Salmernes bog 102 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, | 2 CII. En Elendigis Bøn / naar hand blifver saare bedrøfvet / oc vil udøse sin Tale for HErrens Ansict. HErre / hør min Bøn : Oc lad mit Raab komme til dig. | 2 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before the LORD. Hear my prayer, O LORD, and let my cry come unto thee. |
3 skjul dog ikke dit åsyn for mig; den dag jeg stedes i nød, bøj da dit øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! | 3 Skiul icke dit Ansict for mig / Bøy dine Øren til mig i min Nøds Dag : Naar jeg paakalder / da skynd dig / bønhør mig. | 3 Hide not thy face from me in the day when I am in trouble; incline thine ear unto me: in the day when I call answer me speedily. |
4 Thi mine dage svinder som røg, mine ledemod brænder som ild; | 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg : Oc min Been ere udtørrede som en Brandsted. | 4 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as an hearth. |
5 mit hjerte er svedet og - visnet som græs, thi jeg glemmer at spise mit brød. | 5 Mit Hierte er nedslaget oc tørret som Græs / ad jeg oc forglemer ad æde mit Brød. | 5 My heart is smitten, and withered like grass; so that I forget to eat my bread. |
6 under min stønnen klæber mine ben til huden; | 6 For min hylens skyld / hænger mit Been ved mit Kiød. | 6 By reason of the voice of my groaning my bones cleave to my skin. |
7 jeg ligner ørkenens pelikan, er blevet som uglen på øde steder; | 7 Jeg er lige som en Rørdrum i Ørcken / Jeg er lige som en Falck i forstyrrede slæder. | 7 I am like a pelican of the wilderness: I am like an owl of the desert. |
8 om natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som fugl på taget; | 8 Jeg vaager oc er som en enlig Spurre paa Taget. | 8 I watch, and am as a sparrow alone upon the house top. |
9 mine fjender håner mig hele dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. | 9 Mine Fiender forhaane mig dagligen : de som ere galne paa mig / svere ved mig. | 9 Mine enemies reproach me all the day; and they that are mad against me are sworn against me. |
10 Thi støv er mit daglige brød, jeg blander min drik med tårer | 10 Thi jeg æder Aske som Brød : oc blander min Drick med Graad / | 10 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping, |
11 over din harme og vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; | 11 For din Trusel oc din Vredis skyld : Thi du ophefvede mig / oc kaste mig ned (igien.) | 11 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast lifted me up, and cast me down. |
12 mine dage hælder som skyggen, som græsset visner jeg hen. | 12 Mine Dage ere som en Skygge der helder : Oc jeg visner som Græss. | 12 My days are like a shadow that declineth; and I am withered like grass. |
13 Men du troner evindelig, herre, du ihukommes fra slægt til slægt; | 13 Men du HErre blifver ævindelig / oc din Ihukommele stede oc altjd. | 13 But thou, O LORD, shalt endure for ever; and thy remembrance unto all generations. |
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når nådens tid, når timen er inde; | 14 Du skalt giøre dig rede / du skalt forbarme dig ofver Zion / thi det er Tjd / ad du est den naadig / thi den bestemte Tjd er kommen. | 14 Thou shalt arise, and have mercy upon Zion: for the time to favour her, yea, the set time, is come. |
15 thi dine tjenere elsker dets sten og ynkes over dets grushobe. | 15 Thi dine Tienere hafve Lyst til dens Steene / oc skulle ynckes ofver dens Støf. | 15 For thy servants take pleasure in her stones, and favour the dust thereof. |
16 Og Herrens navn skal folkene frygte, din herlighed alle jordens konger; | 16 Da skulle Hedningene frycte HErrens Nafn: Oc alle Konger paa Jorden din Ære. | 16 So the heathen shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth thy glory. |
17 thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin herlighed; | 17 Naar HErren hafver bygt Zion / (Oc) skal feels i sin Ære. | 17 When the LORD shall build up Zion, he shall appear in his glory. |
18 han vender sig til de hjælpeløses bøn, lader ej deres bøn uænset. | 18 Naar hand hafver feeit til den Enligis Bøn / oc icke forsmaad deres Bøn | 18 He will regard the prayer of the destitute, and not despise their prayer. |
19 For efterslægten skal det optegnes, af folk, der skal fødes, skal prise Herren; | 19 Dette skal skrifvis for den Slect som efterkommer / oc det Folck som skal skabis / skal lofve HErren. | 19 This shall be written for the generation to come: and the people which shall be created shall praise the LORD. |
20 thi han ser ned fra sin hellige højsal, Herren skuer ned fra himmel til jord | 20 Thi hand saa ned af sin Helligdoms Høyhed : HErren saa af Himmelen til Jorden. | 20 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth; |
21 for at høre de fangnes stønnen og give de dødsdømte frihed, | 21 Ad høre den Fangnis Sick / Ad løse Dødsens Børn. | 21 To hear the groaning of the prisoner; to loose those that are appointed to death; |
22 at Herrens navn kan forkyndes i Zion, hans - pris i Jerusalem, | 22 Ad fortælle HErrens Nafn i Zion / oc hans lof i Jerusalem. | 22 To declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem; |
23 når folkeslag og riger til hobe samles for at tjene Herren. | 23 Naar Folckene komme tilsammen / Oc Kongerjgene ad tiene HErren. | 23 When the people are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD. |
24 Han lammed min kraft på vejen, forkorted mit liv. | 24 Hand ydmygede min Mact paa Veyen : hand forskræckede mine Dage. | 24 He weakened my strength in the way; he shortened my days. |
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i dagenes hælvt! dine år er fra slægt til slægt. | 25 Jeg sagde / min Gud / tag mig icke en mit i mine Dage: dine Aar ere stede oc altjd. | 25 I said, O my God, take me not away in the midst of my days: thy years are throughout all generations. |
26 Du grundfæsted fordum jorden, himlene er dine hænders værk; | 26 Du grundfæstede Jorden tilforn / oc Hilene ere dine Hænders Gierning. | 26 Of old hast thou laid the foundation of the earth: and the heavens are the work of thy hands. |
27 de falder, men du består, alle slides de op som en klædning; | 27 Di skulle forgaae / men du blifver ved / Oc de skulle alle ældis lige som et Klædebon / du skalt omskifte dem som et Klædebon / du skalt omskifte dem som et Klæde / oc de skulle omskiftes. | 27 They shall perish, but thou shalt endure: yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed: |
28 som klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine år får aldrig ende! | 28 Men du blifver den samme / Oc dine Aar faar ingen Ende. | 28 But thou art the same, and thy years shall have no end. |
29 Dine tjeneres børn fæster bo, deres sæd skal bestå for dit åsyn. | 29 Dine Tieneris Børn skulle bnlifve ved / oc deres Sæd skal stadfestis for dit Ansict. | 29 The children of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee. |