Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Romerbrevet 8

1948

1647

King James Version

1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. 1 VIII. Capitel. SAa er jo da nu ingen Fordømmelse for dem / som (ere) i Christo JEsu / der icke vandre efter Kiødet / men efter Aanden. 1 There is therefore now no condemnation to them which are in Christ Jesus, who walk not after the flesh, but after the Spirit.
2 Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov. 2 Thi ljfsens Aands Lov / i Christo JEsu / hafver frjgiort mig fra Syndfens oc Dødfens Lov. 2 For the law of the Spirit of life in Christ Jesus hath made me free from the law of sin and death.
3 Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet, 3 Thi det som var Loven umuuligt / i det den var skrøbelig formedelst Kiødet / (det giorde) Gud / som sende sin egen Søn / i det syndige Kiøds skickelse / oc for Syndens skyld / fordømte Synden i Kiødet. 3 For what the law could not do, in that it was weak through the flesh, God sending his own Son in the likeness of sinful flesh, and for sin, condemned sin in the flesh:
4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. 4 Ad Lovens rættighed skulde fuldkommis i os / som icke vandre efter kiødet / men efter Aanden. 4 That the righteousness of the law might be fulfilled in us, who walk not after the flesh, but after the Spirit.
5 Thi de, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige; men de, som lader sig lede af Ånden, attrår det åndelige. 5 Thi de som ere efter Kiødet / de sandze de Kiødelige (Ting/) Men de (som ere) efter Aanden / de Aandelige (Ting.) 5 For they that are after the flesh do mind the things of the flesh; but they that are after the Spirit the things of the Spirit.
6 Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. 6 Thi Kiødsens sanz / er Ljf oc Fred. 6 For to be carnally minded is death; but to be spiritually minded is life and peace.
7 Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det; 7 Thi kiødsens sanz er fiendskab imod Gud / thi den kand det ey heller (være.) 7 Because the carnal mind is enmity against God: for it is not subject to the law of God, neither indeed can be.
8 de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud. 8 Men de som ere i Kiødet / kunde icke teckis Gud. 8 So then they that are in the flesh cannot please God.
9 I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til. 9 Men j ere icke i Kiødet / men i Aanden / saa fremt Guds Aand boer i eder. Men der som nogen icke hafver Christi Aand / den er icke hans. 9 But ye are not in the flesh, but in the Spirit, if so be that the Spirit of God dwell in you. Now if any man have not the Spirit of Christ, he is none of his.
10 Men er Kristus i jer, da er vel legemet dødt på grund af synden, men Ånden er liv på grund af retfærdigheden. 10 Men dersom Christus er i eder / (Da er) Legomet jo dødt for Syndens skyld: Men Andens (er) Ljf / for Retfærdigheds skyld. 10 And if Christ be in you, the body is dead because of sin; but the Spirit is life because of righteousness.
11 Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer. 11 Men dersom hans Aand / der opreiste JEsum fra Døøde / boor i eder / Da skal oc den / som opreiste Christum fra Døde / giøre oc eders dødelige Legomer lefvende / ved hans Aand som boor i eder. 11 But if the Spirit of him that raised up Jesus from the dead dwell in you, he that raised up Christ from the dead shall also quicken your mortal bodies by his Spirit that dwelleth in you.
12 Altså, brødre, står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet; 12 Saa ere vi da / Brødre icke Kiødet skyldige / ad lefve efter Kiødet. 12 Therefore, brethren, we are debtors, not to the flesh, to live after the flesh.
13 thi lever I efter kødet, skal I dø, men døder I ved Ånden legemets gerninger, skal I leve. 13 Thi lefve j efter Kiødet / da skulle j døe: Men døde j Legomens Gierninger / formedelst Aanden / da skulle j lefve . 13 For if ye live after the flesh, ye shall die: but if ye through the Spirit do mortify the deeds of the body, ye shall live.
14 Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. 14 Thi hvilckesomheldst der drifved af Guds Aand / disse ere Guds Børn. 14 For as many as are led by the Spirit of God, they are the sons of God.
15 I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: »Abba«, Fader!« 15 Thi j annammede icke en Trældoms Aand atter til fryct / men j annammede en sønlig udkaarelsis Aand / i hvilcken vi raabe / Abba / Fader. 15 For ye have not received the spirit of bondage again to fear; but ye have received the Spirit of adoption, whereby we cry, Abba, Father.
16 Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. 16 Den samme Aand vidner med vor Aand / ad vi ere Guds Børn. 16 The Spirit itself beareth witness with our spirit, that we are the children of God:
17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham. 17 Men dersom (vi ere) Børn / da (ere vi) oc Arfvinge / (det er/) Guds Arfvinge / men Christi Medarfvinge: Saa fremt vi ljde med (hannem/) ad vi oc skulle blifve ærefuldgiorde med (hannem.) 17 And if children, then heirs; heirs of God, and joint-heirs with Christ; if so be that we suffer with him, that we may be also glorified together.
18 Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os. 18 Thi jeg holder det saa / ad de ting vi ljde nu i denne tjd / ere icke den herlighed værd / som skal obenbaris paa os. 18 For I reckon that the sufferings of this present time are not worthy to be compared with the glory which shall be revealed in us.
19 Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares. 19 Thi Creaturens omhyggeligelige forlængelse / forventer Guds Børns obenbarelse. 19 For the earnest expectation of the creature waiteth for the manifestation of the sons of God.
20 Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden ikke frivilligt, men efter hans vilje, som lagde den derunder dog med håb, 20 Thi Creaturet er forfængelighed underlagt / icke med sin villie / men for hans skyld / som det hafver underlagt i Haabet. 20 For the creature was made subject to vanity, not willingly, but by reason of him who hath subjected the same in hope,
21 thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed, som Guds børn skal have i herligheden. 21 Ad Creaturet self skal oc blifve fej fra forkrænckeligheds tieniste / til Guds Børns Herligheds frjhed. 21 Because the creature itself also shall be delivered from the bondage of corruption into the glorious liberty of the children of God.
22 Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund. 22 Thi vi vide / ad alle Creature sucke med (os/) oc ere i smerte med (os) indtil endnu. 22 For we know that the whole creation groaneth and travaileth in pain together until now.
23 Og ikke skabningen alene, men også vi selv, der har Ånden som førstegrøde, også vi sukker ved os selv, idet vi bier på barnekår, vort legemes forløsning. 23 Ja icke de alleeniste / men ocsaa vi self / som hafve Aandens første Grøde. oc vi self sucke i os self / i det vi forvente en sønlig udkaarelse / vort Legomis Forløsning. 23 And not only they, but ourselves also, which have the firstfruits of the Spirit, even we ourselves groan within ourselves, waiting for the adoption, to wit, the redemption of our body.
24 Thi i håbet blev vi frelst. Men et håb, som man ser, er ikke noget håb, thi hvordan kan man håbe på det, man ser? 24 Thi vi ere frelste i Haabet. Men Haab / som seeis / er icke Haab. Thi hvad / kan nogen oc haabe det / som hand seer? 24 For we are saved by hope: but hope that is seen is not hope: for what a man seeth, why doth he yet hope for?
25 Håber vi derimod på det, vi ikke ser, da bier vi på det med udholdenhed. 25 Men haabe vi det / som vi icke see / da forvente vi (det) ved Taalmodighed. 25 But if we hope for that we see not, then do we with patience wait for it.
26 Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. 26 Disligest saa kommer oc Aanden vore Skrøbeligheder til hielp. Thi vi vide icke / hvad vi skulle bede om / efter som det sig bør / men Aanden self traader frem for os / me usigelige Sucke. 26 Likewise the Spirit also helpeth our infirmities: for we know not what we should pray for as we ought: but the Spirit itself maketh intercession for us with groanings which cannot be uttered.
27 Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige. 27 Men den som randsager Hierterne / veed / hvilcken der er Aandens Sandz : Thi hand traader frem for de Hellige / efter Guds villie. 27 And he that searcheth the hearts knoweth what is the mind of the Spirit, because he maketh intercession for the saints according to the will of God.
28 Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. 28 Men vi vide / Ad alle Ting tiene dem til gode / som elske Gud / de som ere kaldede efter Forsættet. 28 And we know that all things work together for good to them that love God, to them who are the called according to his purpose.
29 Thi dem, han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans Søns billede lige, så han kan være den førstefødte blandt mange brødre. 29 Thi hvilcke hand hafde kiend tilforn / (dem) hafver hand oc beskickit tilforn / ad være hans Søns Billede ligedannede: paa det ad hand skal være den Førstefødde iblandt mange Brødre. 29 For whom he did foreknow, he also did predestinate to be conformed to the image of his Son, that he might be the firstborn among many brethren.
30 Og dem, han har forudbestemt, dem har han også kaldet; og dem, han har kaldet, dem har han også retfærdiggjort; og dem, han har retfærdiggjort, dem har han også herliggjort. 30 Men hvilcke hand hafver beskicklit tilforn / dem hafver hand oc kaldit: Oc hvilcke hand hafver kaldit / dem hafver hand oc retfærdiggiort. Men de hand hafver retfærdigiort: dem hafver hand oc giort herlige. 30 Moreover whom he did predestinate, them he also called: and whom he called, them he also justified: and whom he justified, them he also glorified.
31 Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? 31 Hvad ville vi da sige til disse Ting? Er Gud for os / hvo (kan være) med os? 31 What shall we then say to these things? If God be for us, who can be against us?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? 32 Hvilcken som oc icke sparde sin egen Søn / men gaf hannem hen for os alle / Hvorledis skulde hand icke oc saa naadeligen gifve os alle ting med hannem? 32 He that spared not his own Son, but delivered him up for us all, how shall he not with him also freely give us all things?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. 33 Hvo vil klage paa Guds udvalde? Gud er den / som retfærdiggiør. 33 Who shall lay any thing to the charge of God's elect? It is God that justifieth.
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, sommer ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. 34 Hvo (er den) som fordømmer? Christus (er den) som er død / Ja meget meere / oc opreist / hvilcken som oc er ud Guds høyre Haand / som oc traader frem for os. 34 Who is he that condemneth? It is Christ that died, yea rather, that is risen again, who is even at the right hand of God, who also maketh intercession for us.
35 Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? 35 Hvo vil stille os fra den Christi Kierlighed? Trængsel / eller Angist / eller Forfølgelse / eller Hunger / eller Nøgenhed / eller Fare / eller Sværd? 35 Who shall separate us from the love of Christ? shall tribulation, or distress, or persecution, or famine, or nakedness, or peril, or sword?
36 som der står skrevet: »For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« 36 (Ligesom skrevet staar / For din skyld dræbes vi den gandske Dag / vi ere regnede som Slactefaar.) 36 As it is written, For thy sake we are killed all the day long; we are accounted as sheep for the slaughter.
37 Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. 37 Men i alle disse Ting ofvervinde vi / ved hannem / som os elskte. 37 Nay, in all these things we are more than conquerors through him that loved us.
38 Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter 38 Thi jeg er vis paa / Ad hvercken Død / ey heller Ljf / ey heller engle / ey heller Førstedømme / ey heller Mact / ey heller de nærværende / 38 For I am persuaded, that neither death, nor life, nor angels, nor principalities, nor powers, nor things present, nor things to come,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.39 Ey heller det høye / ey heller det dybe / ey heller noget andet Creatur / skal kunde skille os fra den Guds Kierlighed / som (er) Christo JEsu vor HErre. 39 Nor height, nor depth, nor any other creature, shall be able to separate us from the love of God, which is in Christ Jesus our Lord.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel