Romerbrevet 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
1 Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis. | 1 II.Capitel. DErfor / O Menniske / kant du icke være undskyldt / ihvo du est / som dømmer. Thi i det du dømmer en anden / fordømmer du dig self / Thi du giør de samme Ting (du) som dømmer (andre.) | 1 Therefore thou art inexcusable, O man, whosoever thou art that judgest: for wherein thou judgest another, thou condemnest thyself; for thou that judgest doest the same things. |
2 Vi ved jo, at Guds dom med rette er over dem, som handler således. | 2 Men vi vide / ad Guds Dom er retfærdig ofver dem / som giøre saadanne Ting. | 2 But we are sure that the judgment of God is according to truth against them which commit such things. |
3 Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således, og selv gør det samme, regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom? | 3 Men tæncker du dette / O Menniske / du som dømmer dem / der giøre saadanne Ting / oc giør de samme / ad du skalt undfly Guds Dom? | 3 And thinkest thou this, O man, that judgest them which do such things, and doest the same, that thou shalt escape the judgment of God? |
4 Eller ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og ved ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse? | 4 Eller foracter du hans Godheds / oc Taalmodigheds oc Langmodigheds Rjgdom? Oc veedst icke / ad Guds Godhed leder dig til Omvendelse. | 4 Or despisest thou the riches of his goodness and forbearance and longsuffering; not knowing that the goodness of God leadeth thee to repentance? |
5 Men ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares, | 5 Men efter din Haardhed oc ubodfærdighet Hierte / forsamler du dig self Vrede / paa Vredens / oc Guds obenbarelsis retfærdige Doms dag / | 5 But after thy hardness and impenitent heart treasurest up unto thyself wrath against the day of wrath and revelation of the righteous judgment of God; |
6 og han skal »gengælde enhver efter hans gerninger«: | 6 Hvilcken som skal betale hver efter dine Gierninger: | 6 Who will render to every man according to his deeds: |
7 evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed; | 7 (Som er) Prjs oc Ære / oc en uforkrænckelighed / dem / som ved god Giernings Taalmodighed søge efter det ævige Ljf: | 7 To them who by patient continuance in well doing seek for glory and honour and immortality, eternal life: |
8 over dem derimod, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden, kommer vrede og harme. | 8 Men dem ½som ere kjfactige oc icke lyde Sandhed / men ofvertales af uretfærdighed / (dem skal vorde) ugunst oc vrede. | 8 But unto them that are contentious, and do not obey the truth, but obey unrighteousness, indignation and wrath, |
9 Trængsel og angst over hver menneskesjæl, som øver det onde, over jøde først og så over græker; | 9 Trængsel oc Angift (skal være) ofver hvert Menniskis Siel som giør det onde / baaade en Jødis (besynderligen) oc Græckis. | 9 Tribulation and anguish, upon every soul of man that doeth evil, of the Jew first, and also of the Gentile; |
10 men herlighed og ære og fred over hver den, som øver det gode, over jøde først og så over græker. | 10 Men Ære oc hæder / oc Fred (skal være) hver den som giør det gode / baade en Jøde besynderligen oc en Græcke. | 10 But glory, honour, and peace, to every man that worketh good, to the Jew first, and also to the Gentile: |
11 Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud. | 11 Thi der er ingen Persoons anseelse hos Gud. | 11 For there is no respect of persons with God. |
12 Thi alle, som synder uden lov, skal også gå fortabt uden lov; og alle, som synder under loven, skal dømmes ved loven; | 12 Thi hvilcke som heldst der hafve syndet uden Loven / de omkomme uden Loven: Oc hvilcke som heldst der hafve syndet i Loven / de skulle fordømmes ved Loven. ( | 12 For as many as have sinned without law shall also perish without law: and as many as have sinned in the law shall be judged by the law; |
13 thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skal retfærdiggøres | 13 Thi icke Lovfens Hørere (ere) retfærdige for Gud / men Lovfens Giørere / skulle retfærdiggiøres. | 13 (For not the hearers of the law are just before God, but the doers of the law shall be justified. |
14 thi når hedninger, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; | 14 Thi efter ad Hedninge / som icke hafve Loven / giøre af Naturen / Lovens Gierninger / da ere de samme / dog de icke hafve Loven / dem self en Lov: | 14 For when the Gentiles, which have not the law, do by nature the things contained in the law, these, having not the law, are a law unto themselves: |
15 de viser jo, at den gerning, som loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre | 15 Hvilcke som vise Lovens Gierning skrefven i deres Hierter / i det deres Samvittighed vidner med (dem/) oc Tancker / som skulle anklage eller oc undflyde (dem) iblant hver andre) | 15 Which show the work of the law written in their hearts, their conscience also bearing witness, and their thoughts the mean while accusing or else excusing one another;) |
16 på den dag, da Gud ved Jesus Kristus, sådan som jeg har forkyndt i mit evangelium, vil dømme det, der skjuler sig i menneskene. | 16 paa den dag naar Gud skal dømme Menniskenes skiulte Ting / efter mit Euangelium / ved JEsum Christum. | 16 In the day when God shall judge the secrets of men by Jesus Christ according to my gospel. |
17 Men mår du kalder dig jøde og stoler trygt på loven og roser dig af Gud | 17 See / du kaldis med Tilhafn en Jøde / oc forlader dig tryggeligen paa Loven / oc roser dig i Gud / | 17 Behold, thou art called a Jew, and restest in the law, and makest thy boast of God, |
18 og kender hans vilje og kan skønne, hvad der er det væsentlige, som den, der er oplært af loven, | 18 Oc veedst (hans) Villie / oc efterdi du est undervjst af Loven / da prøfver du de adskillige Ting / | 18 And knowest his will, and approvest the things that are more excellent, being instructed out of the law; |
19 og tiltror dig at være vejleder for blinde, lys for dem, der er i mørke, | 19 Oc holder dig self for ad være de Blindes Ledsagere / deres Lius / som ere i Mørcke / | 19 And art confident that thou thyself art a guide of the blind, a light of them which are in darkness, |
20 opdrager for uforstandige, lærer for umyndige, fordi du i loven har det klare udtryk for kundskaben og sandheden | 20 De Daarliges Tuctemestere / de Eenfoldiges Lærere / som hafver den visse maade / paa Kundksab oc Sandhed i Loven. | 20 An instructor of the foolish, a teacher of babes, which hast the form of knowledge and of the truth in the law. |
20 du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! | 20 Du derfor / som lærer en anden / lærer du dig icke self ? Du som prædicker / ad mand skal icke stiæle / stiæler du? | 20 Thou therefore which teachest another, teachest thou not thyself? thou that preachest a man should not steal, dost thou steal? |
22 du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor! du, som afskyr afguderne, du øver tempelran | 22 Du som siger / ad mand skal icke bedrifve Hoor / bedrifver du Hoor? Du som hafver bederstyggelighed til Afguder / ranner du det hellige? | 22 Thou that sayest a man should not commit adultery, dost thou commit adultery? thou that abhorrest idols, dost thou commit sacrilege? |
23 du, som roser dig af loven, du vanærer Gud ved at overtræde loven! | 23 Du som roser dig af Loven / vanærer du Gud / formedelst Lovens overtrædelse? | 23 Thou that makest thy boast of the law, through breaking the law dishonourest thou God? |
24 Thi Guds navn spottes for eders skyld blandt hedningerne, som der står skrevet. | 24 Thi ad for eders skyld bespottis Guds Nafn iblant Hedningene / lige som skrefvet staar. | 24 For the name of God is blasphemed among the Gentiles through you, as it is written. |
25 Thi vel er omskærelse til gavn, hvis du holder loven; men overtræder du loven, da er du trods din omskærelse som en uomskåren. | 25 Thi Omskærelsen er vel nyttelig / om du holder Loven: Menn est du Lovens Ofvertrædere / da er din Omstærelse blefven en Forhus. | 25 For circumcision verily profiteth, if thou keep the law: but if thou be a breaker of the law, thy circumcision is made uncircumcision. |
26 Dersom nu den uomskårne holder lovens forskrifter, skal han så ikke, skønt uomskåren, regnes for omskåren? | 26 Dersom da Forhuden bevarer Lovens rettigheder / Mon hans Forhud icke skal regnis til en Omskærelse? | 26 Therefore if the uncircumcision keep the righteousness of the law, shall not his uncircumcision be counted for circumcision? |
27 Og den, der ifølge sin herkomst er uomskåren, men opfylder loven, skal dømme dig, som trods bogstav og omskærelse overtræder loven. | 27 Oc den Forhud som er af Naturen / oc fuldkommer Loven / skal dømme dig / som ved Bogstaven oc Omskærelsen / est Lovens Ofvertrædere. | 27 And shall not uncircumcision which is by nature, if it fulfil the law, judge thee, who by the letter and circumcision dost transgress the law? |
28 Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; | 28 Thi icke den (er en ræt Jøde) som er obenbarligen en Jøde / ey heller den (en ret omskærelse) som er obenbarligen (det er) i Kiød / en Omskærelse. | 28 For he is not a Jew, which is one outwardly; neither is that circumcision, which is outward in the flesh: |
29 men jøde er dem, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud. | 29 Men den som (er) i skiul (er) en Jøde / Oc Hiertens Omskærelse i Aand / icke i Bogstafven / hves roos icke er af Menniskene / men af Gud. | 29 But he is a Jew, which is one inwardly; and circumcision is that of the heart, in the spirit, and not in the letter; whose praise is not of men, but of God. |