Prædikerens bog 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Fremdeles så jeg al den undertrykkelse, som sker under solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led vold af deres undertrykkeres hånd, og ingen trøstede dem. | 1 IV. Cap. DErefter vende jeg mig / oc saa alle de undertryckelser som skee under Solen : Oc see / der var deres Graad som var undertryckte / oc der var ingen som trøstede dem : Oc der gick Kraft af deres haab / som undertryckte dem / tvert imod hafde de ingens om trøstede dem. | 1 So I returned, and considered all the oppressions that are done under the sun: and behold the tears of such as were oppressed, and they had no comforter; and on the side of their oppressors there was power; but they had no comforter. |
| 2 Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i live; | 2 Da lofvede jeg de Døøde / som var allerede døøde / meere end de lefvende / som endnu ere lefvende. | 2 Wherefore I praised the dead which are already dead more than the living which are yet alive. |
| 3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under solen. | 3 Ja den hafver bedre end de baade / som icke endnu hafver værit til / som icke saa den onde Gierning der giøris under Solen. | 3 Yea, better is he than both they, which hath not yet been, who hath not seen the evil work that is done under the sun. |
| 4 Og jeg så, at al flid og alt dygtigt arbejde udspringer af den enes misundelse mod den anden. Også det er tomhed og jag efter vind. | 4 Fremdelis saa at jeg alt Arbeyde oc all Skickelighed i det som giøris / ad den eene hades af den anden : det er ocsaa Forfængelighed / oc Aandens Fortærelse. | 4 Again, I considered all travail, and every right work, that for this a man is envied of his neighbour. This is also vanity and vexation of spirit. |
| 5 Dåren lægger hænderne i skødet og æder sig selv op | 5 Daaren legger sine Hænder sammen / oc æder sit eget Kiød. | 5 The fool foldeth his hands together, and eateth his own flesh. |
| 6 Bedre en håndfuld hvile end hænderne fulde af flid og jag efter vind. | 6 En haandfuld med Rolighed er bedre / end baade Næfvene fulde med Møje oc Aandens Fortærelse. | 6 Better is an handful with quietness, than both the hands full with travail and vexation of spirit. |
| 7 Og mere tomhed så jeg under solen. | 7 Oc jeg vende mig / oc saa Forfængelighed under Solen. | 7 Then I returned, and I saw vanity under the sun. |
| 8 Mangen står alene og har ikke nogen ved sin side, hverken søn eller broder, og dog er der ingen ende på al hans flid og hans øje bliver ikke mæt af rigdom. Men, For hvis skyld gør jeg mig flid og nægter mig enhver nydelse? også det, er tomhed og ondt slid. | 8 Der er en Enlig oc icke self anden / oc hafver hvercken Søn eller Broder dog er der ingen Ende paa hans Arbeybe / oc hand Øye kand icke mæctis af Rjgdom / Oc (hand siger icke) hvem arbeyder jeg dog til / oc lader min Siæl fattis her den skulde hafve got af? det er ocså Forfængelighed / oc der er en ond Handel. | 8 There is one alone, and there is not a second; yea, he hath neither child nor brother: yet is there no end of all his labour; neither is his eye satisfied with riches; neither saith he, For whom do I labour, and bereave my soul of good? This is also vanity, yea, it is a sore travail. |
| 9 To er bedre faren end een, thi de får god løn for deres flid; | 9 Saa er jo bedre to end een : thi de nyde dog deres Arbeyde vel / | 9 Two are better than one; because they have a good reward for their labour. |
| 10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op. | 10 Thi der som den ene falder / da kand (den anden) ophielpe sin Skaalbroder : men vee den som er allene / naar hand falder / da er der ingen anden ad hielpe hannem op. | 10 For if they fall, the one will lift up his fellow: but woe to him that is alone when he falleth; for he hath not another to help him up. |
| 11 Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm? | 11 Oc naar to ligge tilsammen / værme de sig : men hvorledeis kand een allene blifve varm? | 11 Again, if two lie together, then they have heat: but how can one be warm alone? |
| 12 Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet snor brister ikke i hast. | 12 Oc om een vilde ofverfalde hannem / kunde to slaa imod hannem i oc en tredobbelt Traa / drages icke lætteligen sønder. | 12 And if one prevail against him, two shall withstand him; and a threefold cord is not quickly broken. |
| 13 Bedre faren er en fattig yngling, som er viis, end en gammel konge, som er en tåbe og ikke mere har forstand til at lade sig råde. | 13 Bedre er et fattigt ungt Barn som er vjst / end en gammel Konge / som er en Daare / som veed icke endnu ad lade sig paaminde. | 13 Better is a poor and a wise child than an old and foolish king, who will no more be admonished. |
| 14 Thi hin gik ud af fængselet for at blive konge, skønt han var født i fattigdom under den andens regering. | 14 Thi der er tilforn een udkommen af Fængsel til ad regnere / der er ocsaa een født i sit Kongerjge / som er blefven arm / | 14 For out of prison he cometh to reign; whereas also he that is born in his kingdom becometh poor. |
| 15 Jeg så alle, som levede og færdedes under solen, stille sig ved den ynglings side, som skulle træde i kongens sted; | 15 Jeg saa / alle de som lefve som vandre under Solen hed den ung. / den anden som skulde slaa i hans sted. | 15 I considered all the living which walk under the sun, with the second child that shall stand up in his stead. |
| 16 der var ikke tal på alle de mennesker, han stod i spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere slægter sig; nej, også det er tomhed og jag efter vind. | 16 Der var icke ende for alt det Folck / for alt det som var for dem : ja de som kommer efter / skulle icke glædes i hannem : Thi det er ocsaa Forfængelighed oc Aandens Bedrøfvelse. | 16 There is no end of all the people, even of all that have been before them: they also that come after shall not rejoice in him. Surely this also is vanity and vexation of spirit. |
| 17 Var din fod, når du går til Guds hus! at komme for at høre er bedre, end at dårer bringer slagtoffer, thi de har ikke forstand til andet end at gøre ondt. | 17 Forvar din Fod / naar du vilt gaa til Guds Huus / oc holt dig nærmere til ad høre / end en Daare til ad giøre Offer thi de kiende icke ad de giøre ont. | 17 Keep thy foot when thou goest to the house of God, and be more ready to hear, than to give the sacrifice of fools: for they consider not that they do evil. |