Prædikerens bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ja, alt dette lagde jeg mig på sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had kan menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for øje, er tomhed. | 1 IX. Cap. SAndelig alt dette hafver jeg lagt paa mit Hierte / ad jeg klarlig kunde vide det alle sammen / ad de Rætferdige oc Vjse / oc deres gierninger ere i Guds Haand : dog kiender intet Menniske hvercken Kierlighed eller Had / ad det alt sammen som er for hannem. | 1 For all this I considered in my heart even to declare all this, that the righteous, and the wise, and their works, are in the hand of God: no man knoweth either love or hatred by all that is before them. |
| 2 Thi alle får en og samme skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge. | 2 Alting (vederfarer dim) som alle (andre:) det hender eens den Rætferdige oc den Ugudelige / den Gode oc Reene / som den ureene : Oc den som offrer : Som den Gode lider / saa lider en Syndere : Den som foerer / som den der frycter for Eed. | 2 All things come alike to all: there is one event to the righteous, and to the wicked; to the good and to the clean, and to the unclean; to him that sacrificeth, and to him that sacrificeth not: as is the good, so is the sinner; and he that sweareth, as he that feareth an oath. |
| 3 Det er det, der er fejlen ved alt, hvad der sker under solen, at alle får en og samme skæbne; derfor er også menneskebørnenes hjerte fuldt af ondt, og der er dårskab i deres hjerte livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde. | 3 Dette er ont / blant alt det som skeer under Solen / ad det gaar dem alle med / oc ad Menniskens Børns Hierte er ocsaa fuld af Ondskab / oc ad Galenskaber ere i deres Hierre / saa længe belefve: Oc der efter (mu de fare) til de Døøde. | 3 This is an evil among all things that are done under the sun, that there is one event unto all: yea, also the heart of the sons of men is full of evil, and madness is in their heart while they live, and after that they go to the dead. |
| 4 Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve. | 4 Thi hvo er den som kand holdis synderlig for andre For alle dem som lefve / er der Haab? (Thi en lefvendis Hund er bedre end Løven som er døød.) | 4 For to him that is joined to all the living there is hope: for a living dog is better than a dead lion. |
| 5 Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. | 5 Fordi ad de lefvende vide ad de skulle døø Men de Døøde vide intet : oc de hafde ingen Løn meere : Men deres Jhukommelse er forglemt | 5 For the living know that they shall die: but the dead know not any thing, neither have they any more a reward; for the memory of them is forgotten. |
| 6 Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er forlængst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen. | 6 Ja baade deres Kierlighed oc deres Had / oc deres Afvind er allerede forgangen : Oc de hafve ingen Deel meere i (denne) Verden / i alt det som skeer under Solen. | 6 Also their love, and their hatred, and their envy, is now perished; neither have they any more a portion for ever in any thing that is done under the sun. |
| 7 Så spis da dit brød med glæde, drik vel til mode din vin; thi din id har Gud for længst kendt god. | 7 (Saa) gack / æd dit Brød med Glæde / oc drick din Vjn med et got Mod : Thi Gud hafver allerede Lyst til din Gierning. | 7 Go thy way, eat thy bread with joy, and drink thy wine with a merry heart; for God now accepteth thy works. |
| 8 Dine klæder være altid hvide, lad olie ikke savnes på dit hoved! | 8 Lad dine Klæder altjd være hvide : oc lad Olie icke fattis paa ditt Hofved. | 8 Let thy garments be always white; and let thy head lack no ointment. |
| 9 Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen; thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen. | 9 See til du blifver med en Hustru / som du hafver kier / alle dine Forfængelighed Lifs dage / som Gud hafver gifvit dig under Solen / alle dine Forfængeligheds dage: Thi det er din Deel i dette Lif / oc dit Arbeyde / som du arbeyder under Solen. | 9 Live joyfully with the wife whom thou lovest all the days of the life of thy vanity, which he hath given thee under the sun, all the days of thy vanity: for that is thy portion in this life, and in thy labour which thou takest under the sun. |
| 10 Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget, hvor du stævner hen. | 10 Alt det som kommer for dine hænder ad giøre / det giør med din Styrcke : Thi der er hvercken Gierning / eller Fornuftighed / eller Forstand / eller Vjsdom i Grafven / hvor den farer hen. | 10 Whatsoever thy hand findeth to do, do it with thy might; for there is no work, nor device, nor knowledge, nor wisdom, in the grave, whither thou goest. |
| 11 Og atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundet af tid og tilfælde. | 11 Jeg vende mig / oc saa under Solen / ad løbet slaar icke i de Lettes mact / er ey heller Brød de Vjses Mact / oc ey heller Vjsdom i de vjttiges Mact / er ey heller Gunst : de Frstandiges Mact / men Tjd oc leyligt een henvjs dem alle. | 11 I returned, and saw under the sun, that the race is not to the swift, nor the battle to the strong, neither yet bread to the wise, nor yet riches to men of understanding, nor yet favour to men of skill; but time and chance happeneth to them all. |
| 12 Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem. | 12 Ad oc Mennisket icke veed sin Tjd / som Fiskene der fange med skadeligt Garn / oc som Fuglene der fanges med Snaren : som de / saa blifve de Menneiskene Børn besnærede i den onde Tjd / eftersom den falder hasteligen ofver dem. | 12 For man also knoweth not his time: as the fishes that are taken in an evil net, and as the birds that are caught in the snare; so are the sons of men snared in an evil time, when it falleth suddenly upon them. |
| 13 Også dette tilfælde af visdom så jeg under solen, og det gjorde dybt indtryk på mig: | 13 Jeg hafver oc seeit denne Vjsdom under Solen / oc den fiuntis stoor for mig. | 13 This wisdom have I seen also under the sun, and it seemed great unto me: |
| 14 Der var en lille by med få indbyggere, og mod den kom en stor konge; han omringede den og byggede høje volde imod den; | 14 (Der var) en liden Stad / oc føye Folck i den : Oc der kom en mæctig Konge / oc belagde den / oc bygde store Bulvercke om den. | 14 There was a little city, and few men within it; and there came a great king against it, and besieged it, and built great bulwarks against it: |
| 15 men der fandtes i byen en fattig mand, som var viis, og han frelste den ved sin visdom. Men ingen mindedes den fattige mand. | 15 Oc mand fand der udi en fattig vjs Mand / hvilcke reddede Stagden med sin vjsdoomen intet Menniske tænckte paa samme fattige Mand. | 15 Now there was found in it a poor wise man, and he by his wisdom delivered the city; yet no man remembered that same poor man. |
| 16 Da sagde jeg: »Visdom er bedre end styrke, men den fattiges visdom agtes ringe, og hans ord høres ikke.« | 16 Da dagde jeg / Vjsdom er bedre end Styrcke / dog blev den Fattiges Vjsdom foractit / oc hans Ord blefve icke hørde. | 16 Then said I, Wisdom is better than strength: nevertheless the poor man's wisdom is despised, and his words are not heard. |
| 17 Vismænds ord, der høres i ro, er bedre end en herskers råb iblandt dårer. | 17 De Vjses Ord høris i Stilhed / meere end den hans Skrig / som regierer ofver Daarer. | 17 The words of wise men are heard in quiet more than the cry of him that ruleth among fools. |
| 18 Visdom er bedre end våben, men en eneste synder kan ødelægge meget godt. | 18 Bedre end Vjsdom end Krjgsvaaben : men en Syndere kand forderfve meget got. | 18 Wisdom is better than weapons of war: but one sinner destroyeth much good. |