Salmernes bog 38 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din harme! | 2 XXXVIII. Davids Psalme / ad ihukome. HErre / straff mig icke i din Vrede / oc refse mig icke i din Grumhed. | 2 A Psalm of David, to bring to remembrance. O LORD, rebuke me not in thy wrath: neither chasten me in thy hot displeasure. |
3 Thi dine pile sidder i mig, din hånd har lagt sig på mig. | 3 Thi dine Pjle sidde dybt i mig / Oc din Haand trycker mig. | 3 For thine arrows stick fast in me, and thy hand presseth me sore. |
4 Intet er karskt på min krop for din vredes skyld, intet uskadt i mine ledemod for mine synders skyld; | 4 Der er intet sundt på mit Legome for din Vrede : der er inten Fred i mine Been for min Synds skyld. | 4 There is no soundness in my flesh because of thine anger; neither is there any rest in my bones because of my sin. |
5 thi over mit hoved skyller min brøde som en tyngende byrde, for tung for mig. | 5 Thi mine Missgierninger ginge ofver mit hofved / de ere blefne mig for svaare som en svar Byrde. | 5 For mine iniquities are gone over mine head: as an heavy burden they are too heavy for me. |
6 Mine sår både stinker og rådner, for min dårskabs skyld går jeg bøjet; | 6 Mine Saar lucte ilde / de fløde med Raad / for min Daarligheds skyld. | 6 My wounds stink and are corrupt because of my foolishness. |
7 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg dagen lang. | 7 Jeg gaar kraaget / jeg er saare nedbøyet / Jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder. | 7 I am troubled; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long. |
8 Thi lænderne er fulde af brand, intet er karskt på min krop, | 8 Thi mine slagsider / ere slet forørrede / Oc der er intet sundt paa mit Legome. | 8 For my loins are filled with a loathsome disease: and there is no soundness in my flesh. |
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i hjertets vånde. | 9 Jeg er blefven svag / oc saare forstøt : Jeg hyler for mit Hiertes Forstyring. | 9 I am feeble and sore broken: I have roared by reason of the disquietness of my heart. |
10 Herre, du kender al min attrå, mit suk er ej skjult for dig; | 10 HErre / all min Begiering er for dig / Oc min Suck er icke skiult for dig. | 10 Lord, all my desire is before thee; and my groaning is not hid from thee. |
11 mit hjerte banker, min kraft har svigtet, selv mit øje har mistet sin glans. | 11 Mit Hierte slar heftig / min Styrkce hafver forlat mig : Oc mine Øynes Lius / ja de ere icke hos mig. | 11 My heart panteth, my strength faileth me: as for the light of mine eyes, it also is gone from me. |
12 For min plages skyld flyr mig ven og frænde, mine nærmeste holder sig fjert; | 12 Mine Venner oc mine Staalbrødre staae tvert ofver for min Plage / oc mine Næste staar langt borte. | 12 My lovers and my friends stand aloof from my sore; and my kinsmen stand afar off. |
13 de, der vil mig til livs, sætter snarer, og de, der vil mig ondt, lægger råd om fordærv, de tænker dagen igennem på svig. | 13 Oc de som staae efter min Stæl / sætte snarer / Oc de som ville mig ont / sætte farer / Oc de som ville mig ont / taler / hvorledis de kunde giøre mig skade / oc grunder hver Dag paa Svig. | 13 They also that seek after my life lay snares for me: and they that seek my hurt speak mischievous things, and imagine deceits all the day long. |
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin mund, | 14 Men jeg (er) som en Døv / vil icke høre / Oc som en Stum (der) icke vil oplade sin Mund. | 14 But I, as a deaf man, heard not; and I was as a dumb man that openeth not his mouth. |
15 som en mand, der ikke kan høre, i hvis mund der ikke er svar. | 15 ja jeg er som den der icke hører / Oc som hafver ingen Giensvar i sin Mund. | 15 Thus I was as a man that heareth not, and in whose mouth are no reproofs. |
16 Thi til dig står mit håb, o Herre, du vil bønhøre, herre min Gud, | 16 thi HErre / jeg bier efter dig / Du HErre min Gud skalt bønhøre. | 16 For in thee, O LORD, do I hope: thou wilt hear, O Lord my God. |
17 når jeg siger: »lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende fod!« | 17 thi jeg tænckte / ad de skulde icke / maa skee / glæde sig ofver mig : naar min Fod gljder / Da skulle de rose dem storlige mod mig. | 17 For I said, Hear me, lest otherwise they should rejoice over me: when my foot slippeth, they magnify themselves against me. |
18 thi jeg står allerede for fald, mine smerter minder mig stadig; | 18 Thi jeg er ferdig til ad halte / Oc min Pjne er altjd for mig. | 18 For I am ready to halt, and my sorrow is continually before me. |
19 thi jeg må bekende min skyld må sørge over min synd. | 19 Thi jeg vil gifve mine Missgierninger tilkiende jeg vil søge for min Synd. | 19 For I will declare mine iniquity; I will be sorry for my sin. |
20 Mange er de, der med urette er mine fjender, talrige de, der hader mig uden grund, | 20 Men mine fiender som lefve / ere mæctige : Oc de ere mange som mig hade uden skel . | 20 But mine enemies are lively, and they are strong: and they that hate me wrongfully are multiplied. |
21 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. | 21 Oc de som igiengifve ont for got / staa imod mig / fordi jeg efterfølger det gode. | 21 They also that render evil for good are mine adversaries; because I follow the thing that good is. |
22 Herre, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, | 22 Forlad mig icke / HErre / min Gud / vær icke langt fra mig. | 22 Forsake me not, O LORD: O my God, be not far from me. |
23 il mig til hjælp, o Herre, min Frelse! | 23 Skynde dig ad hielpe mig / HErre min Salighed. | 23 Make haste to help me, O Lord my salvation. |