Salmernes bog 31 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Udfri mig i din retfærd, | 2 XXXI. Til Sangmesteren / Davids Psalme. HErre / jeg haaber paa dig / Lad mig icke beskæmmis ævindelig / reed mig ved din Rætfærdighed : | 2 To the chief Musician, A Psalm of David. In thee, O LORD, do I put my trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness. |
| 3 du bøje dit øre til mig; red mig i hast og vær mig en tilflugtsklippe, en klippeborg til min Frelse; | 3 Bøy din ørne til mig / udfrj mig snarlig / vær mig en stærck Klippe / et fast Slot / ad frelse mig. | 3 Bow down thine ear to me; deliver me speedily: be thou my strong rock, for an house of defence to save me. |
| 4 thi du er min klippe og borg. For dit navns skyld lede og føre du mig, | 4 Thi du est min Klippe oc mit Slot / oc for dit Nafns skyld skalt du lede mig / oc udføre mig. | 4 For thou art my rock and my fortress; therefore for thy name's sake lead me, and guide me. |
| 5 fri mig fra garnet, de satte for mig; thi du er min tilflugt, | 5 Du skalt udføre mig af Garnet / som de have skiult for mig / thi du est min Styrcke. | 5 Pull me out of the net that they have laid privily for me: for thou art my strength. |
| 6 i din hånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig, herre, du tro faste Gud, | 6 Jeg vil befale din Aand i din Haand: Du forløste mig HErre/ du sande Gud. | 6 Into thine hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, O LORD God of truth. |
| 7 du hader dem, der bolder på løgneguder. Men jeg, jeg stoler på Herren, | 7 Jeg hader dem som var paa forfængelig Løgn / men jeg / Jeg haaber paa HErren. | 7 I have hated them that regard lying vanities: but I trust in the LORD. |
| 8 jeg vil juble og glæde mig over din miskundhed; thi du har set min nød, agtet på min sjælekvide. | 8 Jeg vil fryde mig oc være glad ved din Misgundhed / thi du hafver feit min Ælendighed / du hafver kient min Siæl i nød. | 8 I will be glad and rejoice in thy mercy: for thou hast considered my trouble; thou hast known my soul in adversities; |
| 9 Du gav mig ikke i fjendens hånd, men skaffede rum for min fod. | 9 Oc ofvergafft mig icke i (min) Fiendis Haand / du lodst mie Fødder staa paa Rummet. | 9 And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my feet in a large room. |
| 10 Vær mig nådig, herre, thi jeg er angst, af kummer hentæres mit øje, min sjæl og mit indre. | 10 HERRE / være mig naadig / thi mig er bange : Mit Øye er igiennemstucket for harm (der til) med min Siæl oc min Buug. | 10 Have mercy upon me, O LORD, for I am in trouble: mine eye is consumed with grief, yea, my soul and my belly. |
| 11 Thi mit liv svinder hen i sorg, mine år i suk, min kraft er brudt for min brødes skyld, mine ben hentæres. | 11 Thi mit Lif er fortærit af Drøfvelse / oc mine Aar af Suck / Min Mact er forfalden for min Missgierning / oc mine Been ere giennemstuckne. | 11 For my life is spent with grief, and my years with sighing: my strength faileth because of mine iniquity, and my bones are consumed. |
| 12 For alle mine fjenders skyld er jeg blevet til spot, mine naboers gru, mine keodinges rædsel; de, der ser mig på gaden, flygter for mig. | 12 For alle mine Fiender var jeg en Spot / ja megen for mine Naboe / oc en forskreckelse for mine Kyndinge: de som mig faae der ude / flye fra mig. | 12 I was a reproach among all mine enemies, but especially among my neighbours, and a fear to mine acquaintance: they that did see me without fled from me. |
| 13 Som en død er jeg gået dem at minde, jeg er som et ødelagt kar. | 13 jeg blef forglemt af Hiertet som en Døød / jeg var som en fordærfvet Kar. | 13 I am forgotten as a dead man out of mind: I am like a broken vessel. |
| 14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er rædsel, når de holder råd imod mig, pønser på at tage mit liv. | 14 Thi jeg hørde mange deres Lasten / Fryct var triint omkring / fordi de radslooge tilsammen ofver mig / De betænckte ad tage Lifvet af mig. | 14 For I have heard the slander of many: fear was on every side: while they took counsel together against me, they devised to take away my life. |
| 15 Men, herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, | 15 Mej jeg / jeg haabte paa dig HERRE/ Jeg sagde / du est min Gud. | 15 But I trusted in thee, O LORD: I said, Thou art my God. |
| 16 mine tider er i din hånd. Red mig fra fjenders hånd, fra dem, der forfølger mig, | 16 Min Tjder / ere i din Haand / udfrj mig fra mine Fienders Haand / oc fra dem som mig forfølge. | 16 My times are in thy hand: deliver me from the hand of mine enemies, and from them that persecute me. |
| 17 lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din miskundhed. | 17 Lad dit Ansict skinne ofver din Tjenere / frelz mig ved din Miskundhed. | 17 Make thy face to shine upon thy servant: save me for thy mercies' sake. |
| 18 Herre, lad mig ej blive til skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til skamme og synke tavse i døden. | 18 HErre / lad mig icke beskæmmis / thi jeg kalde paa dig : Lad de Ugudelige beskæmmis / lad dem tie i Helfvede. | 18 Let me not be ashamed, O LORD; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, and let them be silent in the grave. |
| 19 Lad de falske læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med hovmod og foragt. | 19 lad de falske Læber blifve stumme / som tale hart / af Hofmod oc Forhaanelse mod den Retferdige. | 19 Let the lying lips be put to silence; which speak grievous things proudly and contemptuously against the righteous. |
| 20 Hvor stor er dog din godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for menneskebørnenes øjne. | 20 Hvor meget er dit gode / som du hafver giemt dem som dig frycte / du hafver arbeydet for dem som haabe paa dig / for Menniskens Børn. | 20 Oh how great is thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee; which thou hast wrought for them that trust in thee before the sons of men! |
| 21 Du skjuler dem i dit åsyns skjul for menneskers stimmel; du gemmer dem i en hytte for tungers kiv. | 21 Du skalt skiule dem i dit Ansictis Skiul for hver mands Traadt / Du skalt skiule dem i en Hytte / for de kjfactige Tunger. | 21 Thou shalt hide them in the secret of thy presence from the pride of man: thou shalt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues. |
| 22 Lovet være Herren, thi under fuld miskundhed har han vist mig i en befæstet stad. | 22 Lofvet være HErren / thi hand hafver underlig giort sin Miskundhed imod mig i en fast Stad. | 22 Blessed be the LORD: for he hath showed me his marvellous kindness in a strong city. |
| 23 Og jeg, som sagde i min angst: »jeg er bortstødt fra dine øjne!« visselig, du hørte min tryglende røst, da jeg råbte til dig. | 23 Jeg sagde vel der jeg haftede / jeg er udryddit fra dine Øyne / Du hørde alligevel mine Formanelsers Røst / der jeg raabte til dig. | 23 For I said in my haste, I am cut off from before thine eyes: nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried unto thee. |
| 24 Elsk Herren, alle hans fromme; de trofaste skærmer Herren; men den, der handler i hovmod, gengælder han mangefold. | 24 Elsker HErren alle hans Hellige / (thi) HErren bevarer de Trofaste / oc betaler hannem til ofvers / som bruger Hofmodighed. | 24 O love the LORD, all ye his saints: for the LORD preserveth the faithful, and plentifully rewardeth the proud doer. |
| 25 Fat mod, eders hjerte være stærkt, alle i, som bier på Herren! | 25 Værer trøstige / Oc hand skal bekrafte eders Hierte / Alle I som haabe paa HErren. | 25 Be of good courage, and he shall strengthen your heart, all ye that hope in the LORD. |