som Daaren? | 16 For there is no remembrance of the wise more than of the fool for ever; seeing that which now is in the days to come shall all be forgotten. And how dieth the wise man? as the fool. |
| 17 Da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 17 Derfor hadede jeg lifvet / thi det behagede mig icke som skeer under Solen / Thi det er alt Forfængelighed oc Aandens Fortærelse. | 17 Therefore I hated life; because the work that is wrought under the sun is grievous unto me: for all is vanity and vexation of spirit. |
| 18 Og jeg blev led ved al den flid, jeg, har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig. | 18 Oc mig fortræd alt mit Arbeyde / som jeg hafde arbeydit under Solen : ad jeg skulde lade det til et Menniske / som skulde være efter mig / | 18 Yea, I hated all my labour which I had taken under the sun: because I should leave it unto the man that shall be after me. |
| 19 Hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. Også det er tomhed. | 19 Thi hvo veed / om hand skal blifve vjs eller en Daare : Oc hand skal dog regiere i alt mit Arbeyde / som jeg hafver arbeydit oc værit vis udi under Solen? Det er oc Forfængelihged. | 19 And who knoweth whether he shall be a wise man or a fool? yet shall he have rule over all my labour wherein I have laboured, and wherein I have showed myself wise under the sun. This is also vanity. |
| 20 Og jeg var ved at fortvivle over al den flid, jeg har gjort mig under solen; | 20 Derfor vende jeg mig / ad mit Hierte skulde aflade af alt Arbeyde / som jeg arbeydede under Solen. | 20 Therefore I went about to cause my heart to despair of all the labour which I took under the sun. |
| 21 thi der har et menneske gjort sig. Flid med visdom, kundskab og dygtighed, og så må han overlade sit eje til et menneske, som ikke har lagt flid derpå. Også det er tomhed og et stort onde. | 21 Thi der er et Menniske hves Arbeyde skeer med Vjsdom / oc med Forstand oc med Oprictighed : Dog alligevel maa hand gifve en anden sin Deel som intet hafver arbeydet der udi : Det er oc Forfængelighed oc en stoor ulycke. | 21 For there is a man whose labour is in wisdom, and in knowledge, and in equity; yet to a man that hath not laboured therein shall he leave it for his portion. This also is vanity and a great evil. |
| 22 Thi hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? | 22 Hvad faar dog Mennisken af alt sit Arbeyde oc sit Hiertis Møye / som hand arbeyder med under Solen? | 22 For what hath man of all his labour, and of the vexation of his heart, wherein he hath laboured under the sun? |
| 23 Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed. | 23 Thi alle hans Dage ere Sorg / oc hans Handel er Gremmelse : Ja hans Hierte hafde icke Rolighed om Natten : det samme er ocsaa Forfængelihged. | 23 For all his days are sorrows, and his travail grief; yea, his heart taketh not rest in the night. This is also vanity. |
| 24 Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd. | 24 Er det da icke mennisket got / ad hand æder oc dricker / oc giør hans Siæl til gode i sit Arbeyde : Men det samme saa jeg oc / ad det kommer af Guds Haand. | 24 There is nothing better for a man, than that he should eat and drink, and that he should make his soul enjoy good in his labour. This also I saw, that it was from the hand of God. |
| 25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans vilje? | 25 (Thi hvo kand æde / oc hvo kand finde det / meere end jeg?) | 25 For who can eat, or who else can hasten hereunto, more than I? |
| 26 thi det menneske, som er godt i hans øjne, giver han visdom, kundskab og glæde; men den, som synder, giver han slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds øjne. Også det er tomhed og jag efter vind. | 26 Thi det Menniske som hannem behager / gifver hand Vjsdom / et Frstand er Glæde : Men Synderen gifver hans Bestilling / ad sancke oc ad samle / til ad gifve den som velbehagis for Gud : Det er ocsaa Forfængelighed oc Aandens Fortærelse. | 26 For God giveth to a man that is good in his sight wisdom, and knowledge, and joy: but to the sinner he giveth travail, to gather and to heap up, that he may give to him that is good before God. This also is vanity and vexation of spirit. |