Ruts bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 No'omi havde en slægtning på sin mands side, en formuende mand af Elimeleks slægt ved navn Boaz. | 1 II.Capitel. OC der var een som hørde Naomi hendis Mand til / en stattelig Mand af Eli Melechs Slect / oc hans Nafn var Boas. | 1 And Naomi had a kinsman of her husband's, a mighty man of wealth, of the family of Elimelech; and his name was Boaz. |
| 2 En dag sagde moabiterinden Rut til No'omi: »Jeg vil gå ud i marken og sanke aks efter den, for hvis øjne jeg finder nåde.« Hun svarede hende: »Ja, gør det, min datter!« | 2 Oc Ruth den Moabitiske sagde til Naomi: Lad mig nu gaa ud paa Marcken ad sancke Ax op / efter hvem som jeg finder Naade for: Oc hun sagde til hende: Gack mjn Datter. | 2 And Ruth the Moabitess said unto Naomi, Let me now go to the field, and glean ears of corn after him in whose sight I shall find grace. And she said unto her, Go, my daughter. |
| 3 så gik hun hen og sankede aks på marken efter høstfolkene; og det traf sig, at marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks slægt. | 3 Oc hun gick / oc kom oc sanckede op paa Marcken / efter Høstfolckene: Oc det hendte sig saa for hende / ad den Deel af Marcken hørde Boas til / som var af Eli Melechs Slect. | 3 And she went, and came, and gleaned in the field after the reapers: and her hap was to light on a part of the field belonging unto Boaz, who was of the kindred of Elimelech. |
| 4 Boaz kom just gående fra Betlehem; hansagde da til høstfolkene: »Herren være med eder!« Og de svarede: »Herren velsigne dig!« | 4 Oc see / Boas kom fra Bethlehem / oc sagde til Høstfolckene: HErren være med eder / Oc de sagde til hannem: HErren velsigne dig. | 4 And, behold, Boaz came from Bethlehem, and said unto the reapers, The LORD be with you. And they answered him, The LORD bless thee. |
| 5 Derpå sagde Boaz til den karl, som havde opsyn med høstfolkene: »Hvor hører denne unge kvinde hjemme?« | 5 Oc Boas sagde til sin Svend / som var sæt ofver Høstfolckene / Hvem hører denne unge Qvinde til? | 5 Then said Boaz unto his servant that was set over the reapers, Whose damsel is this? |
| 6 Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: »Det er en moabitisk pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab; | 6 Oc Svenden som var sæt ofver Høstfolckene / svarede oc sagde: det er den Moabitiske unge Qvinde / som er kommen med Naomi af Moabiternes Land. | 6 And the servant that was set over the reapers answered and said, It is the Moabitish damsel that came back with Naomi out of the country of Moab: |
| 7 hun sagde: Lad mig få lov at sanke og samle aks blandt negene efter høstfolkene! Så kom hun og har holdt ud lige fra i morges tidlig til nu uden at unde sig et øjebliks hvile.« | 7 Oc hun hafver sagt: Kiere / lad mig sancke op oc samle iblant Negerne / efter Høstfolckene / Oc er saa kommen oc hafver staaet siden i Morgens oc indtil nu / nu var hun et lidet hiemme. | 7 And she said, I pray you, let me glean and gather after the reapers among the sheaves: so she came, and hath continued even from the morning until now, that she tarried a little in the house. |
| 8 Da sagde Boaz til Rut: »Hør, min datter! Du skal ikke gå hen og sanke aks på nogen anden mark! Nej, gå ikke herfra, men hold dig til mine piger her; | 8 Da sagde Boas til Ruth: Hør du icke / mjn Datter? Du skalt icke gaa ad sancke paa en anden Marck / oc gack icke heller her fra / men holt dig fast hos mine Piger. | 8 Then said Boaz unto Ruth, Hearest thou not, my daughter? Go not to glean in another field, neither go from hence, but abide here fast by my maidens: |
| 9 hold øje med, hvor de høster på marken, og gå bag efter. Jeg har pålagt karlene, at de ikke må fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gå hen til karrene og drikke af det, karlene øser op!« | 9 Oc see hvor de skære paa Marcken / gack djd efter dem / hafver jeg icke befalit Svennene / ad ingen skal røre dig? Oc tørster dig / da gack til de Kar oc drick / som Svennene øse af. | 9 Let thine eyes be on the field that they do reap, and go thou after them: have I not charged the young men that they shall not touch thee? and when thou art athirst, go unto the vessels, and drink of that which the young men have drawn. |
| 10 Da faldt hun på sit ansigt, bøjede sig til jorden og sagde til ham: »Hvorledes har jeg fundet nåde for dine øjne, så du viser mig velvilje, skønt jeg er fremmed?« | 10 Da falt hun ned paa sit Ansict / oc tiltbad paa Jordsen / oc sagdet il hannem: Hvor med hafver jeg fundit Naade for dine Øyne / ad du kiender mig / jeg som er dog fremmed. | 10 Then she fell on her face, and bowed herself to the ground, and said unto him, Why have I found grace in thine eyes, that thou shouldest take knowledge of me, seeing I am a stranger? |
| 11 Boaz svarede hende: »Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din svigermoder efter din mands død, hvorledes du forlod din fader og din moder og dit fædreland for at drage til et folk, du ikke tidligere kendte; | 11 Oc Boas svarede / oc sagde til hende: Det er mig nock tilkiende gifvit / alt hvad du hafver giort mod djn Mands Moder / efter djn Mands Død / ad du hafver forladt djn Fader oc djn Moder oc dit Fædrende Land / oc hafver reyst ti et Folck / som du kiende icke tilforn. | 11 And Boaz answered and said unto her, It hath fully been showed me, all that thou hast done unto thy mother in law since the death of thine husband: and how thou hast left thy father and thy mother, and the land of thy nativity, and art come unto a people which thou knewest not heretofore. |
| 12 Herren gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra Herren, Israels Gud, under hvis vinger du kom og søgte ly!« | 12 HErren lønne dig djn Gierning / oc djn Løn skal være fuldkommen fra HErren Jsraels Gud / til hvilcken du est komme / ad hafve Tryghed under hans Vinger. | 12 The LORD recompense thy work, and a full reward be given thee of the LORD God of Israel, under whose wings thou art come to trust. |
| 13 Hun sagde: »Så har jeg da fundet nåde for dine øjne, herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke er så meget som en af dine trælkvinder!« | 13 Oc hun sagde: Lad mig finde Naage for dine Øyne / mjn Herre / Thi du hafver trøstet mig / oc du hafver talit djn Tienerinde venligen til / jeg som dog icke kand regnis fsom een af dine Tienistepiger. | 13 Then she said, Let me find favour in thy sight, my lord; for that thou hast comforted me, and for that thou hast spoken friendly unto thine handmaid, though I be not like unto one of thine handmaidens. |
| 14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og spis med og dyp din bid i eddiken!« Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende så meget ristet korn, at hun kunne spise sig mæt og endda levne. | 14 Oc Boas sagde til hende: Naar Maaltjd er / da holt dig hjd / oc æd af Brødet / oc dyp djn Bid i Ædicken: Ocv hun sætte sig hos Høstfolckenes side / oc hand lagde steegte Ax for hende / oc hun aad oc blef mæt / oc lefnede. | 14 And Boaz said unto her, At mealtime come thou hither, and eat of the bread, and dip thy morsel in the vinegar. And she sat beside the reapers: and he reached her parched corn, and she did eat, and was sufficed, and left. |
| 15 Da hun rejste sig for at sanke aks, bød Boaz sine karle: »Lad hende også sanke mellem negene og fornærm hende ikke; | 15 Oc der hun stood op ad stancke / da befralede Boas sine Svenne / oc sagde: Lader hende ocsaa sancke iblant Negerne / oc bekæmmer hende icke. | 15 And when she was risen up to glean, Boaz commanded his young men, saying, Let her glean even among the sheaves, and reproach her not: |
| 16 I kan også trække nogle aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan sanke dem op, og I må ikke skænde på hende!« | 16 Lader oc jo noget tabis af Negerne for hende / oc ligge / ad hun kand opsancke det / oc J skulle icke skiendis paa hende. | 16 And let fall also some of the handfuls of purpose for her, and leave them, that she may glean them, and rebuke her not. |
| 17 Så sankede hun aks på marken lige til aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en efa byg. | 17 Saa sanckede hun op paa Marcken den indtil Aften / oc sloo det af / som hun hafde sanckit op / oc det var ved en Epha Byg. | 17 So she gleaned in the field until even, and beat out that she had gleaned: and it was about an ephah of barley. |
| 18 Derpå tog hun det og gik til byen, og hendes svigermoder så, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mæt. | 18 Oc hun løste det op / oc kom i Staden / oc hendis Huusbondis Moder saa det hun hafde sanckit / Oc hun toog fræm / oc gaf hende / det som hun hafde lefnit den tjd hun var mæt. | 18 And she took it up, and went into the city: and her mother in law saw what she had gleaned: and she brought forth, and gave to her that she had reserved after she was sufficed. |
| 19 Da sagde hendes svigermoder til hende: »Hvor har du sanket aks i dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig velvilje!« Så fortalte hun sin svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: »Den mand, jeg var hos i dag, hedder Boaz!« | 19 Da sagde hendis Huusbondis Moder til hende: Hvor sanckede du i Dag / oc hvor hafde du ad giøre? Velsignet være den som dig kiende. Da gaf hun sin Huusbondis Moders tilkiende / hos hvem hun hafde haft ad giøre / oc sagde. Den Mands Nafn som jeg hafver haft ad giøre hos i Dag / er Boas. | 19 And her mother in law said unto her, Where hast thou gleaned to day? and where wroughtest thou? blessed be he that did take knowledge of thee. And she showed her mother in law with whom she had wrought, and said, The man's name with whom I wrought to day is Boaz. |
| 20 Da sagde No'omi til sin sønnekone: »Herren, som ikke har unddraget de levende og døde sin miskundhed, velsigne ham!« Og No'omi sagde fremdeles til hende: »Den mand er en nær slægtning af os; han er en af vore løsere.« | 20 Oc Naomi sagde til sine Sønneqvinde : Velsignet være hand for HErren / Thi hand hafver icke forladt sin Barmhiertighed mod de Lefvendes eller mod de Døde: Oc Naomi sagde til hende : Den Mand hører os nær til / hand er af dem som hafve Løsens Ræt til os. | 20 And Naomi said unto her daughter in law, Blessed be he of the LORD, who hath not left off his kindness to the living and to the dead. And Naomi said unto her, The man is near of kin unto us, one of our next kinsmen. |
| 21 Moabiterinden Rut sagde: »Han sagde også til mig: hold dig kun til mine folk, indtil de er helt færdige med min høst!« | 21 Oc Ruth den Moabitiske sagde: Hand sagde oc det til mig: Du skalt holde dig til mine Drenge / indtil de hafve høstet ind alt det som jeg hafver. | 21 And Ruth the Moabitess said, He said unto me also, Thou shalt keep fast by my young men, until they have ended all my harvest. |
| 22 Da sagde No'omi til sin sønnekone: »Du gør ret, min datter. i at følge med hans piger, at man ikke skal volde dig men på en anden mark!« | 22 Oc Naomi sagde til Ruth sin Sønneqvinde: Det er got mjn Datter / ad du gaar ud med hans Piger /ad de skulle icke ofverfalde dig paa en anden Agger. | 22 And Naomi said unto Ruth her daughter in law, It is good, my daughter, that thou go out with his maidens, that they meet thee not in any other field. |
| 23 Så holdt hun sig til Boazs piger og sankede aks der, indtil byghøsten og hvedehøsten var til ende; og hun blev boende hos sin svigermoder. | 23 Saa holt hun sig fast til Boas Piger / ad sancke / indtil Byghøsten oc Hvedehøsten var endet / oc hun blef hos sin Huusbondis Moder. | 23 So she kept fast by the maidens of Boaz to glean unto the end of barley harvest and of wheat harvest; and dwelt with her mother in law. |