Salmernes bog 104 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i højhed og herlighed, | 1 CIV. MJn Siæl lofv HErren : HErre min Gud / du est meget mæctig / Du hafver iførdt dig Ære oc Heder. | 1 Bless the LORD, O my soul. O LORD my God, thou art very great; thou art clothed with honour and majesty. |
| 2 hyllet i lys som en kappe! Himlen spænder du ud som et telt; | 2 Hand ifører sig Lius som et Klædebon: Hand udbereder Himmelen / som en Tælt. | 2 Who coverest thyself with light as with a garment: who stretchest out the heavens like a curtain: |
| 3 du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger; | 3 Hand som hveller sine høyre Kamre i Vandene : Hand sætter Skyerne til ad være sin Vogn : Hand som gaar paa Væjrens Vinger. | 3 Who layeth the beams of his chambers in the waters: who maketh the clouds his chariot: who walketh upon the wings of the wind: |
| 4 vindene gør du til sendebud, ildsluer til dine tjenere! | 4 Hand giør sine engle Ander / sine Tiener gloende Jld. | 4 Who maketh his angels spirits; his ministers a flaming fire: |
| 5 Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den; | 5 Hand grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde : ad den skal icke ryste / oc det ævindelig oc altjd. | 5 Who laid the foundations of the earth, that it should not be removed for ever. |
| 6 verdensdybet hylled den til som en klædning, vandene stod over bjerge. | 6 Men Afgrund som med et Klæde / hafver du skiult den : Vandet stod ofver Biergene. | 6 Thou coveredst it with the deep as with a garment: the waters stood above the mountains. |
| 7 For din trusel flyede de, skræmtes bort ved din tordenrøst, | 7 De flyde for din Strf / De store hasteligen bort for din Tordens Liud: | 7 At thy rebuke they fled; at the voice of thy thunder they hasted away. |
| 8 for op ad bjerge og ned i dale til det sted, du havde beredt dem; | 8 Biergene fore op / Dalene fore ned / til den Sted som du grundfæstede for dem. | 8 They go up by the mountains; they go down by the valleys unto the place which thou hast founded for them. |
| 9 du satte en grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle jorden. | 9 Du sætte et Maal / ofver det skulle de icke komme : De skulle icke igen skiule jorden. | 9 Thou hast set a bound that they may not pass over; that they turn not again to cover the earth. |
| 10 Kilder lod du rinde i dale, hen mellem bjerge flød de; | 10 Du som lader Kilder (opvelde) i Dalene / ad de gaa imedlem Biergene. | 10 He sendeth the springs into the valleys, which run among the hills. |
| 11 de læsker al markens vildt, vildæsler slukker deres tørst; | 11 De gifve alle Diur paa Marcken ad dricke: Skov-Efle slycke deres Tørst (der med) | 11 They give drink to every beast of the field: the wild asses quench their thirst. |
| 12 over dem bygger himlens fugle, mellem grenene lyder deres kvidder. | 12 Himmelens Fugle booe hos dem / de lade sig liude der blant Greenene | 12 By them shall the fowls of the heaven have their habitation, which sing among the branches. |
| 13 Fra din højsal vander du bjergene, jorden mættes fra dine skyer; | 13 hand giør Biergene Vaade af sine Høye Kamre : ad Landet kand mættis af dine Gierningers Fruct. | 13 He watereth the hills from his chambers: the earth is satisfied with the fruit of thy works. |
| 14 du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden | 14 Hand lader Græs gro for Fæ / oc urter til Menniskenes Tieniste / oc fører Brød af Jorden | 14 He causeth the grass to grow for the cattle, and herb for the service of man: that he may bring forth food out of the earth; |
| 15 og vin, der glæder menneskets hjerte, og lader ansigtet glinse af olie, og brødet skal styrke menneskets hjerte. | 15 Oc Vjn skal glde et Menniskis Hierte / ad hans Ansict skal skinne af Olie : Oc Brøder skal styrcke et Menniskis hierte. | 15 And wine that maketh glad the heart of man, and oil to make his face to shine, and bread which strengtheneth man's heart. |
| 16 Herrens træer bliver mætte, Libanons cedre, som han har plantet, | 16 HErrens træ skulle staa fulde af Vædske / Libani Cedertræ som hand plantede. | 16 The trees of the LORD are full of sap; the cedars of Lebanon, which he hath planted; |
| 17 hvor fuglene bygger sig rede; i cypresser har storken sin bolig. | 17 Ad Fuglene skulle der giøre Rede : Storcken skulde hafve sin Rede paa Fyr-Træ | 17 Where the birds make their nests: as for the stork, the fir trees are her house. |
| 18 Højfjeldet er for stenbukken, klipperne grævlingens tilflugt. | 18 Ad der skulde være høye Bierge for Steengederne : Ja Steenklipper til en Tilfluct for Cantnerne. | 18 The high hills are a refuge for the wild goats; and the rocks for the conies. |
| 19 Du skabte månen for festernes skyld, solen kender sin nedgangs tid; | 19 Hand giorde Maanen og bestemte Tjder : Solen oc sin Nedgang | 19 He appointed the moon for seasons: the sun knoweth his going down. |
| 20 du sender mørke, natten kommer, da rører sig alle skovens dyr; | 20 Du giør mørcket / ad der blifver Nat / da rør sig alle vilde Diur. | 20 Thou makest darkness, and it is night: wherein all the beasts of the forest do creep forth. |
| 21 de unge løver brøler efter rov, de kræver deres føde af Gud. | 21 De unge Løver som brøle efter Rof / oc ad adspøre deres føde af Gud. | 21 The young lions roar after their prey, and seek their meat from God. |
| 22 De sniger sig bort, når sol står op, og lægger sig i deres huler; | 22 (Naar) Solen gaar op / samle de sig / oc legge dem i deres Kuuler. | 22 The sun ariseth, they gather themselves together, and lay them down in their dens. |
| 23 mennesket går til sit dagværk, ud til sin gerning, til kvæld falder på. | 23 Saa gaar da Mennisken ud til sit Arbeyde / oc til sin Aggergierning indtil Aftenen. | 23 Man goeth forth unto his work and to his labour until the evening. |
| 24 Hvor mange er dine gerninger, herre, du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt! | 24 HErre / hvorledis ere dine gierninger saa mange ? Du giorde dem alle vjseligen / Jorden er fuld af din Eyedom. | 24 O LORD, how manifold are thy works! in wisdom hast thou made them all: the earth is full of thy riches. |
| 25 Der er havet, stort og vidt, der vrimler det uden tal af dyr, både små og store; | 25 (Anlangendis) dete stoore oc vjde begrefvet Haf / der vremler det / der er icke tall paa / der ere lefvende (Fisk) de smaa med de stoore. | 25 So is this great and wide sea, wherein are things creeping innumerable, both small and great beasts. |
| 26 skibene farer der, Livjatan, som du danned til leg deri. | 26 Der gaae skibene / der er Leviathan / den som du giorde / ad leege derudi. | 26 There go the ships: there is that leviathan, whom thou hast made to play therein. |
| 27 De bier alle på dig, at du skal give dem føde i tide; | 27 De skulle alle vocte paa dig ad du skalt gifve dem Mad i sin Tjd. | 27 These wait all upon thee; that thou mayest give them their meat in due season. |
| 28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din hånd, og de mættes med godt. | 28 gifver du dem / fancke de / Oplader du din haand / mættis de med got. | 28 That thou givest them they gather: thou openest thine hand, they are filled with good. |
| 29 Du skjuler dit åsyn, og de forfærdes; du tager deres ånd, og de dør og vender tilbage til støvet; | 29 Skiuler du dit Ansict / forfærdis de : Tager du deres Aand bort / Forsmæcte de / oc blifve til deres Støf igien. | 29 Thou hidest thy face, they are troubled: thou takest away their breath, they die, and return to their dust. |
| 30 du sender din ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du. | 30 Udsender du din Aand / skabis de / Oc du fornyer Jorden Skickelse. | 30 Thou sendest forth thy spirit, they are created: and thou renewest the face of the earth. |
| 31 Herrens herlighed vare evindelig, Herren glæde sig ved sine værker! | 31 HErrens Ære skal være ævindelig : HErren skal glæde sig i din Gierning | 31 The glory of the LORD shall endure for ever: the LORD shall rejoice in his works. |
| 32 Et blik fra ham, og jorden skælver, et stød fra ham, og bjergene ryger | 32 Naar hand seer til Jorden / da befver den : naar hand rør ved Biergene / da ryge de. | 32 He looketh on the earth, and it trembleth: he toucheth the hills, and they smoke. |
| 33 jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den tid jeg er til. | 33 Jeg vil siunge for HErren saa længe jeg lefver : Jeg vil leege for min Gud / men jeg er endnu til. | 33 I will sing unto the LORD as long as I live: I will sing praise to my God while I have my being. |
| 34 Min sang være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. | 34 Min tale skal behage hannem : Jeg vil glæde mig i HErren. | 34 My meditation of him shall be sweet: I will be glad in the LORD. |
| 35 Måtte syndere svinde fra jorden og gudløse ikke mer være til! Min sjæl, lov Herren! Halleluja! | 35 Syndere skulle udryddes af Jorden / Oc de Ugudelige de skulle icke meere være. Min Siæl lofve HErren : Haleluja. | 35 Let the sinners be consumed out of the earth, and let the wicked be no more. Bless thou the LORD, O my soul. Praise ye the LORD. |