Prædikerens bog 8 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en ting? visdom får et menneskes åsyn til at lyse, og åsynets hårdhed mildnes. | 1 VIII. Cap. HVo er som en Vjs? Oc hvo kand udlegge det? Menniskenes Vjsdom kand opliuse hans Ansictis Styrcke blifver (der ved) forandrit. | 1 Who is as the wise man? and who knoweth the interpretation of a thing? a man's wisdom maketh his face to shine, and the boldness of his face shall be changed. |
2 Hold en konges bud! Men drejer det sig om en Gudsed, så forhast dig ikke. | 2 Jeg (vil sige dig/) bevar Kongens Ord : Dog efter Guds Ceedis Ord. : Vær icke hastig naar du ville gaa til hans Ansict U oc blif icke staaendis i en ond Sag : thi hand kand giøre hvad hannem lyster : | 2 I counsel thee to keep the king's commandment, and that in regard of the oath of God. |
3 Gå bort fra hans åsyn og bliv ikke stående, når sagen står slet; thi han kan gøre alt, hvad han vil. | 3 Hvor Kongens Ord er / der er Mact. Oc hvo tør sige til hannem / hvad giør du? | 3 Be not hasty to go out of his sight: stand not in an evil thing; for he doeth whatsoever pleaseth him. |
4 Thi en konges ord er magtsprog, og hvo kan sige til ham: »hvad gør du?« | 4 Hvo som holder Buddet / hand skal intet ont fornemme : Oc en Vjsis Hierte skal vjde Tjd oc ræt. | 4 Where the word of a king is, there is power: and who may say unto him, What doest thou? |
5 Den, som holder budet, skal ikke mærke til noget ondt, og dommens tid skal den vises hjerte kende. | 5 Thi alt det mand hafver Lyst til / hafver tjd oc ræt : Efterdi Menniskens ulycke er megen ofver hannem. | 5 Whoso keepeth the commandment shall feel no evil thing: and a wise man's heart discerneth both time and judgment. |
6 Thi enhver ting har sin tid og sin dom, men det er et tyngende onde for mennesket, | 6 Thi hand veed icke hvad der skee skal : Thi hvo kand tilkiendegifve hannem / naar det skal vorde? | 6 Because to every purpose there is time and judgment, therefore the misery of man is great upon him. |
7 at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes fremtiden bliver? | 7 Et menniske hafver icke Mact ofver Aanden / ad forhindre Aanden : Oc hand hafver ingen Mact Døødsens Tjd / hand kand oc ingen sende for sig i Krigen : Oc et ugudeligt Væsen kand icke redde dem der eyer det. | 7 For he knoweth not that which shall be: for who can tell him when it shall be? |
8 Som intet menneske er herre over vinden, så han kan spærre den inde, er ingen herre over dødens dag; krig kan man ikke unddrage sig, og gudløshed frier ikke sin mand. | 8 Alt dette hafver jeg seet / der jeg gaf mit Hierte til alt det som skeer under Solen: Der er en tjd som et Menniske regerer ofver det andet sig til ulycke. | 8 There is no man that hath power over the spirit to retain the spirit; neither hath he power in the day of death: and there is no discharge in that war; neither shall wickedness deliver those that are given to it. |
9 Alt dette så jeg, idet jeg rettede min tanke på hver en idræt, som øves under solen: Der er tider, da det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke. | 9 Da saae jeg oc de ugudelige begrafne / oc de komme / oc ginge fra en hellig Sted / oc blefve forglemt i Staden / hvor de giorde ræt : dette er ocsaa Forfængelighed. | 9 All this have I seen, and applied my heart unto every work that is done under the sun: there is a time wherein one man ruleth over another to his own hurt. |
10 Ligeledes så jeg gudløse stedes til hvile, medens de, som gjorde det rette, måtte gå bort fra det hellige sted og glemtes i byen. Også det er tomhed. | 10 Efterdi der skeer icke snart en afsagt Dom ofver de onde Gierninger / derfor er Menniskenes Børns hierte fuld i dem / ad giøre ont. | 10 And so I saw the wicked buried, who had come and gone from the place of the holy, and they were forgotten in the city where they had so done: this is also vanity. |
11 Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, | 11 Endog en Syndere giør hundrede gange ont / oc lefver længe : Saa veed jeg dog / ad det skal gaa dem vel / som frycte Gud / som frycte for hans Ansict. | 11 Because sentence against an evil work is not executed speedily, therefore the heart of the sons of men is fully set in them to do evil. |
12 eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans åsyn, | 12 Men det skal icke gaa den ugudelige vel / oc hand skal icke lefve længe : Hand skal være ligesom en Skygge / fordi hand icke frycter for Gud. | 12 Though a sinner do evil an hundred times, and his days be prolonged, yet surely I know that it shall be well with them that fear God, which fear before him: |
13 og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds åsyn. | 13 Der er (endnu) en Forfængelighed / som skeer paa Jorden : ad der ere Rætferdige / hvilcke det rammer paa / efter de Ugudeliges Gierning / Oc der ere Ugudelige / hvilcke det rammer paa / efter de Rætferdiges Gjerning : Jeg sagde / ad dette er ocsaa Forfængelighed. | 13 But it shall not be well with the wicked, neither shall he prolong his days, which are as a shadow; because he feareth not before God. |
14 Der er en tomhed, som forekommer på jorden: at der findes retfærdige, hvem det går, som om de havde gjort de gudløses gerninger, og gudløse, hvem det går som om de havde gjort de retfærdiges gerninger. Jeg sagde: Også det er tomhed. | 14 Derfor lofvede jeg Glæden / efterdi et menniske hafver inted bedre under Solen / end ad æde oc dricke / oc være glad : Thi saadant maa hendis hannem af sit Arbeyde alle hans Lifs Dage / som Gud hafver gifvit hannem under Solen. | 14 There is a vanity which is done upon the earth; that there be just men, unto whom it happeneth according to the work of the wicked; again, there be wicked men, to whom it happeneth according to the work of the righteous: I said that this also is vanity. |
15 Og jeg priste glæden, fordi mennesket ikke har andet gode under solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans flid i de levedage, Gud giver ham under solen. | 15 Efter som jeg gaff mit Hierte til at forstaa Vjsdom oc ad see den Møye / som skeer paa Jorden / ad der er den som icke seer hvercken dag eller Nat Søfn i sine Øyne. | 15 Then I commended mirth, because a man hath no better thing under the sun, than to eat, and to drink, and to be merry: for that shall abide with him of his labour the days of his life, which God giveth him under the sun. |
17 Da indså jeg, at det er således med alt Guds værk, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen; thi trods al den flid, et menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det. | 17 Da saa jeg all Guds Gierning : ad et Menniske kand icke udsige den Gierning : som skeer under Solen : hvorfor et Menniske maa arbeyde at søge / oc kand icke finde : Ja om en Vjs vilde sige sig ad forstaa det / saa kand han dog icke finde (det.) | 17 When I applied mine heart to know wisdom, and to see the business that is done upon the earth: (for also there is that neither day nor night seeth sleep with his eyes:) Then I beheld all the work of God, that a man cannot find out the work that is done under the sun: because though a man labour to seek it out, yet he shall not find it; yea farther; though a wise man think to know it, yet shall he not be able to find it. |
16 Hver gang jeg vendte min hu til at nemme visdom og granske det slid, som går for sig på jorden - thi hverken dag eller nat får man søvn i øjnene | 16 Da saa jeg all Guds Gierning : ad et Menniske kand icke udsige den Gierning : som skeer under Solen : hvorfor et Menniske maa arbeyde at søge / oc kand icke finde : Ja om en Vjs vilde sige sig ad forstaa det / saa kand han dog icke finde (det.) | 16 When I applied mine heart to know wisdom, and to see the business that is done upon the earth: (for also there is that neither day nor night seeth sleep with his eyes:) Then I beheld all the work of God, that a man cannot find out the work that is done under the sun: because though a man labour to seek it out, yet he shall not find it; yea farther; though a wise man think to know it, yet shall he not be able to find it. |