Romerbrevet 11 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forskudt sit folk? Nej, langtfra! også jeg er jo israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. | 1 XI.Capitel. SAa siger jeg da / Mon Gud hafve forskut sit Folck? Dette være langt fra. Thi jeg er oc en Jsraelit / af Abrahams Sæd / (af) Benjamins Stamme. | 1 I say then, Hath God cast away his people? God forbid. For I also am an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin. |
| 2 Gud har ikke forskudt sit folk, som han forud kendte. Eller ved I ikke, hvad skriften siger i fortællingen om Elias? hvorledes han anklager Israel for Gud: | 2 Gud hafver icke forskut sit Folck / hvilcket hand hafver kiend tilforn. Eller vide I icke / hvad Skriften siger om Elia? Hvorledis hand gaaar frem for Gud imod Jsrael / oc siger / | 2 God hath not cast away his people which he foreknew. Wot ye not what the scripture saith of Elias? how he maketh intercession to God against Israel, saying, |
| 3 »Herre! dine profeter har de ihjelslået, dine altre har de nedbrudt, jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet.« | 3 HErre / De hafve ihielslaget dine Propheter / oc de hafve undergrafvet dine Altre: oc jeg er alleene ofverblefven / oc de staae efter mit Ljf. | 3 Lord, they have killed thy prophets, and digged down thine altars; and I am left alone, and they seek my life. |
| 4 Men hvordan lyder det guddommelige svar til ham? »Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Ba'al.« | 4 Men hvad siger det guddommelige Giensvar til hannem? Jeg lod ofverblifve for mig self / siu tusinde Mænd / som icke hafve bøyet Knæ for Baal. | 4 But what saith the answer of God unto him? I have reserved to myself seven thousand men, who have not bowed the knee to the image of Baal. |
| 5 Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse. | 5 Saa gaar det da oc i denne nærværende tjd / der er blefven en lefning / efter Naadens udvælgelse. | 5 Even so then at this present time also there is a remnant according to the election of grace. |
| 6 Men er det af nåde, så er det altså ikke mere af gerninger, ellers bliver nåden jo ikke mere nåde. | 6 Men er det af Naade / (da er det) icke meere af Gierninger: Ellers blifver naaden icke meere Naade. Men (er det) af Gierninger / da er der icke meere Nade: Ellers er Gierningen icke meere Gierning. | 6 And if by grace, then is it no more of works: otherwise grace is no more grace. But if it be of works, then is it no more grace: otherwise work is no more work. |
| 7 Hvorledes forholder det sig da? Det, Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede, | 7 Hvad da? Det Jsrael søger efter / det hafver hand icke faait : men Udvælgelsen hafver faait det / de andre ere forhærdede . | 7 What then? Israel hath not obtained that which he seeketh for; but the election hath obtained it, and the rest were blinded |
| 8 som der står skrevet: »Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne, de ikke kan se med, øren, de ikke kan høre med, indtil den dag i dag.« | 8 Lige som Skrefvet staar / Gud gaf vem en douenheds Aand / Øyen til ad icke see / oc Øren til ad icke høre / indtil den samme Dag. | 8 (According as it is written, God hath given them the spirit of slumber, eyes that they should not see, and ears that they should not hear;) unto this day. |
| 9 Og David siger: »Lad deres bord blive til snare og til fælde og til anstød og til gengældelse for dem; | 9 Oc David siger / Deres Bord vorde til en Snare / oc til en Stricke / oc til en Forargelse / oc dem self til et Vederlag. | 9 And David saith, Let their table be made a snare, and a trap, and a stumblingblock, and a recompense unto them: |
| 10 lad deres øjne blive formørkede, så de ikke kan se, og bøj altid deres ryg!« | 10 Deres øyen vorde mørcke / til ad icke see : Oc bøy altid deres Ryg. | 10 Let their eyes be darkened that they may not see, and bow down their back alway. |
| 11 Jeg spørger nu: Det var dog vel ikke, for at de skulle falde, at de snublede? Nej, langtfra! men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne, for at de selv derved kunne ægges til skinsyge. | 11 Saa siger jeg da / Mon de hafde støt sig / ad de skulde falde? Det være langt fra. Men ved deres Fald er saliggiørelsen (vederfaren) Hedningene / Ad den skulde opvæcke dem til nidkierhed. | 11 I say then, Have they stumbled that they should fall? God forbid: but rather through their fall salvation is come unto the Gentiles, for to provoke them to jealousy. |
| 12 Men hvis deres fald betød rigdom for verden, og det, at de ikke kom med, betød rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det da ikke betyde, når de kommer fuldtalligt med! | 12 Men dersom deres Fald er Verdens rjgdom / oc deres Skade (er) Hedningenes Rjgdom: Hvor megit meere deres fylde? | 12 Now if the fall of them be the riches of the world, and the diminishing of them the riches of the Gentiles; how much more their fulness? |
| 13 Og til jer, I hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er hedningeapostel, ærer jeg min tjeneste, | 13 Thi jeg taler med eder Hedninge / Saa vjt som jeg er Hedningenes Apostel / prjser jeg mit Embede: | 13 For I speak to you Gentiles, inasmuch as I am the apostle of the Gentiles, I magnify mine office: |
| 14 om jeg dog kunne ægge dem, der er mit kød og blod, til skinsyge og frelse nogle af dem. | 14 Om jeg nogenlunde kunde opvæcke mit Kjød til nidkierhed / oc frelse nogle af dem. | 14 If by any means I may provoke to emulation them which are my flesh, and might save some of them. |
| 15 Thi hvis deres forkastelse har bragt verden forligelse, hvad vil så deres antagelse bringe andet end liv afdøde? | 15 Thi dersom deres forkastelse (er) Verdens forligelse / Hvad vare deres annammelse (andet) end ljf af Døde? | 15 For if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the receiving of them be, but life from the dead? |
| 16 Er førstegrøden hellig, så er hele dejen det også; og er roden hellig, så er grenene det også. | 16 Thi dersom den første Grøde (er) hellig / (da er) oc Deyen: Oc dersom Roden (er) hellig / (da ere) oc greenene. | 16 For if the firstfruit be holy, the lump is also holy: and if the root be holy, so are the branches. |
| 17 Men om nu nogle af grenene blev brudt af, og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene; | 17 Men om nogle af Greenene ere afbrudne / Men du / som varst et vildt Olietræ / est indpoded i deres sted: Oc est blefven deelactig i Olietræens Rood oc fedme: | 17 And if some of the branches be broken off, and thou, being a wild olive tree, wert grafted in among them, and with them partakest of the root and fatness of the olive tree; |
| 18 men hvis du er hovmodig, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. | 18 Saa roos dig icke imod Greenene: Men dersom du rooser dig / da bør du icke Rooden / men rooden dig. | 18 Boast not against the branches. But if thou boast, thou bearest not the root, but the root thee. |
| 19 Nu vil du vel sige: »Der blev brudt grene af, for at jeg kunne blive indpodet.« | 19 Saa kunde du da sige / Greenene ere afbrudne / ad jeg skulde blifve indpodit: | 19 Thou wilt say then, The branches were broken off, that I might be grafted in. |
| 20 Vel, de blev brudt af på grund af deres vantro, og du har din plads på grund af din tro; vær ikke overmodig, men frygt! | 20 Vel / de ere afbrudne / ved Vantroo / Men du hafver staait (nogen stund) ved Troen: Vær icke høymodig / men frycte dig. | 20 Well; because of unbelief they were broken off, and thou standest by faith. Be not highminded, but fear: |
| 21 Thi når Gud ikke har skånet de naturlige grene, så vil han heller ikke skåne dig. | 21 Thi dersom Gud icke hafver sparet de naturlige Greene / ad hand / maa skee / ey heller skal spare dig. | 21 For if God spared not the natural branches, take heed lest he also spare not thee. |
| 22 Så se da Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, hvis du bliver i hans godhed; ellers bliver du også hugget af. | 22 See derfor Guds Fromhed oc Strenghed: Ja stenghed mod dem / som ere faldne / Men fromhed mod dig / om du blifver ved i fromheden: ellers skulde du oc afhuggis. | 22 Behold therefore the goodness and severity of God: on them which fell, severity; but toward thee, goodness, if thou continue in his goodness: otherwise thou also shalt be cut off. |
| 23 Men også de andre skal blive indpodet, hvis de ikke bliver i deres vantro; Gud har jo magt til at indpode dem igen. | 23 Men de skulle oc indpodes / dersom de blifve icke ved i Vantroen: Thi Gud er mæctig til ad indpode dem igien. | 23 And they also, if they abide not still in unbelief, shall be grafted in: for God is able to graft them in again. |
| 24 Thi når du blev hugget af det vilde oliventræ, som du af naturen hører til, og imod naturens orden blev indpodet i et ædelt oliventræ, hvor meget snarere skal da ikke de andre indpodes i deres eget oliventræ, som de af naturen hører til. | 24 Thi dersom du est afhuggen / af det vilde Olietræ / af Naturen / oc est indpodet i et got Olietræ / ikod Naturen: Hvor meget meere skulle disse / som ere efter Naturen / indpodis i (deres eget Olietræ? | 24 For if thou wert cut out of the olive tree which is wild by nature, and wert grafted contrary to nature into a good olive tree: how much more shall these, which be the natural branches, be grafted into their own olive tree? |
| 25 Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed, brødre! (for at I ikke skal være kloge i egne tanker): at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt er gået ind; | 25 Thi jeg vil icke dølle for eder / Brødre / denne Hemmelighed / paa det j skulle icke være vjse hoos eder self. Ad forhærdelse er vederfaren Jsrael / hvad en deel af anlangendis indtil Hedningenes fylde kommer ind. | 25 For I would not, brethren, that ye should be ignorant of this mystery, lest ye should be wise in your own conceits; that blindness in part is happened to Israel, until the fulness of the Gentiles be come in. |
| 26 og så skal hele Israel frelses, som der står skrevet: »Befrieren skal komme fra Zion, han skal fjerne ugudeligheder fra Jakob, | 26 Oc saa skal all Jsrael blifve salig. Lige som skrefvet staar / Den som udfrjer / skal komme af Zion / oc afvende det ugudelige Væsen fra Jacob. | 26 And so all Israel shall be saved: as it is written, There shall come out of Sion the Deliverer, and shall turn away ungodliness from Jacob: |
| 27 og når jeg borttager deres synder, da er dette min pagt med dem. | 27 Oc dette er dem det Testamente af mig / naar jeg faar borttagit deres Synder. | 27 For this is my covenant unto them, when I shall take away their sins. |
| 28 Ses der hen til evangeliet, er de fjender for jeres skyld, men ses der hen til udvælgelsen, er de elskede for fædrenes skyld; | 28 Saa ere de da Fiender efter Euangelium / for eders skyld: Men efter udvælgelsen Elskelige / for Fædrenes skyld. | 28 As concerning the gospel, they are enemies for your sakes: but as touching the election, they are beloved for the fathers' sakes. |
| 29 thi sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. | 29 Thi ufortrydelige ere de Naadis gafver / oc det Guds kald. | 29 For the gifts and calling of God are without repentance. |
| 30 Thi ligesom I forhen var ulydige mod Gud, men nu har fået barmhjertighed som følge af disses ulydighed, | 30 Thi ligervjs som j oc fordum vare Gud ulydige / men hafve nu faaet Barmhiertighed / ved deres ulydighed: | 30 For as ye in times past have not believed God, yet have now obtained mercy through their unbelief: |
| 31 således er også disse nu blevet ulydige, for at også de må få barmhjertighed som følge af den barmhjertighed, der er blevet jer til del. | 31 Saa ere oc disse nu blefne ulydige / ved den Barkhiertighed som eder er vederfaren / ad de kunde oc faa Barmhiertighed. | 31 Even so have these also now not believed, that through your mercy they also may obtain mercy. |
| 32 Thi Gud har indesluttet alle under ulydighed, for at han kunne forbarme sig over alle. | 32 Thi Gud hafver besluttit alle under ulydighed / ad hand vilde forbarme sig ofver alle. | 32 For God hath concluded them all in unbelief, that he might have mercy upon all. |
| 33 »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje«! | 33 oc rjgdoms Dyb / baade paa Guds Vjsdom oc Kundskab / Hvor aldelis urandsagelige ere hans domme / oc hans Veye uspoorlige. | 33 O the depth of the riches both of the wisdom and knowledge of God! how unsearchable are his judgments, and his ways past finding out! |
| 34 »Thi hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev hans rådgiver? | 34 Thi hvo hafver kiendt Herrens Sind? Eller hvo var hans Raadgifvere? | 34 For who hath known the mind of the Lord? or who hath been his counsellor? |
| 35 eller hvem gav ham noget først, så der skulle gives ham gengæld derfor?« | 35 Eller hvo gaf hannem tilforn / oc det skal vederleggis hannem: | 35 Or who hath first given to him, and it shall be recompensed unto him again? |
| 36 Thi af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed! Amen. | 36 Thi ad af hannem / oc ved hannem / oc til hannem (ere) alle Ting / Hannem være Ære i ævighed / Amen. | 36 For of him, and through him, and to him, are all things: to whom be glory for ever. Amen. |