Salmernes bog 106 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! | 1 CVI. Allelu-ja Tacker HErren / Thi hand er god : thi hans Miskundhed (varer) ævindelig. | 1 Praise ye the LORD. O give thanks unto the LORD; for he is good: for his mercy endureth for ever. |
| 2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? | 2 Hvo kand undsige HERrens vældige Gierninger? Udføre all hans Lof? | 2 Who can utter the mighty acts of the LORD? who can show forth all his praise? |
| 3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! | 3 Salige ere de / som holde Ræt : De som giør altjd Rætferdighed. | 3 Blessed are they that keep judgment, and he that doeth righteousness at all times. |
| 4 Husk os, herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din Frelse, | 4 HErre kom mig ihu / efter dit gode Behag dit Folck / besøg mig med din salighed. | 4 Remember me, O LORD, with the favour that thou bearest unto thy people: O visit me with thy salvation; |
| 5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke! | 5 Ad mand maa see paa dine Udvaldes gode / ad glæde sig i det dit Folck glæder sig / ad rose sig med din Arfvedeel. | 5 That I may see the good of thy chosen, that I may rejoice in the gladness of thy nation, that I may glory with thine inheritance. |
| 6 Vi syndede som vore fædre, handlede ilde og gudløst. | 6 Vi hafve sundet med vore Fædre / Vi hafve misshandlet / vi hafve giort ugudeligen. | 6 We have sinned with our fathers, we have committed iniquity, we have done wickedly. |
| 7 Vore fædre i Ægypten ænsede ej dine undere, kom ikke din store miskundhed i hu, stod den højeste imod ved det røde hav. | 7 Vore Forfædre i Ægypten forstode icke dine underlige Ting / De tænckte icke paa din megen Miskundhed / Men de vare gienstrjdige hos Hafvet / (det var) hos det røde Haf. | 7 Our fathers understood not thy wonders in Egypt; they remembered not the multitude of thy mercies; but provoked him at the sea, even at the Red sea. |
| 8 Dog frelste han dem for sit navns skyld, for at gøre sin vælde kendt; | 8 Dog hand hialp dem for sit Nafns skyld / ad kundgiøre sin Mact. | 8 Nevertheless he saved them for his name's sake, that he might make his mighty power to be known. |
| 9 han trued det røde hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem dybet som gennem en ørk; | 9 Oc hand straffede det røde Haf / oc det blev tørt / oc hand lod dem gaa igiennem Afgrundene / som i Ørcken | 9 He rebuked the Red sea also, and it was dried up: so he led them through the depths, as through the wilderness. |
| 10 han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd; | 10 De hialp dem af hans Haand som dem hade / oc igienløste dem / af deres Fiendis Haand. | 10 And he saved them from the hand of him that hated them, and redeemed them from the hand of the enemy. |
| 11 vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; | 11 Oc Vandet drucknede deres Modstandere / der blef icke een igen af dem. | 11 And the waters covered their enemies: there was not one of them left. |
| 12 da troede de på hans ord og kvad en sang til hans pris. | 12 Da trode de paa hans ord / de siunge hans Lof. | 12 Then believed they his words; they sang his praise. |
| 13 Men de glemte snart hans gerninger, biede ej på hans råd; | 13 (Dog) forglemte de hans gierninger snart / de biede icke efter hans raad. | 13 They soon forgat his works; they waited not for his counsel: |
| 14 de grebes af attrå i ørkenen, i ødemarken fristed de Gud; | 14 Men de finge stoor Lyst i Ørcken / Oc fristede Gud i det øde | 14 But lusted exceedingly in the wilderness, and tempted God in the desert. |
| 15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem lede i sjælen. | 15 Da gaf hand dem det de begierede / Men sende Forderfvelse paa deres siæl. | 15 And he gave them their request; but sent leanness into their soul. |
| 16 De bar avind mod Moses i lejren, mod Aron, Herrens hellige; | 16 Oc de opsætte dem med Njd imod Mose i Leyren / Mod Aaron HErrens Hellige. | 16 They envied Moses also in the camp, and Aaron the saint of the LORD. |
| 17 jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams flok; | 17 Jorden lod sig op / oc opslog Dathan / Oc skiulte ofver Abirams Hoob. | 17 The earth opened and swallowed up Dathan, and covered the company of Abiram. |
| 18 ilden rasede i deres flok, luen brændte de gudløse op. | 18 Oc der blef en Jld optænd iblant deres Forsamling / en Lue opbrende de Ugudelige. | 18 And a fire was kindled in their company; the flame burned up the wicked. |
| 19 De lavede en kalv ved Horeb og tilbad det støbte billed; | 19 De giorde en Kalf i Horeb / Oc tilbade for det støbte Billede. | 19 They made a calf in Horeb, and worshipped the molten image. |
| 20 de byttede deres herlighed bort for et billed af en okse, hvis føde er græs; | 20 Oc de omvende deres ære / Til en Oxis Lignelse som æder Græss. | 20 Thus they changed their glory into the similitude of an ox that eateth grass. |
| 21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store ting i Ægypten, | 21 De forglemte Gud deres Frelsere / som hafde giort stoore ting i Ægypten. | 21 They forgat God their saviour, which had done great things in Egypt; |
| 22 undere i kamiternes land, frygtelige ting ved det røde hav. | 22 Underlige Ten i Ehams Land / gruelige Tig hos det røde Haf. | 22 Wondrous works in the land of Ham, and terrible things by the Red sea. |
| 23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte mand, stilled sig i gabet for hans åsyn for at hindre, at hans vrede lagde øde. | 23 Oc hand sagde / ad hand vilde udslette dem / der som Mose hans udvalde hafde icke standit i Refvit for hans Ansict / ad afvende hans vrede / ad hand skulde icke forderfve dem. | 23 Therefore he said that he would destroy them, had not Moses his chosen stood before him in the breach, to turn away his wrath, lest he should destroy them. |
| 24 De vraged det yndige land og troede ikke hans ord, | 24 De foractede oc det lystige Land / De trode icke paa hans Ord. | 24 Yea, they despised the pleasant land, they believed not his word: |
| 25 men knurrede i deres telte og hørte ikke på Herren; | 25 Men de knurrede i deres Pauluuner / De lydde icke paa HErrens Røst. | 25 But murmured in their tents, and hearkened not unto the voice of the LORD. |
| 26 da løfted han hånden og svor at lade dem falde i ørkenen, | 26 Oc hand opløfte sin Haand imod dem / ad hand vilde lade dem falde i Ørcken. | 26 Therefore he lifted up his hand against them, to overthrow them in the wilderness: |
| 27 splitte deres sæd blandt folkene, sprede dem rundt i landene. | 27 Oc hand vilde lade deres Sæd falde iblat Hedningene / Oc adsprede dem i landene. | 27 To overthrow their seed also among the nations, and to scatter them in the lands. |
| 28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes ofre; | 28 Oc de hafde slaget sig til Baal Peor / oc hafve ædet af de Døødes Offer. | 28 They joined themselves also unto Baalpeor, and ate the sacrifices of the dead. |
| 29 de krænked ham med deres gerninger, og plage brød løs iblandt dem. | 29 Oc de hafve forbittred (hannem) med deres Jdræt / saa der udbrød en Plage paa dem. | 29 Thus they provoked him to anger with their inventions: and the plague brake in upon them. |
| 30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen blev bragt til at standse, | 30 Da traade Phinehes frem / oc holt ræt / Oc Plagen blef stilled. | 30 Then stood up Phinehas, and executed judgment: and so the plague was stayed. |
| 31 og det regnedes ham til retfærdighed fra slægt til slægt, evindelig. | 31 Oc det blef hannem regnet til Rætferdighed / stede oc altjd ævindeligen. | 31 And that was counted unto him for righteousness unto all generations for evermore. |
| 32 De vakte hans vrede ved meribas vand, og for deres skyld gik det Moses ilde; | 32 De operrede (hannem) oc saa hos Trettevandet / Oc det gick Mose ilde for deres skyld. | 32 They angered him also at the waters of strife, so that it went ill with Moses for their sakes: |
| 33 thi de stod hans ånd imod, og han talte uoverlagte ord. | 33 Thi de forbittrede hans Aand / saa ad hand talede noget ubetænckt med sine Læbe. | 33 Because they provoked his spirit, so that he spake unadvisedly with his lips. |
| 34 De udryddede ikke de folk, som Herren havde sagt, de skulle, | 34 De udslette cike Folckene / som HErren hafve sagd til dem. | 34 They did not destroy the nations, concerning whom the LORD commanded them: |
| 35 med hedninger blandede de sig og gjorde deres gerninger efter; | 35 Men de blandede dem iblant Hedningene / oc lærde deres Gierninger. | 35 But were mingled among the heathen, and learned their works. |
| 36 deres gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en snare; | 36 Oc tiente deres Afguder / Oc de blefve dem til en Snare. | 36 And they served their idols: which were a snare unto them. |
| 37 til dæmonerne ofrede de, og det både sønner og døtre; | 37 Derforuden offrede de deres Sønner / oc deres Døttre til Diefle. | 37 Yea, they sacrificed their sons and their daughters unto devils, |
| 38 de udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofred til Kana'ans guder, og landet blev smittet ved blod; | 38 Oc de udgydede uskyldigt Bold / deres Sønners oc deres Døttres Blod / som de offrede Canaans Afguder / saa ad Landet blef besmittet med Blodskyld. | 38 And shed innocent blood, even the blood of their sons and of their daughters, whom they sacrificed unto the idols of Canaan: and the land was polluted with blood. |
| 39 de blev urene ved deres gerninger, bolede ved deres idrætter. | 39 Oc de besmittede dem med deres Gierninger / oc giorde Hoor med dere Jdræt. | 39 Thus were they defiled with their own works, and went a whoring with their own inventions. |
| 40 Da blev Herren vred på sit folk og væmmedes ved sin arv; | 40 Da blef HErrens Vrede grum mod hans Folck / Oc hand fick en Vederstyggelighed til sin Arf. | 40 Therefore was the wrath of the LORD kindled against his people, insomuch that he abhorred his own inheritance. |
| 41 han gav dem i folkenes hånd, deres avindsmænd blev deres herrer; | 41 Oc gaf dem i Hedningenes Hænder / Oc de som dem hadede / regerede ofver dem | 41 And he gave them into the hand of the heathen; and they that hated them ruled over them. |
| 42 deres fjendervoldte dem trængsel, de kuedes under deres hånd. | 42 Oc dderes Fiender fortrængde dem / oc de blefve ydmygede under deres Haand. | 42 Their enemies also oppressed them, and they were brought into subjection under their hand. |
| 43 Han frelste dem gang på gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i brøden; | 43 Hand udfrjede dem mange sinde / men de forbittrede hannem med deres Raad / oc de blefve fornedrede for deres Missgiernings skyld. | 43 Many times did he deliver them; but they provoked him with their counsel, and were brought low for their iniquity. |
| 44 dog så han til dem i trængslen, så snart han hørte dem klage; | 44 Dog saa hand der til / der de vare i Nød / Der hand hørde deres Raab. | 44 Nevertheless he regarded their affliction, when he heard their cry: |
| 45 han kom sin pagt i hu og ynkedes efter sin store miskundhed; | 45 Oc hand tænckte paa din pact ( dem til beste) oc det fortrød hannem efter hans store Miskundhed. | 45 And he remembered for them his covenant, and repented according to the multitude of his mercies. |
| 46 han lod dem finde barmhjertighed hos alle, der tog dem til fange. | 46 Oc hand gaf dem barmhiertighed / for alle som dem hafde fanget. | 46 He made them also to be pitied of all those that carried them captives. |
| 47 Frels os, Herre vor Gud, du samle os sammen fra folkene, at vi må love dit hellige navn, med stolthed synge din pris. | 47 Frelss os HErre vor Gud / oc før os tilsammen fra hedningene / Paa det vi kunde tacke dit hellige Nafn / oc berømme os i din Lof. | 47 Save us, O LORD our God, and gather us from among the heathen, to give thanks unto thy holy name, and to triumph in thy praise. |
| 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed! Og alt folket svare amen! | 48 Lofvet være HErren Jsraels Gud / fra Ævighed oc ind til Ævighed / oc alt Folcket sige / Amen / Haleluja. | 48 Blessed be the LORD God of Israel from everlasting to everlasting: and let all the people say, Amen. Praise ye the LORD. |