Salmernes bog 44 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore fædre har fortalt os derom; du øved en dåd i deres dage, i fortids dage med din hånd; | 2 XLIV. Til Sangmesteren / for Chore Børn / til en Undervjsning. Gud vi hafve hørt med vore Øren / vore Forfædre hafve fortalt os det / den Gierning du giorde i deres dage / i de forige Dage. | 2 To the chief Musician for the sons of Korah, Maschil. We have heard with our ears, O God, our fathers have told us, what work thou didst in their days, in the times of old. |
| 3 folk drev du bort, men plantede hine, folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; | 3 Du fordrefft Hedningene med din Haand / Men du plantede dem / Du forderfvede Folcket / Men dem udbridde du. | 3 How thou didst drive out the heathen with thy hand, and plantedst them; how thou didst afflict the people, and cast them out. |
| 4 thi de fik ej landet i eje med sværdet, det var ej deres arm, der gav dem sejr, men det var din højre, din arm og dit ansigts lys, thi du havde dem kær. | 4 thi de toge icke Landet ind til Arf med deres Sverd / Oc deres Arm ferlste dem icke : Men din høyre Haand oc din Arm / oc dit Ansictis Lius / thi du hafde Behagelighed til dem. | 4 For they got not the land in possession by their own sword, neither did their own arm save them: but thy right hand, and thine arm, and the light of thy countenance, because thou hadst a favour unto them. |
| 5 Du, du er min konge, min Gud, som sender Jakob sejr. | 5 Gud / du est self min Konge / Befal Jacobs megen Frelse (ad komme.) | 5 Thou art my King, O God: command deliverances for Jacob. |
| 6 Ved dig nedstøder vi fjenden, modstanderne træder vi ned i dit navn; | 6 Ved dig vil vi støde vore Fiender om kuld / I dit Nafn ville vi undertræde dem / som sætte sig op imod os. | 6 Through thee will we push down our enemies: through thy name will we tread them under that rise up against us. |
| 7 thi ej på min bue stoler jeg, mit sværd kan ikke give mig sejr; | 7 Thi jeg forlader icke mig paa min Bue / oc mit Sverd kand icke frelse mig. | 7 For I will not trust in my bow, neither shall my sword save me. |
| 8 men du gav os sejr over fjenden, du lod vore avindsmænd blive til skamme. | 8 Men du frelste os fra vore Fiender / oc giorde dem til Skamme som os hade. | 8 But thou hast saved us from our enemies, and hast put them to shame that hated us. |
| 9 Vi roser os altid af Gud, dit navn vil vi love for evigt. Sela. | 9 Vi rose os daglige i Gud : Oc ville tacke dit nafn ævindeligen / Sela. | 9 In God we boast all the day long, and praise thy name for ever. Selah. |
| 10 Dog har du forstødt os, gjort os til spot, du drager ej med vore hære; | 10 Men (nu) hafver du fordrefvit os / oc ladit os beskæmmis? Oc vilt icke udgaa med vor Hær? | 10 But thou hast cast off, and put us to shame; and goest not forth with our armies. |
| 11 du lader os vige for fjenden, vore avindsmænd tager sig bytte; | 11 Du lader os vende tilbage fra vor Fiender: Oc de os hade / hafve ført Rofvet bort med sig. | 11 Thou makest us to turn back from the enemy: and they which hate us spoil for themselves. |
| 12 du har givet os hen som slagtekvæg, og strøet os ud mellem folkene, | 12 Du gifver os hen / som slacte Faar : Oc bort spreder os iblandt Hedningene. | 12 Thou hast given us like sheep appointed for meat; and hast scattered us among the heathen. |
| 13 dit folk har du solgt til spotpris, vandt ikke rigdom ved salget. | 13 Du tæller dit Folck for intet / Oc skatter dem icke dyre. | 13 Thou sellest thy people for nought, and dost not increase thy wealth by their price. |
| 14 Til hån for naboer gør du os, til spot og spe for grander, | 14 Du giør os til Skændsel for vore Naboer / til Spot oc Haanhed for dem som ere omkring os. | 14 Thou makest us a reproach to our neighbours, a scorn and a derision to them that are round about us. |
| 15 du gør os til mundheld blandt folkene, lader folkeslagene ryste på hovedet ad os. | 15 Du giør os til et Ordsprok iblant Hedningene: saa mand ryster Hofvedet ad os iblandt Folckene. | 15 Thou makest us a byword among the heathen, a shaking of the head among the people. |
| 16 Min skændsel er mig altid i tanke, og skam bedækker mit åsyn | 16 Min Forsmædelse er daglige for mig: Oc mit Ansictis skam hafver skiult mig. | 16 My confusion is continually before me, and the shame of my face hath covered me, |
| 17 for spottende, hånende tale, for fjendens og den hævngerriges blikke. | 17 For jeg hører den som skænder oc bespotter / for Fiendes skyld / oc den Hefngeriges. | 17 For the voice of him that reproacheth and blasphemeth; by reason of the enemy and avenger. |
| 18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! | 18 Alt dette er kommet ofver os / dog hafve vi icke forglemt dig / ey heller handlet utroligen mod din Pact. | 18 All this is come upon us; yet have we not forgotten thee, neither have we dealt falsely in thy covenant. |
| 19 Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ej din vej. | 19 Bort hierte vende sig icke tilbage / Eller vor gang vjegde fra den Vey. | 19 Our heart is not turned back, neither have our steps declined from thy way; |
| 20 Dog knuste du os, hvor sjakalerne bor, og indhylled os i mørke. | 20 Endog du hafver sønderslagit os i Dages sted / oc skiult os med Dødsens Sugge. | 20 Though thou hast sore broken us in the place of dragons, and covered us with the shadow of death. |
| 21 Havde vi glemt vor Guds navn, bredt hænderne ud mod en fremmed Gud, | 21 hafde vi forglemt vor Guds Nafn / oc udbred vor Hænder til en fremme Gud | 21 If we have forgotten the name of our God, or stretched out our hands to a strange god; |
| 22 ville Gud ej opspore det? han kender jo hjerternes løn dom | 22 Skulde Gud icke randsagit det? Efterdi hand kiender Hiertens hemmelige Ting. | 22 Shall not God search this out? for he knoweth the secrets of the heart. |
| 23 nej, for din skyld dræbes vi dagen lang og regnes som slagtekvæg! | 23 Men vi blifve dagligen ihielslagne for din skyld / Vi ere actede som Slact-Faar. | 23 Yea, for thy sake are we killed all the day long; we are counted as sheep for the slaughter. |
| 24 Vågn op, hvi sover du, herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! | 24 Vaag op / forfor vilt du sofve / HErre? Vaag op / fordrif os icke saa aldelis. | 24 Awake, why sleepest thou, O Lord? arise, cast us not off for ever. |
| 25 Hvorfor vil du skjule dit åsyn, glemme vor nød og trængsel? | 25 Hvorfor vilt du skiule dit Ansict / Forglemme vor Ælendighed oc vor Trængsel? | 25 Wherefore hidest thou thy face, and forgettest our affliction and our oppression? |
| 26 thi vor sjæl ligger bøjet i støvet, vort legeme klæber ved jorden. | 26 Thi vor siæl er nedtryckt i Støf / vor Buug hængde ved Jorden. | 26 For our soul is bowed down to the dust: our belly cleaveth unto the earth. |
| 27 Stå op og kom os til hjælp, forløs os for din miskundheds skyld! | 27 giør dig rede / ad hielpe os / Oc forløz os for din Miskundheds skyld. | 27 Arise for our help, and redeem us for thy mercies' sake. |