Salmernes bog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig ? Mit skrig til trods er Frelsen mig fjern. | 2 XXII. Psalme Til Sangmesteren/ om en Hind/ som blef (Jaget) om Morgenen/ Davids Psalme. MJn Gud/ min Gud/ hvi forlodst du mig? Du est langt fra min Hielp / (fra) min hylens Ord. | 2 To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring? |
| 3 Min Gud, jeg råber om dagen, du svarer ikke, om natten, men finder ej hvile. | 3 Min Gud/ jeg raaber om Dagen / oc du svarer icke / Oc om Natten / oc jag tier icke. | 3 O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent. |
| 4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels lovsange. | 4 Men du est hellig / som besidder Israels lofve. | 4 But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel. |
| 5 På dig forlod vore fædre sig, forlod sig, og du friede dem; | 5 Vore Fædre haabede paa dig/ de haabede / oc du hialpst dem ud. | 5 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them. |
| 6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til skamme. | 6 Til dig raabte de / oc undkomme/ De haabede paa dig / oc blefve icke til skamme. | 6 They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded. |
| 7 Men jeg er en orm og ikke en mand, til spot for mennesker, folk til spe; | 7 Men jeg er en Orm / oc icke en Mand / Menneiskens Spost oc Folckens Foractelse. | 7 But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people. |
| 8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger mund og ryster på hovedet: | 8 Alle de mig see / bespotte mig / de sætte Læben ud / de røste Hofvedet. | 8 All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, saying, |
| 9 »Han har væltet sin sag på Herren; han fri ham og frelse ham, han har jo velbehag i ham.« | 9 Hand forlod sig paa HErren / hand hielpe hannem ud / hand redde hannem / efterdi hand hafver Lyst til hannem | 9 He trusted on the LORD that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him. |
| 10 Ja, du drog mig af moders liv, lod mig hvile trygt ved min moders bryst; | 10 Du est dog den som drogst mig af min Moders Ljf/ som varst min Tilljd/ (der jeg laa) ofver min Moders Bryst. | 10 But thou art he that took me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother's breasts. |
| 11 på dig blev jeg kastet fra moders skød, fra moders liv var du min Gud. | 11 Paa dig er jeg kast af Moders ljf/ Du (est) min Gud af min Moders Ljf. | 11 I was cast upon thee from the womb: thou art my God from my mother's belly. |
| 12 Vær mig ikke fjern, thi trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper! | 12 Vær icke langt fra mig/ thi Angist er nær/ Thi her er ingen Hielpere. | 12 Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help. |
| 13 Stærke tyre står omkring mig, basans vældige omringer mig, | 13 Mange Øren hafve bespent mig / de Stærcke af Basan hafve omringet mig. | 13 Many bulls have compassed me: strong bulls of Bashan have beset me round. |
| 14 spiler gabet op imod mig som rovgridske, brølende løver. | 14 De lode deres Mund op imod mig/ (som) en Løve der rifver oc brøler. | 14 They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion. |
| 15 Jeg er som vand, der er udgydt, alle mine knogler skilles, mit hjerte er blevet som voks, det smelter i livet på mig; | 15 Jeg er udøst som Vand / oc alle mine Been adskille sig/ mit Hierte var som Vox/ det smeltedis i mit Ljf | 15 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels. |
| 16 min gane er tør som et potteskår til gummerne klæber min tunge, du lægger mig ned i dødens støv. | 16 Min Kraft er fortørret / som et Skaar / oc min tunge hænger ved min Gumme / oc du legger mig i Dødsens Støf. | 16 My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death. |
| 17 Thi hunde står omkring mig, onde i flok omringer mig, de har gennemboret mine hænder og fødder, | 17 Thi Hunde hafve bespænt mig / de Ondis Hoob hafver belagt mig: De hafve igiennemboret mine Hænder oc mine Føder. | 17 For dogs have compassed me: the assembly of the wicked have enclosed me: they pierced my hands and my feet. |
| 18 jeg kan tælle alle mine ben; med skadefryd ser de på mig. | 18 Jeg kunde tælle alle mine Been / de see til / de see aa mig. | 18 I may tell all my bones: they look and stare upon me. |
| 19 Mine klæder deler de mellem sig, om kjortelen kaster de lod. | 19 De skifter mine Klæder iblandt dem/ oc kaste Lood ofver min Kiortel. | 19 They part my garments among them, and cast lots upon my vesture. |
| 20 Men du, o Herre, vær ikke fjern, min redning, il mig til hjælp! | 20 Min du HErre / vær icke langt borte / min Styrcke / skynde dig ad hielpe mig. | 20 But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me. |
| 21 Udfri min sjæl fra sværdet, min eneste af hundes vold! | 21 Redde min Siæl fre Sverd / min Enlige / fra Hunds Vold. | 21 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog. |
| 22 Frels mig fra løvens gab, fra vildoksens horn! Du har bønhørt mig. | 22 Frels mig af Løvens Mund / redde mig fra Enhiørninges Horn. | 22 Save me from the lion's mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns. |
| 23 Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: | 23 Jeg vil fortælle dit Nafn for mine Brødre/ jeg vil prjse dig i Menigheden. | 23 I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee. |
| 24 »i, som frygter Herren, pris ham, ær ham; al Jakobs æt, bæv for ham, al Israels æt! | 24 I som frycte HErren / prjser hannem / All jacobs Sæd ære hannem / oc frycte for hannem alle Israels Sæd. | 24 Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel. |
| 25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes råb, skjulte ikke sit åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!« | 25 . Thi hand hafver icke foractit oc ey forsmaad den Fattiges Elendighed / oc icke skiult sit Ansigt for hannem / men der hand raabte til hannem / da hørde hand (det.) | 25 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard. |
| 26 Jeg vil synge din pris i en stor forsamling, indfri mine løfter iblandt de fromme; | 26 Fra dig kommer min Prjs i den store Menighed / Jeg vil betale mine Løste / for dem / som frycte hannem. | 26 My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him. |
| 27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo Herren søger, skal prise ham; deres hjerte leve for evigt! | 27 De Sactmodige skulel æde / oc blifve mætte / de skulle prjse HErren / som adspørge hannem: Eders Hierte skal lefve altjd. | 27 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever. |
| 28 Den vide jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle folkenes slægter skal tilbede for hans åsyn; | 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu / oc vende dem til HErren / Oc alle Hedningernes Slecte skulle tilbede for dit Ansict. | 28 All the ends of the world shall remember and turn unto the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee. |
| 29 thi Herrens er riget, han er folkenes hersker. | 29 Thi HErren hør Riget til / oc hand hersker iblandt Heningene. | 29 For the kingdom is the LORD'S: and he is the governor among the nations. |
| 30 De skal tilbede ham alene, alle jordens mægtige; de skal bøje sig for hans åsyn, alle, der nedsteg i støvet og ikke holdt deres sjæl i live. | 30 Alle Fede paa Jorden / skulle æde oc tilbede / Alle ce som nedfare i Støf skulle bøye sig for hannem / oc (den som) icke kand holde sin Siel i Lifve. | 30 All they that be fat upon earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul. |
| 31 Ham skal efterkommeme tjene; om Herren skal tales til slægten, der kommer; | 31 Der skal en Sæd tiene hannem / den skal telregnis HErren i Slecten | 31 A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation. |
| 32 de skal forkynde et folk, der fødes, hans retfærd. Thi han greb ind. | 32 De skulle komme oc forkynde hans Retferdighed / for det Folck som blifver fød / Thi hand hafver giort (det.) | 32 They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done this. |