Salmernes bog 109 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Du min lovsangs Gud, vær ej tavs! | 1 CIX. Til Sangmesteren / Davids Psalme. MJn Lofvis Gud / tie icke. | 1 To the chief Musician, A Psalm of David. Hold not thy peace, O God of my praise; |
| 2 Thi en gudløs, svigefuld mund har de åbnet imod mig, taler mig til med løgntunge, | 2 Thi en ugudeligs Mund / oc en svige fuld Mund hafver opladet dem imod mig / De talede med mig med en falsk Tunge. | 2 For the mouth of the wicked and the mouth of the deceitful are opened against me: they have spoken against me with a lying tongue. |
| 3 med hadske ord omringer de mig og strider imod mig uden grund; | 3 Oc de omspente mig med Ord som komme af Had / ja de strjde imod mig foruden Sag. | 3 They compassed me about also with words of hatred; and fought against me without a cause. |
| 4 til løn for min kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel bøn; | 4 J steden for jeg elsker (dem/) ere de imod mig : Men jeg beder | 4 For my love they are my adversaries: but I give myself unto prayer. |
| 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min kærlighed med had. | 5 Oc de bevjse mig ont for godt / Oc Had for min Kierlighed. | 5 And they have rewarded me evil for good, and hatred for my love. |
| 6 Straf ham for hans gudløshed, lad en anklager stå ved hans højre, | 6 Sæt en Ugudelig ofver hannem :Oc Satan skal staa hos hans høyre Haand / Naar hand dømmis / | 6 Set thou a wicked man over him: and let Satan stand at his right hand. |
| 7 lad ham gå dømt fra retten, hans bøn blive regnet for synd; | 7 da lad hannem findis skyldig / Oc hans Bøn blifve til Synd. | 7 When he shall be judged, let him be condemned: and let his prayer become sin. |
| 8 hans livsdage blive kun få, hans embede tage en anden; | 8 (Lad) hans Dage blifve saa : En anden anamme hans Embede: | 8 Let his days be few; and let another take his office. |
| 9 hans børn blive faderløse, hans hustru vorde enke; | 9 (Lad) hans Børn blifve Faderløse / Oc hans Hustru en Encke. | 9 Let his children be fatherless, and his wife a widow. |
| 10 hans børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde hjem; | 10 Oc ad hans Børn jo vancke omkring oc tigge / Oc lede (om Nødtørstighed) af deres forderfvede Stæder. | 10 Let his children be continually vagabonds, and beg: let them seek their bread also out of their desolate places. |
| 11 ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans gods; | 11 Ad Agerkarlen besnæres alt det hand haver / Oc ad Fremmede røfve hans Arbeyd. | 11 Let the extortioner catch all that he hath; and let the strangers spoil his labour. |
| 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; | 12 Ad der ingen meere bevjser hannem Miskundhed / oc ingen bevjse hans Faderløse Naade. | 12 Let there be none to extend mercy unto him: neither let there be any to favour his fatherless children. |
| 13 hans afkom gå til grunde, hans navn slettes ud i næste slægt: | 13 Ad hans Efterkommere opryckis : Deres Nafn udsættis i den anden Led. | 13 Let his posterity be cut off; and in the generation following let their name be blotted out. |
| 14 Lad hans fædres skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans moders synd slettes ud, | 14 Ad hans Fædres Missgierning ihukommis for HErren / Oc hans Moders Synd icke udslettis. | 14 Let the iniquity of his fathers be remembered with the LORD; and let not the sin of his mother be blotted out. |
| 15 altid være de, Herren for øje; hans minde vorde udryddet af jorden, | 15 Ad de altjd ere for HErren : Oc hand udrydde deres Jhukommelse af Jorden. | 15 Let them be before the LORD continually, that he may cut off the memory of them from the earth. |
| 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis hjerte var knust til døde; | 16 Derfor / ad hand kom icke ihu ad giøre Miskundhed / Men forfulde en elendig Mand oc en Fattig : Oc en bedrøfvet / at ihielsla (hannem.) | 16 Because that he remembered not to show mercy, but persecuted the poor and needy man, that he might even slay the broken in heart. |
| 17 han elsked forbandelse, så lad den nå ham; velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! | 17 Fordi hand elskte Forbandelse / ad den kom paa hannem : Oc hand hafde icke Lyst til Velsignelse / saa den være langt fra hannem. | 17 As he loved cursing, so let it come unto him: as he delighted not in blessing, so let it be far from him. |
| 18 Han tage forbandelse på som en klædning, den komme som vand i hans bug, som olie ind i hans ben; | 18 Oc hand blifver iført med Forbandelse / som med sit Klæde / oc ad den gaa ind i hannem som Vand / Oc ljge som Olie i hans Been | 18 As he clothed himself with cursing like as with his garment, so let it come into his bowels like water, and like oil into his bones. |
| 19 den blive en dragt, han tager på, et bælte, han altid bærer! | 19 Lad den blifve hannem / som et Klæde / hand hafver paa / Oc til et Belte / som hand altjd skal binde om sig. | 19 Let it be unto him as the garment which covereth him, and for a girdle wherewith he is girded continually. |
| 20 Det være mine modstanderes løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min sjæl. | 20 Saa skee dem til Løn af HErren / som ere imod mig / Oc tale ont imod min Siæl. | 20 Let this be the reward of mine adversaries from the LORD, and of them that speak evil against my soul. |
| 21 Men du, o Herre, min herre, gør med mig efter din godhed og nåde, frels mig for dit navns skyld! | 21 Men du HErre / HErre / handle med mig / for dit Nafns skyld : udredde mig. | 21 But do thou for me, O GOD the Lord, for thy name's sake: because thy mercy is good, deliver thou me. |
| 22 Thi jeg er arm og fattig, mit hjerte vånder sig i mig; | 22 Thi jeg er ælendig oc arm / Oc mit Hierte er saaet i mig. | 22 For I am poor and needy, and my heart is wounded within me. |
| 23 som skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som græshopper rystes jeg ud; | 23 Jeg foor bort lige som en Skygge naar den helder : Jeg blifver forjagt som en Græsshoppe. | 23 I am gone like the shadow when it declineth: I am tossed up and down as the locust. |
| 24 af faste vakler mine knæ, mit kød skrumper ind uden salve; | 24 Mine Knæ rafve af Faste / Oc mit Kiød er magert / for det hafver ingen Fedme. | 24 My knees are weak through fasting; and my flesh faileth of fatness. |
| 25 til spot for dem er jeg blevet, de ryster på hovedet, når de | 25 Dog maa jeg være dere Spot. Naar de see mig / da røste de deres Hofved. | 25 I became also a reproach unto them: when they looked upon me they shaked their heads. |
| 26 hjælp mig, herre min Gud, frels mig efter din miskundhed, | 26 Hielp mig / HErre min Gud : frelss mig efter din Miskundhed. | 26 Help me, O LORD my God: O save me according to thy mercy: |
| 27 så de sander, det var din hånd, dig, herre, som gjorde det! | 27 Ad de kunde kiende / ad dette er din Haand : Ad du HErre giorde det. | 27 That they may know that this is thy hand; that thou, LORD, hast done it. |
| 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til skamme, din tjener glæde sig; | 28 Lad dem forbande / men de skulle beskæmmes : dog din Tienere skal glæde sig. | 28 Let them curse, but bless thou: when they arise, let them be ashamed; but let thy servant rejoice. |
| 29 lad mine fjender klædes i skændsel, iføres skam som en kappe! | 29 Lad mine Modstandere iføris met Forsmædelge : Oc klædis met deres skam / som met en Kiortel. | 29 Let mine adversaries be clothed with shame, and let them cover themselves with their own confusion, as with a mantle. |
| 30 Med min mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i mængden; | 30 Jeg vil meget tacke HErren met min Mund / Oc prjse hannem iblant mange. | 30 I will greatly praise the LORD with my mouth; yea, I will praise him among the multitude. |
| 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans sjæl. | 31 Thi hand skal staa hos den Fattiges høyre Haand : Ad frelse (hannem) fra dem / som fordømme hans Siæl. | 31 For he shall stand at the right hand of the poor, to save him from those that condemn his soul. |