Salmernes bog 141 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herre, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min røst, når jeg råber til dig; | 1 CXLI. Davids Psalme. HErre / jeg raaber til dig / kom snart til mig / hør min Røst / naar jeg kalder paa dig. | 1 A Psalm of David. LORD, I cry unto thee: make haste unto me; give ear unto my voice, when I cry unto thee. |
| 2 som røgoffer, gælde for dig min bøn, mine løftede hænder som aftenoffer! | 2 Lad min Bøn blifve fast / som et røgoffer for dit Ansict : Mine Hænders Opløftelse / som et Aftens Offer. | 2 Let my prayer be set forth before thee as incense; and the lifting up of my hands as the evening sacrifice. |
| 3 Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! | 3 HErre / sæt en Vartect for min Mund / var paa mine Læbers Dør. | 3 Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my lips. |
| 4 Bøj ikke mit hjerte til ondt, til at gøre gudløs gerning sammen med udådsmænd; deres lækre mad vil jeg ikke smage. | 4 Bøy icke mit Hierte til noget ont / til ad føre ugudelig Væsen med Mizdædere : ad jeg skal icke æde af deres Kræsenhed. | 4 Incline not my heart to any evil thing, to practice wicked works with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties. |
| 5 Slår en retfærdig mig, så er det kærlighed; revser han mig, er det olie for hovedet, ej skal mit hoved vise det fra sig, end sætter jeg min bøn imod deres ondskab. | 5 Den Rætferdige bancke mig / det skal være mig en velgierning / oc straffe mig / Det skal være mig en Hofvets Olie / det skal icke bryde mit Hofved / thi jeg skal endnu bede i deres Ulycke. | 5 Let the righteous smite me; it shall be a kindness: and let him reprove me; it shall be an excellent oil, which shall not break my head: for yet my prayer also shall be in their calamities. |
| 6 Ned ad klippens skrænter skal dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine ord er liflige. | 6 Deres Dommere ere nedstyrtede hos en Klippe? Oc de hafve hørt mine Ord / ad de var lystige. | 6 When their judges are overthrown in stony places, they shall hear my words; for they are sweet. |
| 7 Som når man pløjer jorden i furer, spredes vore ben ved dødsrigets gab. | 7 Vore been er adspridde i Helfvedis Mund / som nar en hugger oc kløfver (Træ.) | 7 Our bones are scattered at the grave's mouth, as when one cutteth and cleaveth wood upon the earth. |
| 8 Dog, mine øjne er rettet på dig, o Herre, herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit liv til pris! | 8 Thi min Øyne see til dig HErre / Jeg forløb mig paa dig / blotte icke min Siæl. | 8 But mine eyes are unto thee, O GOD the Lord: in thee is my trust; leave not my soul destitute. |
| 9 Vogt mig for fælden, de stiller for mig, og udådsmændenes snarer; | 9 Bevar mig fra Snaren / (som) de lagde for mig / Oc fra Misdæderes Stricker. | 9 Keep me from the snares which they have laid for me, and the gins of the workers of iniquity. |
| 10 lad de gudløse falde i egne gram, medens jeg går uskadt videre. | 10 Lad de ugudelige falde hver i sit eget Garn / (Men) jeg (skal blifve) tillige / indtil jeg gaar for ofver. | 10 Let the wicked fall into their own nets, whilst that I withal escape. |