Romerbrevet 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Brødre! Jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må blive frelst. | 1 X.Capitel. BRødre / mit Hiertis gode behag oc den ydmygelige Begierning / som (skeer af mig) til Gud / for Jsrael / er til Saliggiørelse / | 1 Brethren, my heart's desire and prayer to God for Israel is, that they might be saved. |
| 2 Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. | 2 Thi jeg vidner med dem / ad de hafve Guds nidkierhed / men icke med Forstand. | 2 For I bear them record that they have a zeal of God, but not according to knowledge. |
| 3 De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. | 3 Thi det de kiende icke Guds Retfærdighed / oc tacte efter / ad oprette en egen Retfærdighed / da ere de icke den Guds Retfærdighed undergifne / | 3 For they being ignorant of God's righteousness, and going about to establish their own righteousness, have not submitted themselves unto the righteousness of God. |
| 4 Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. | 4 Thi Christus er Lovens ende / til Retfærdighed for hver den som troor. | 4 For Christ is the end of the law for righteousness to every one that believeth. |
| 5 Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. | 5 Thi Moses beskrifver den Retfærdighed / som (er) af Loven / ad det Menniske som giør de Ting / skal lefve udi dem. | 5 For Moses describeth the righteousness which is of the law, That the man which doeth those things shall live by them. |
| 6 Men retfærdigheden af tro taler således: »Sig ikke i dit hjerte: »hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?« | 6 Men den Retfærdighed af Troen / siger saa / Sig icke i dit Hierte / Hvo vil fare op til Himmelen? Det er / ad hente Christum hjd ned / | 6 But the righteousness which is of faith speaketh on this wise, Say not in thine heart, Who shall ascend into heaven? (that is, to bring Christ down from above:) |
| 7 eller: »hvem vil stige ned i afgrunden« (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)? | 7 Eller hvo vil fare need i dybet? Det er / ad hente Christum op fra Døde. | 7 Or, Who shall descend into the deep? (that is, to bring up Christ again from the dead. ) |
| 8 Hvad siger den da? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).« | 8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær / i din mund / oc i dit Hierte. Dette er det Troens Ord / som vi prædicke. | 8 But what saith it? The word is nigh thee, even in thy mouth, and in thy heart: that is, the word of faith, which we preach; |
| 9 Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. | 9 Thi dersom du faar bekiendt den HErre JEsum med din Mund / oc troit i dit Hierte / ad Gud opreiste hannem fra Døde / da blifver du salig. | 9 That if thou shalt confess with thy mouth the Lord Jesus, and shalt believe in thine heart that God hath raised him from the dead, thou shalt be saved. |
| 10 Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. | 10 Thi med Hiertet troor mand til Retfærdighed / men med Munden bekiender mand til Saliggiørelse. | 10 For with the heart man believeth unto righteousness; and with the mouth confession is made unto salvation. |
| 11 Skriften siger jo: »Enhver, som tror på ham, skal ikke blive til skamme.« | 11 Thi Skriften siger / hver den som troor paa hannem / skal icke beskæmmis. | 11 For the scripture saith, Whosoever believeth on him shall not be ashamed. |
| 12 Thi der er ingen forskel på jøde og græker; de har jo alle den samme Herre, rig nok for alle dem, der påkalder ham. | 12 Thi der er icke forskiel / enten paa en Jøde eller en Græcke / Thi den samme (er) alles HErre / Rjg til alle dem / som paakalde hannem. | 12 For there is no difference between the Jew and the Greek: for the same Lord over all is rich unto all that call upon him. |
| 13 »Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.« | 13 Thi hver den / som paakalder HErrens Nafn / hand skal vorde salig. | 13 For whosoever shall call upon the name of the Lord shall be saved. |
| 14 Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? | 14 Hvorledis skuldede da paakalde (den/) paa hvilcken de icke troede? Men hvorledis skulle de troe den / hvilcken de hafve icke hørt? Men hvorledis skulle de høre / uden (der er) een som prædicker? | 14 How then shall they call on him in whom they have not believed? and how shall they believe in him of whom they have not heard? and how shall they hear without a preacher? |
| 15 og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? som der står skrevet: »Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædesbud.« | 15 Men hvorledis skulle de prædicke / om de blifve icke udsende? Lige som skrefvet staar / Hvor deylige ere deres Fødder / som forkynde Fred i Euangelio / de som forkynde de gode Ting i Euangelio. | 15 And how shall they preach, except they be sent? as it is written, How beautiful are the feet of them that preach the gospel of peace, and bring glad tidings of good things! |
| 16 Dog var det ikke alle, der adlød evangeliet; Esajas siger jo: »Herre! hvem troede det, han hørte af os?« | 16 Men de vare icke alle Euangelio lydige. Thi Esaias siger / HErre / Hvo hafver troit det vi hafve hørt? | 16 But they have not all obeyed the gospel. For Esaias saith, Lord, who hath believed our report? |
| 17 Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord. | 17 Saa er Troen af Hørelsen: Men Hørelsen ved Guds Ord. | 17 So then faith cometh by hearing, and hearing by the word of God. |
| 18 Men, spørger jeg: Har de da ikke hørt? Jo, de har; »deres røst er nået ud over den hele jord, deres tale til jorderigs ende.« | 18 Men jeg siger / have de det icke hørt? Ja sandelig / deres Liud er udgangen ofver all Jorden / oc deres Ord til Jorderigs ender. | 18 But I say, Have they not heard? Yes verily, their sound went into all the earth, and their words unto the ends of the world. |
| 19 Men, spørger jeg: Har Israel ikke forstået? Først siger Moses: »Jeg vil vække jeres skinsyge mod et folk, der ikke er et folk, tirre jer mod et tåbeligt folk.« | 19 Men jeg siger / Mon Jsrael icke hafve kiend (det?) Først siger Moses / Jeg vil giøre eder nidkiere ofver dem som icke ere et Folck: Jeg vil fortærne eder ofver et uforstandigt Folck. | 19 But I say, Did not Israel know? First Moses saith, I will provoke you to jealousy by them that are no people, and by a foolish nation I will anger you. |
| 20 Og Esajas går så vidt, at han siger: »Jeg blev fundet af dem, som ej søgte mig. Jeg gav mig til kende for dem, som ej spurgte efter mig.« | 20 Men Esaias tør vouet / oc siger / jeg er funden af dem som mig icke søgte / Jeg er blefven obenbar for dem / som icke spurde efter mig. | 20 But Esaias is very bold, and saith, I was found of them that sought me not; I was made manifest unto them that asked not after me. |
| 21 Men om Israel siger han: »Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og genstridigt folk.« | 21 Men hand siger til Jsrael / Jeg hafver udract mine Hænder den gandske dag / til et Folck / (som er) ulydigt oc imodsigendis. | 21 But to Israel he saith, All day long I have stretched forth my hands unto a disobedient and gainsaying people. |