Romerbrevet 4 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Hvad skal vi da sige, at Abraham, vor kødelige stamfader, har opnået? | 1 IV.Capitel. HVad ville vi da sige / ad vor Fader Abraham hafver fundit efter Kiødet? | 1 What shall we say then that Abraham our father, as pertaining to the flesh, hath found? |
| 2 Hvis Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han jo noget at rose sig af; dog ikke over for Gud. | 2 Thi dersom Abraham er retfærdiggiord af Gierninger / da hafver hand roos / men icke for Gud. | 2 For if Abraham were justified by works, he hath whereof to glory; but not before God. |
| 3 Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 Thi hvad siger Skriften? Men Abraham troode Gud / oc det blef retnit hannem til Retfærdighed. | 3 For what saith the scripture? Abraham believed God, and it was counted unto him for righteousness. |
| 4 Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; | 4 Men den som arbeider / hannem tilregnis icke hans Løn efter Naade / men gifvis) efter skyld: | 4 Now to him that worketh is the reward not reckoned of grace, but of debt. |
| 5 anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Han, som retfærdiggør den ugudelige: han regnes hans tro til retfærdighed. | 5 Men den som icke arbeider / men troor paa den / som retfærdiggiør den ugudelige / tilregnis hans Tro til retfærdighed. | 5 But to him that worketh not, but believeth on him that justifieth the ungodly, his faith is counted for righteousness. |
| 6 Således priser også David det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 Sa som oc David siger / Ad Salighed og hører det menniske til / hvilcket Gud tilregner Retferdighed / uden Gerninger / (der hand siger/) | 6 Even as David also describeth the blessedness of the man, unto whom God imputeth righteousness without works, |
| 7 »Salige de, hvis overtrædelser er forladt, og hvis synder er skjult; | 7 Salige ere de / hves Ofvertrædelser ere forladne / oc hves Synder ere ofverskiulte. Salig (er den) Mand / hvilcken Gud icke tilregner synd. | 7 Saying, Blessed are they whose iniquities are forgiven, and whose sins are covered. |
| 8 salig den mand, som Herren ikke tilregner synd!« | 8 Hør da de Salighed til Omskærelsen (alleene) eller oc til Forhuden? Thi vi sige / ad Troen er Abraham regned til Retfærdighed. | 8 Blessed is the man to whom the Lord will not impute sin. |
| 9 Gælder nu denne saligprisning de omskårne alene eller tillige de uomskårne? vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Hvorledis er den da regned? Der hand var i Omskærelsen / eller i Forhuden? Icke i Omskærelsen / men i Forhuden. | 9 Cometh this blessedness then upon the circumcision only, or upon the uncircumcision also? for we say that faith was reckoned to Abraham for righteousness. |
| 10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? efter at han var blevet omskåret, eller medens han endnu var uomskåren? Ikke efter at han var blevet omskåret, men medens han endnu var uomskåren. | 10 Oc hand annammede omskærelsis Tegn / Troens retfærdigheds besegling / som var i Forhuden / saa ad hand skulde være alle deres Fader / som troe i Forhuden / ad retfærdighed skulde dem oc tilregnis: | 10 How was it then reckoned? when he was in circumcision, or in uncircumcision? Not in circumcision, but in uncircumcision. |
| 11 Og omskærelsens tegn fik han som et segl på den retfærdighed af tro, han havde som uomskåren; og således skulle han blive fader til alle uomskårne, som tror, så at retfærdighed kunne blive dem tilregnet, | 11 Oc Omskærelsis Fader / icke alleeniste for dem / som ere af Omskærelsen / men ocsaa som dem / som gaae i vor Faders Abrahams Trois Fodspor / som (hand hafde) i Foruden. | 11 And he received the sign of circumcision, a seal of the righteousness of the faith which he had yet being uncircumcised: that he might be the father of all them that believe, though they be not circumcised; that righteousness might be imputed unto them also: |
| 12 og tillige fader til omskårne, til dem, der ikke alene er omskårne, men også vandrer i sporene af den tro, vor fader Abraham havde som uomskåren. | 12 Thi den Forjættelse til Abraham oc hans Sæd: Som er: Ad hand er Verdens Arfving / (skeede) icke formedelst Loven / men ved Troens Retfærdighed. | 12 And the father of circumcision to them who are not of the circumcision only, but who also walk in the steps of that faith of our father Abraham, which he had being yet uncircumcised. |
| 13 Thi det var ikke ved loven, at Abraham eller hans slægt fik den forjættelse, at han skulle arve verden, men ved trosretfærdighed. | 13 Thi (ere) de Arfvinge / som (ere) af Loven / da er Troen blefven forgiefvis / oc Forjettelsen er giort til intet. | 13 For the promise, that he should be the heir of the world, was not to Abraham, or to his seed, through the law, but through the righteousness of faith. |
| 14 Thi hvis de, der bygger på loven, er arvinger, så er troen uden betydning og forjættelsen sat ud af kraft. | 14 Thi Loven giør vrede: Thi hvor som Loven icke er / der (er) ey heller Ofvertrædelse. | 14 For if they which are of the law be heirs, faith is made void, and the promise made of none effect: |
| 15 Thi loven fremkalder Guds vrede; men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 For den Sags skyld (sigis det ad være) af Troen / ad det kan være efter naade / saa ad Forjættelsen skal være fast / for den gandske Sæd: Icke alleniste for den / som er af Loven / men oc for den / som er af Abrahams Tro / hvilcken der er allis voris Fader. ( | 15 Because the law worketh wrath: for where no law is, there is no transgression. |
| 16 Derfor skete det ved tro, for at det kunne være af nåde, så at forjættelsen kunne stå fast for hele slægten, ikke alene for den, der er af loven, men også for den, der er af Abrahams tro. Han er jo fader til os alle | 16 Som skrefvet staar / Jeg hafver sat dig til mange Folckes Fader/) for den som hand troode / (det er) Gud / som lefvendis giør de Døde / oc kalder de Ting der icke ere / som de vare. | 16 Therefore it is of faith, that it might be by grace; to the end the promise might be sure to all the seed; not to that only which is of the law, but to that also which is of the faith of Abraham; who is the father of us all, |
| 17 (som der står skrevet: »Jeg har sat dig til mange folkeslags fader«) over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og nævner det, der ikke er, som om det var. | 17 Hvilcken der troode uden haabet / i Haabet / ad hand skulde vorde mange Folckes Fader / efter det som sagt var / Saaledis skal din Sæd vorde. | 17 (As it is written, I have made thee a father of many nations,) before him whom he believed, even God, who quickeneth the dead, and calleth those things which be not as though they were. |
| 18 Og han troede mod håb med håb, så han blev fader til mange folkeslag, som det var sagt: »Således skal dit afkom være.« | 18 Oc hand / som icke blef skrøbelig i Troen / actede icke sit egit Legome / som nu var dødet / efterdi hand var ngoet nær hundrede Aar gammel / oc Saræ dødede Ljf. | 18 Who against hope believed in hope, that he might become the father of many nations, according to that which was spoken, So shall thy seed be. |
| 19 Og uden at svækkes i troen kunne han se på, at hans eget legeme allerede var udlevet (han var nær ved hundrede år), og at Saras moderliv var udlevet; | 19 Saa tvilde hand icke paa Guds Forjættelse / formedelst Vantro: men hand blef styrcket i Troen / oc gaf Gud Ære / | 19 And being not weak in faith, he considered not his own body now dead, when he was about an hundred years old, neither yet the deadness of Sarah's womb: |
| 20 på Guds forjættelse tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, | 20 Oc var fuldkommeligen vis paa / ad det som hand hafde lofvit / (det) var hand oc mæctig (til) ad giøre. | 20 He staggered not at the promise of God through unbelief; but was strong in faith, giving glory to God; |
| 21 fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre. | 21 Hvorfor (det) blef oc regnet hannem til Retfærdighed. | 21 And being fully persuaded that, what he had promised, he was able also to perform. |
| 22 Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed. | 22 Men det er icke skrefvet for hans skyld alleene / ad det er hannem tilregnet: | 22 And therefore it was imputed to him for righteousness. |
| 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev ham tilregnet, | 23 Men oc for vor skyld / hvilcke det skal tilregnis / i det vi troe paa den / der opreiste vor HErre JEsum fra Døde / | 23 Now it was not written for his sake alone, that it was imputed to him; |
| 24 men også for vor skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tror på ham, som opvakte Jesus fra de døde, vor Herre, | 24 Men oc for vor skyld / hvilcke det skal tilregnis / i det vi troe paa den / der opreiste vor HErre JEsum fra Døde / | 24 But for us also, to whom it shall be imputed, if we believe on him that raised up Jesus our Lord from the dead; |
| 25 der blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og opvakt for vor retfærdiggørelses skyld. | 25 Hvilcken som er gifven der hen for vore Synder / oc er opreist for voris Retfærdiggiørelse. | 25 Who was delivered for our offences, and was raised again for our justification. |