Romerbrevet 14 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Den, som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af uden at sætte jer til doms over hans meninger. | 1 XIV.Capitel. MEn annammer den som er skrøbelig i Troen / saa hand icke kommer udi tvilactige Tancker. | 1 Him that is weak in the faith receive ye, but not to doubtful disputations. |
| 2 En er i troen overbevist om, at han kan spise hvad som helst, men den skrøbelige spiser kun grønsager. | 2 Den eene trooe / ad man maa æde allehonde: men den som er skrøbelig / hand æder grønne Urter. | 2 For one believeth that he may eat all things: another, who is weak, eateth herbs. |
| 3 Den, der spiser, må ikke se ned på den, der ikke spiser; og den, der ikke spiser, må ikke sætte sig til doms over den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. | 3 Hvo som æder / hand foracte icke den / som ikke æder: Oc hvo som icke æder / hand dømmer ikke den / som icke æder / hand dømmer icke den / som æder. Thi Gud hafver annammit hannem. | 3 Let not him that eateth despise him that eateth not; and let not him which eateth not judge him that eateth: for God hath received him. |
| 4 Hvem er så du, som dømmer en andens tjener? For sin egen herre står eller falder han; og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oprejst. | 4 Hvo est du / som dømmer en fremmed Svend? Hand staar eller falder for sin egen Herre: Men hand kan reisis op: Thi Gud er mæctig til ad reise hannem. | 4 Who art thou that judgest another man's servant? to his own master he standeth or falleth. Yea, he shall be holden up: for God is able to make him stand. |
| 5 En regner den ene dag for bedre end den anden, andre regner alle dage lige; enhver skal blot være fuldt forvisset i sit eget sind! | 5 Den eene acter een Dag for en anden / men den anden acter hver Dag (lige.) Hver være fuld forvissed i sit eget Sind. | 5 One man esteemeth one day above another: another esteemeth every day alike. Let every man be fully persuaded in his own mind. |
| 6 Den, der lægger vægt på bestemte dage, gør det for Herren. Og den, der spiser, gør det for Herren, thi han siger Gud tak; og den, der afholder sig fra at spise, gør det for Herren og siger Gud tak. | 6 Hvo som giør sig meening om Dagen / hand meener det for HErren: Oc hvo som icke giør sig meening om Dagen / hand icke meener det for HErren. Hvo som æder / hand æder for HErren: thi hand tacker Gud: Oc hvo som icke æder / hand æder icke for HErren / oc tacker Gud. | 6 He that regardeth the day, regardeth it unto the Lord; and he that regardeth not the day, to the Lord he doth not regard it. He that eateth, eateth to the Lord, for he giveth God thanks; and he that eateth not, to the Lord he eateth not, and giveth God thanks. |
| 7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; | 7 Thi ad ingen af os lefver sig self / oc ingen døør sig self. | 7 For none of us liveth to himself, and no man dieth to himself. |
| 8 thi når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren; vi hører altså Herren til, hvad enten vi lever eller dør. | 8 Thi dersom vi oc lefve / da lefve vi HErren: Oc dersom vi døe / da døe vi HErren. Derfor / enten vilefve eller vi døe / da ere vi HErrens. | 8 For whether we live, we live unto the Lord; and whether we die, we die unto the Lord: whether we live therefore, or die, we are the Lord's. |
| 9 Derfor var det jo, Kristus døde og blev levende, for at han skulle blive Herre både over døde og levende. | 9 Thi dertil er Christus baade døød oc opstanden / oc blefven lefvendis igien / ad hand skal herske baade ofver Døøde oc Lefvende. | 9 For to this end Christ both died, and rose, and revived, that he might be Lord both of the dead and living. |
| 10 Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Alle skal vi jo dog engang fremstilles for Guds domstol. | 10 Men nu / hvi dømmer du din Broder? Eller oc du / hvi foracter du din Broder? Thi vi skulle alle stilles fræm for Christi Domstol / | 10 But why dost thou judge thy brother? or why dost thou set at nought thy brother? for we shall all stand before the judgment seat of Christ. |
| 11 Thi der står skrevet: »Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal lovprise Gud.« | 11 Thi der staar skrefvet / Saa fandt jeg lefver / siger HErren / skal hvert Knæ bøyis for mig / oc hver Tunge skal bekiende Gud. | 11 For it is written, As I live, saith the Lord, every knee shall bow to me, and every tongue shall confess to God. |
| 12 Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud. | 12 Saa skal nu hver af os giøre Gud regnskab for sig self. | 12 So then every one of us shall give account of himself to God. |
| 13 Derfor lad os ikke mere fælde dom over hverandre, men fæld hellere den dom, at man ikke må vække anstød hos sin broder eller give ham anledning til fald. | 13 Derfor lader os icke meere dømme hver andre: Men acter det heller / ad ingen sætter noget støød eller forargelse for sin Broder. | 13 Let us not therefore judge one another any more: but judge this rather, that no man put a stumblingblock or an occasion to fall in his brother's way. |
| 14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv; kun hvis en holder noget for urent, er det urent for ham. | 14 Jeg veed / oc er der vis paa / i den HErre JEsu / ad intet er ureent i sig self: uden den som regner noget ureent ad være / hannem (er det) ureent. | 14 I know, and am persuaded by the Lord Jesus, that there is nothing unclean of itself: but to him that esteemeth any thing to be unclean, to him it is unclean. |
| 15 Thi voldes der din broder sorg ved din mad, da vandrer du ikke mere i kærlighed. Bliv ikke ved det, du spiser, til fordærv for den, som Kristus led døden for. | 15 Men dersom din Broder bedrøfvis for Mads skyld / da omgaais du icke meere efter kierlighed. Forderf den ikke med din Mad / for hvis skyld Christus er død. | 15 But if thy brother be grieved with thy meat, now walkest thou not charitably. Destroy not him with thy meat, for whom Christ died. |
| 16 Lad da ikke det gode I har fået, blive til spot. | 16 Lader derfor eders Christelige Frjhed icke blifve bespottet. | 16 Let not then your good be evil spoken of: |
| 17 Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. | 17 Thi Guds Rige er icke Mad oc Dricke / Men Retfærdighed oc Fred / oc Glæde i den Hellig-Aand. | 17 For the kingdom of God is not meat and drink; but righteousness, and peace, and joy in the Holy Ghost. |
| 18 Thi den, som heri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og består for menneskers dom. | 18 Thi hvo som tiener Christo i disse ting / hand er Gud velbehangelig / oc afholden af Menniskene. | 18 For he that in these things serveth Christ is acceptable to God, and approved of men. |
| 19 Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse. | 19 Derfor lader os da tracte efter de Ting som høre til Fred / oc de som tiene til opbyggelse iblandt hver andre. | 19 Let us therefore follow after the things which make for peace, and things wherewith one may edify another. |
| 20 Nedbryd ikke Guds værk for madens skyld! Ganske vist er alting rent, men når en spiser, skønt han tager anstød deraf, bliver det ondt. | 20 Nedbryd icke Guds Gierning for mad skyld. Alle ting ere vel reene: Men det er ont for det Menniske / som æder med (samvittigheds) støød. | 20 For meat destroy not the work of God. All things indeed are pure; but it is evil for that man who eateth with offence. |
| 21 Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød, drikke vin, og hvad andet din broder tager anstød af. | 21 Det er got / icke ad æde Kiød / ey heller ad dricke Vjn / ey heller (giøre det) som din Broder kand støde sig paa / eller forargis / eller blifve skrøbelig af. | 21 It is good neither to eat flesh, nor to drink wine, nor any thing whereby thy brother stumbleth, or is offended, or is made weak. |
| 22 Den troens overbevisning, du har, behold den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke må dømme sig selv for det, han vælger. | 22 Du hafver Troen / haf den hoos dig self / for Gud. Salig er den / som icke dømmer sig self / i det / som hand prøfver. | 22 Hast thou faith? have it to thyself before God. Happy is he that condemneth not himself in that thing which he alloweth. |
| 23 Men den, som har betænkeligheder, når han spiser, han er domfældt, fordi han ikke handler ud af tro; alt det, som ikke udspringer af tro, er synd. | 23 Men hvo som tviler / hand er fordømt / om hand æder / Thi det er icke af Troen: Men alt det som icke er af Troen / er synd. | 23 And he that doubteth is damned if he eat, because he eateth not of faith: for whatsoever is not of faith is sin. |