Salmernes bog 40 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit skrig. | 2 XL. Til Sangmesteren/ Davids Psalme. JEg tøfvede taalmodig efter HErren / Oc hand bøyde sig til mig / oc hørde mit Raab. | 2 To the chief Musician, A Psalm of David. I waited patiently for the LORD; and he inclined unto me, and heard my cry. |
3 Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, | 3 Oc drog mig op af en brusende Graf / af det skidne Dynd / oc sætte mine Fødder paa en Klippe / saa hand befæstede mine Gange | 3 He brought me up also out of an horrible pit, out of the miry clay, and set my feet upon a rock, and established my goings. |
4 en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på Herren. | 4 Oc hand lagde en ny Sang i min Mund / en Lof for vor Gud : det skulle mange see / oc frycte / oc haabe paa HErren. | 4 And he hath put a new song in my mouth, even praise unto our God: many shall see it, and fear, and shall trust in the LORD. |
5 Salig den mand, der sætter sin lid til Herren, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til løgn. | 5 Salig er den Mand / som sætter HErren til sit Haab / Oc vender sig icke til de Hoffærdige / oc til dem som henbøye sig til Løgn. | 5 Blessed is that man that maketh the LORD his trust, and respecteth not the proud, nor such as turn aside to lies. |
6 Mange undere gjorde du, herre min Gud, og mange tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange. | 6 HERRE min Gud / Du hafver giort dine underlige Ting oc dine Tanker mangfoldige mod os / ingen kand fortælle dem i Orden hos dig: Vil jeg kundgiøre oc ursige dem / da ere de flere end mand kand tælle dem. | 6 Many, O LORD my God, are thy wonderful works which thou hast done, and thy thoughts which are to us-ward: they cannot be reckoned up in order unto thee: if I would declare and speak of them, they are more than can be numbered. |
7 Til slagt- og afgrødeoffer har du ej lyst, du gav mig åbne ører, brænd- og syndoffer kræver du ikke. | 7 Du hafde icke Lyst til Offer oc Madoffer / Du hafver igiennemboret mig Ørene : Du begierede icke Brendoffer eller Syndoffer Da sagde jeg : Se / jeg kommer : i Bogens Rolde er skrefvet om mig. | 7 Sacrifice and offering thou didst not desire; mine ears hast thou opened: burnt offering and sin offering hast thou not required. |
8 Da sagde jeg: »se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; | 8 Jeg hafver Lyst til ad giøre din Villie / min Gud : Oc din Lov er i mit Hierte. | 8 Then said I, Lo, I come: in the volume of the book it is written of me, |
9 at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.« | 9 Jeg bebudede Rætferdighed i en stoor Menighed / See / Jeg vil icke lade forhindre mine Læbe / HErre / du vedst der. | 9 I delight to do thy will, O my God: yea, thy law is within my heart. |
10 i en stor forsamling forkyndte jeg retfærd, se, mine læber lukked jeg ikke; herre, du ved det. | 10 Jeg skiuler icke din Rætferdighed i mit Hierte / Jeg taler om din Sandhed oc din Salighed : | 10 I have preached righteousness in the great congregation: lo, I have not refrained my lips, O LORD, thou knowest. |
11 Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægted jeg ej i en stor forsamling. | 11 Jeg døller icke din Miskundhed oc din Trofsthed / for din Miskundhed oc din Trofasthed / for den stoore Menighed. | 11 I have not hid thy righteousness within my heart; I have declared thy faithfulness and thy salvation: I have not concealed thy lovingkindness and thy truth from the great congregation. |
12 Du, herre, vil ikke lukke dit hjerte for mig, din nåde og sandhed skal altid være mit værn. | 12 Men du HErre / vent icke din Barmhiertighed fra mig : (Men) lad din Miskundhed oc Trofasthed beskærme mig altjd. | 12 Withhold not thou thy tender mercies from me, O LORD: let thy lovingkindness and thy truth continually preserve me. |
13 Thi ulykker lejrer sig om mig i talløs mængde, mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end hovedets hår, og modet har svigtet. | 13 Thi Pjne hafver omkring sæt mig / saa der er ingen Tal paa / Mine Misgierninger grede mig / Oc jeg kunde icke see / de ere flere end Haar paa mit Hofved / Oc mit Hierte hafver forlat mig. | 13 For innumerable evils have compassed me about: mine iniquities have taken hold upon me, so that I am not able to look up; they are more than the hairs of mine head: therefore my heart faileth me. |
14 Du værdiges, herre, at fri mig, herre, il mig til hjælp. | 14 HErre / lad det behage dig / ad udfrje mig: HErre / skynde dig ad hielpe mig. | 14 Be pleased, O LORD, to deliver me: O LORD, make haste to help me. |
15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med skændsel; | 15 Lad dem beskæmmes oc forhaanes tillige / som staa efter min Siæl / ad omkomme den: Lad dem vende tilbage / oc blifve til skamme / som mig ville ont. | 15 Let them be ashamed and confounded together that seek after my soul to destroy it; let them be driven backward and put to shame that wish me evil. |
16 lad dem stivne af rædsel ved deres skam, de, som siger: »ha, ha!« Til mig! | 16 Lad dem ødelegges til deres beskæmmelsens Løn / som sige om mig / Ha / ha. | 16 Let them be desolate for a reward of their shame that say unto me, Aha, aha. |
17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Herren er stor!« | 17 Lad dem frydis oc glædis i dig / all som adspøre dig / Lad dem altjd sige: HErren være meget lofvit de som elske din Salighed | 17 Let all those that seek thee rejoice and be glad in thee: let such as love thy salvation say continually, The LORD be magnified. |
18 er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! | 18 Thi jeg er elendig oc arm / men HErren maa tæncke paa mig : Du est min Hielp oc Frelsere : min Gud / tøf icke. | 18 But I am poor and needy; yet the Lord thinketh upon me: thou art my help and my deliverer; make no tarrying, O my God. |