Salmernes bog 39 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Jeg sagde: »Mine veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med tungen; min mund vil jeg holde i tømme, så længe den gudløse er mig nær!« | 2 XXXIX. Til Sangmesteren for Jeduthun / Davids Psalme. JEg sagde : Jeg vil vare mine Veye / ad jeg skal icke synde med min Tunge. Jeg vil forvare min Mund med en Muulkurfve / den stund den ugudelige er før mig. | 2 To the chief Musician, even to Jeduthun, A Psalm of David. I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue: I will keep my mouth with a bridle, while the wicked is before me. |
| 3 jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme ord, men min smerte naged, | 3 Jeg var stum (formedelst) taushed / jeg tage det Gode / men min Sorrig blef oprørt. | 3 I was dumb with silence, I held my peace, even from good; and my sorrow was stirred. |
| 4 mit hjerte brændte i brystet, ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min tunge. | 4 Mit Hierte blef heedt udi mit Lif / i min tancke optændis en Ild / Jeg talede med min tunge | 4 My heart was hot within me, while I was musing the fire burned: then spake I with my tongue, |
| 5 Lær Mig, herre, at kende mit endeligt, det mål af dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort! | 5 HErre / lad maig kiende min Ende / oc mine Dages maal / hvad det er: Ad jeg kand kiende hvad det er / Jeg hafver ad lefve. | 5 LORD, make me to know mine end, and the measure of my days, what it is; that I may know how frail I am. |
| 6 Se, i håndsbredder målte du mine dage ud, mit liv er som intet for dig, som et åndepust står hvert menneske der. - Sela. | 6 See / Du hafver sat mine Dage (som) en Haand bred / Oc mit Lifs tjd er som intet for dig / Sandelig / hvert Menneske er jdel Forfængelighed / men hand end staar Sela. | 6 Behold, thou hast made my days as an handbreadth; and mine age is as nothing before thee: verily every man at his best state is altogether vanity. Selah. |
| 7 Kun som en skygge er menneskets vandring, kun tomhed er deres travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det. | 7 Sandelig / Menntskene gaar frem (som) i et Billede / Sandelig / de giør sig megen uro forgeifs : Mand samler / oc kand icke vide / hvo der skal sancke der. | 7 Surely every man walketh in a vain show: surely they are disquieted in vain: he heapeth up riches, and knoweth not who shall gather them. |
| 8 Hvad bier jeg, herre, da efter? mit håb står ene til dig. | 8 Oc nu HErre / hvad hafver jeg bied efter? Min Forventelse den er til dig. | 8 And now, Lord, what wait I for? my hope is in thee. |
| 9 Fri mig for al min synd, gør mig ikke til spot for dårer! | 9 Befrj mig af alle mine Ofvertrædelser / sæt mig icke til en Daaris spot. | 9 Deliver me from all my transgressions: make me not the reproach of the foolish. |
| 10 Jeg tier og åbner ikke min mund, du voldte det jo. | 10 Jeg tagde / jeg vil icke oplade min Mund / Thi du giorde det. | 10 I was dumb, I opened not my mouth; because thou didst it. |
| 11 Borttag din plage fra mig, under din vældige hånd går jeg til. | 11 Vent din Plage fra mig Thi jeg er vansmæctig af din Haands slag. | 11 Remove thy stroke away from me: I am consumed by the blow of thine hand. |
| 12 Når du tugter en mand med straf for hans brøde, smuldrer du hans herlighed hen som møl; kun et åndepust er hvert menneske. Sela. | 12 Retter du nogen med Straf for Missgierning / Saa forderfver du hans ynkelige skickelse som et Møl / Sandelig alle mennesker ere Forfængelighed / Sela. | 12 When thou with rebukes dost correct man for iniquity, thou makest his beauty to consume away like a moth: surely every man is vanity. Selah. |
| 13 Hør, o Herre, min bøn og lyt til mit skrig, til mine tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en gæst som alle mine fædre. | 13 HErre / hør min Bøn / oc gif act paa mit Raab / Ti icke til min Graad: | 13 Hear my prayer, O LORD, and give ear unto my cry; hold not thy peace at my tears: for I am a stranger with thee, and a sojourner, as all my fathers were. |
| 14 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! | 14 Thi jeg er en Fremmed hos dig / En Indbyggere / som alle mine Fædre | 14 O spare me, that I may recover strength, before I go hence, and be no more. |