Prædikerens bog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Lad ikke din mund løbe eller dit hjerte haste med at udtale et ord for Guds åsyn; thi Gud er i himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få. | 1 V. Cap. VÆr icke snar med din Mund / oc lad dit Hierte icke haste ad tale noget for Gud : Thi Gud er i Himmelen / oc du paa Jorden / derforlad dine Ord være saa : | 1 Be not rash with thy mouth, and let not thine heart be hasty to utter any thing before God: for God is in heaven, and thou upon earth: therefore let thy words be few. |
| 2 Thi meget slid giver drømme, og mange ord giver dåretale. | 2 Thi hvor der er megen handel / der komme Drømme : oc hvor mange Ord ere / der hører mand en Daare. | 2 For a dream cometh through the multitude of business; and a fool's voice is known by multitude of words. |
| 3 Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde. | 3 Naar du lofver Gud et Løfte / saa tøfv icke ad betale det : thi hand hafver ingen Behagelighed til Daarer : Hvad du lofver / det holt. | 3 When thou vowest a vow unto God, defer not to pay it; for he hath no pleasure in fools: pay that which thou hast vowed. |
| 4 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. | 4 Det er bedre ad du intet lofver / end ad du lofver / oc holder det icke. | 4 Better is it that thou shouldest not vow, than that thou shouldest vow and not pay. |
| 5 Lad ikke din mund bringe skyld over dit legeme og sig ikke til Guds sendebud, at det var af vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din tale og nedbryde dine hænders værk? | 5 Tilsted icke din Mund / ad komme dit Kiød til at synde / oc sig icke for Engelens / ad det er en Forseelse : Hvi skulde Gud fortørnis for din Røst / oc adsprede all din Hænders Gierning? | 5 Suffer not thy mouth to cause thy flesh to sin; neither say thou before the angel, that it was an error: wherefore should God be angry at thy voice, and destroy the work of thine hands? |
| 6 Thi af mange drømme og ord kommer mange skuffelser; nej, frygt Gud! | 6 Thi ligesom hvor mange Drømmere ere / der er oc Forfængelighed / saa oc i mange Ord : men fryct Gud. | 6 For in the multitude of dreams and many words there are also divers vanities: but fear thou God. |
| 7 Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge. | 7 Seer du / ad den Fattige giøris uræt / oc ad ræt oc Rætferdighed bortrifvis i Landet / da forundre dig icke paa den Handen / thi der er en Høy / som vocter ofver den Høye / oc (der ere end) Høyre ofver dem. | 7 If thou seest the oppression of the poor, and violent perverting of judgment and justice in a province, marvel not at the matter: for he that is higher than the highest regardeth; and there be higher than they. |
| 8 Dog, en fordel for et land er det i alt fald, at der er en konge over dyrket jord. | 8 Jordens Rytte actis for alle Ting / en Konge self blifver betient af Aggeren. | 8 Moreover the profit of the earth is for all: the king himself is served by the field. |
| 9 Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed. | 9 Hvo der elsker Penninge / hand kand icke mætis af Penninge / oc hvo der hafver Villie til meget / faar intet Gafn der af : det er ocsaa Forfængelighed. | 9 He that loveth silver shall not be satisfied with silver; nor he that loveth abundance with increase: this is also vanity. |
| 10 Jo mere gods, des flere til at fortære det, og hvad gavn har ejeren da deraf, ud over at hans øjne ser det? | 10 Hvor godset blifver meget / der ere oc mange som det æde / hvad gafner det da dem som det eje / uden ad deres Øyne see der paa? | 10 When goods increase, they are increased that eat them: and what good is there to the owners thereof, saving the beholding of them with their eyes? |
| 11 Sød er arbejderens søvn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges overflod giver ikke ham lov til at sove. | 11 Hvor der arbeyder / hannem er søfnen sød / hvad heller hand æder lidet eller meget . men den Rjgis rættelse lader hannem icke sofve. | 11 The sleep of a labouring man is sweet, whether he eat little or much: but the abundance of the rich will not suffer him to sleep. |
| 12 Der er et slemt onde, som jeg så under solen: Rigdom gemt hen af sin ejermand til hans ulykke; | 12 Det er en ond Plage / som jeg saa under Solen : ad Rjgdom bevaris / sine HErrer til deres egen stade. | 12 There is a sore evil which I have seen under the sun, namely, riches kept for the owners thereof to their hurt. |
| 13 går rigdommen tabt ved et uheld, og han har avlet en søn, så bliver der intet til ham. | 13 Eller Rjgdom self forkommis i onde maade : Oc om hand end aflede en Søn / da blifver der intet i hans Haand. | 13 But those riches perish by evil travail: and he begetteth a son, and there is nothing in his hand. |
| 14 Som han udgik af sin moders liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin flid vinder han intet, han kan tage med sig. | 14 Lige som hand udkom nøgen af sin Moders Lif / saa skal hand fore bort igien / som hand kom : oc hand skal intet tage med sig af sit Arbeyde som hand kand tage i sin Haand. | 14 As he came forth of his mother's womb, naked shall he return to go as he came, and shall take nothing of his labour, which he may carry away in his hand. |
| 15 Også det er et slemt onde: Ganske som han kom, går han bort, og hvad vinding har han så af, at han gør sig flid hen i vejret? | 15 Derfor er det ocsaa en sorgefuld ulycke i alle maade / som hand kom / saa skal hand fare : Oc hvad hielper det hannem da / ad hand hafver arbeydit i vejret. | 15 And this also is a sore evil, that in all points as he came, so shall he go: and what profit hath he that hath laboured for the wind? |
| 16 Og dertil kommer et helt liv i mørke, sorg og stor kvide, sygdom og kummer. | 16 Ad hand motte æde i Mørce alle sine Dage : baade med stoor harm / oc sin Sorg oc Gremmelse. | 16 All his days also he eateth in darkness, and he hath much sorrow and wrath with his sickness. |
| 17 Se, hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den flid, man gør sig under solen, alle de levedage Gud giver en; thi det er den del, man har; | 17 See / saa hafver jeg feit for got ad være / ad det er smuct ad æde oc dricke / oc giøre sig til gode i alt sit Arbeyde / som nogen arbeyder under Solen / i sine Lifs Dages tall / som Gud hafver gifvit hannem: thi det er hans deel. | 17 Behold that which I have seen: it is good and comely for one to eat and to drink, and to enjoy the good of all his labour that he taketh under the sun all the days of his life, which God giveth him: for it is his portion. |
| 18 og hver gang Gud giver et menneske rigdom og gods og sætter ham i stand til at nyde det, og tage sin del og glæde sig under sin flid, da er det en Guds gave; | 18 Oc hvilcket Menniske som Gud hafver gifvit Rjgdom oc Gods / oc hand gifver hannem Mact / ad æde der af / oc ad tage sin Deel / oc ad glæde sig sit Arbeyde / det er en Guds Gafve. | 18 Every man also to whom God hath given riches and wealth, and hath given him power to eat thereof, and to take his portion, and to rejoice in his labour; this is the gift of God. |
| 19 thi da tænker han ikke stort på sine levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit hjertes glæde. | 19 Thi hand skal icke tæncke meget paa sine Lifs Dage : efterdi Gud svarer (hannem) : hans Hierris Glæde. | 19 For he shall not much remember the days of his life; because God answereth him in the joy of his heart. |