Salmernes bog 139 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herre, du ransager mig og kender mig! | 1 CXXXIX. Til Sangmesteren / Davids Psalme. HErre / Du randsagede mig / oc kiende mig. | 1 To the chief Musician, A Psalm of David. O LORD, thou hast searched me, and known me. |
| 2 Du ved, når jeg står op, du fatter min tanke i frastand, | 2 Hvad heller jeg sidder eller staar / da viste du det : Du forlodst min Tancke langt fra. | 2 Thou knowest my downsitting and mine uprising, thou understandest my thought afar off. |
| 3 du har rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine veje kender du grant. | 3 Hvad heller jeg gaar eller ligger / omkring ringer du min Gang oc min Leye : Du kiende grant alle mine Veye. | 3 Thou compassest my path and my lying down, and art acquainted with all my ways. |
| 4 Thi før ordet er til på min tunge, se, da ved du det, herre, til fulde. | 4 Thi der er icke et Ord paa min Tunge / see / HErre du veedst det alltsammen. | 4 For there is not a word in my tongue, but, lo, O LORD, thou knowest it altogether. |
| 5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din hånd på mig. | 5 Bag til oc for til hafver du dannit mig : oc du satte din haand ofver mig. | 5 Thou hast beset me behind and before, and laid thine hand upon me. |
| 6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke! | 6 Saadant ad forstaa er mig for underligt: er for høyt / jeg kand icke naae det. | 6 Such knowledge is too wonderful for me; it is high, I cannot attain unto it. |
| 7 Hvorhen skal jeg gå for din ånd, og hvor skal jeg fly for dit åsyn? | 7 Hvort skal jeg gaa hen fra din Aand? | 7 Whither shall I go from thy spirit? or whither shall I flee from thy presence? |
| 8 Farer jeg op til himlen, da er du der, reder jeg leje i dødsriget, så er du der; | 8 Gar jeg til Himmelen / da est du der / Oc giør jeg min Seng i Helfvede / See / da est du der. | 8 If I ascend up into heaven, thou art there: if I make my bed in hell, behold, thou art there. |
| 9 tager jeg morgenrødens vinger, fæster jeg bo, hvor havet ender, | 9 Vilde jeg tage Morgenrøds Vinger / vilde jeg blifve hos det yderst Haf. | 9 If I take the wings of the morning, and dwell in the uttermost parts of the sea; |
| 10 da vil din hånd også lede mig der, din højre holde mig fast! | 10 Saa skulde dog din Haand føre mig der : Oc din høyre Haand holde mig. | 10 Even there shall thy hand lead me, and thy right hand shall hold me. |
| 11 Og siger jeg: »mørket skal skjule mig, lyset blive nat omkring mig!« | 11 Oc vilde Jeg sige : Mørcke maa dog skiule mig / Saa er dog Natten et Lius omkring mig. | 11 If I say, Surely the darkness shall cover me; even the night shall be light about me. |
| 12 så er mørket ej mørkt for dig, og natten er klar som dagen, mørket er som lyset. | 12 Mørckhed er oc icke mørckt hos dig / Oc Natten maa liuse om Dagen / Mørcket er som Liuset . | 12 Yea, the darkness hideth not from thee; but the night shineth as the day: the darkness and the light are both alike to thee. |
| 13 Thi du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv. | 13 Thi du eyede mine Nyre : Du skiulte mig i min Møoders Ljf. | 13 For thou hast possessed my reins: thou hast covered me in my mother's womb. |
| 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde. | 14 Jeg vil tacke dig for jeg i forfærdelige Maade er underlig blefven til / underlige ere dine Gierninger / Oc min Siæl kiender det vel. | 14 I will praise thee; for I am fearfully and wonderfully made: marvellous are thy works; and that my soul knoweth right well. |
| 15 Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb; | 15 Mit Legem var icke skiult for dig / der jeg blev giort i Skiulet / der jeg blev herlig sammensag neden i Jorden. | 15 My substance was not hid from thee, when I was made in secret, and curiously wrought in the lowest parts of the earth. |
| 16 som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. | 16 Dine Øyne saae mig / der jeg var endnu uberidt / Oc disse Ting vare alle sammenskrefne i din Bog / J de Dage som de blefve dannede / ja der / der var icke een af dem. | 16 Thine eyes did see my substance, yet being unperfect; and in thy book all my members were written, which in continuance were fashioned, when as yet there was none of them. |
| 17 Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum! | 17 Derfor / O Gud / hvor kostelige ere dine Tancker før mig / hvad er deres Summe stoore : | 17 How precious also are thy thoughts unto me, O God! how great is the sum of them! |
| 18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, jeg vågner - og end Er jeg hos dig. | 18 Skulde jeg tælle dem / da blefve de flerre end Sand : Opvaagnede jeg / saa er jeg endnu hos dig. | 18 If I should count them, they are more in number than the sand: when I awake, I am still with thee. |
| 19 Ville du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte blodets mænd vige fra mig, | 19 Gud / ad du vilde ihielsla den ugudelige / Oc i blodgierige Folck vjger i fra mig. | 19 Surely thou wilt slay the wicked, O God: depart from me therefore, ye bloody men. |
| 20 de, som taler om dig på skrømt og sværger falsk ved dit navn. | 20 De som tale skændelige om dig : dine Fiender optoge dit (Nafn) forfængeligen. | 20 For they speak against thee wickedly, and thine enemies take thy name in vain. |
| 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, herre, og væmmes ved dem, der står dig imod; | 21 HErre / skulle jeg icke hade dem / som sætte sig op imod dig? | 21 Do not I hate them, O LORD, that hate thee? and am not I grieved with those that rise up against thee? |
| 22 med fuldt had bader jeg dem, de er også mine fjender. | 22 Jeg hader dem med et fuldkommen had / De blefve mine uvenner. | 22 I hate them with perfect hatred: I count them mine enemies. |
| 23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! | 23 Randsage min Gud / oc kiend mit Hierte / Prøf mig / oc mine Tancker. | 23 Search me, O God, and know my heart: try me, and know my thoughts: |
| 24 Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej! | 24 Oc see / om der er en Sorgefuld Vey i mig / Oc leed mig paa en ævig Vey. | 24 And see if there be any wicked way in me, and lead me in the way everlasting. |