Salmernes bog 49 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Hør det, alle folkeslag, lyt til, al verdens folk, | 2 XLIX. Til Sangmesteren / for Chore Børn / en Psalme. HØrer dette alle Folck / mercker alle / som booe i Verden. | 2 To the chief Musician, A Psalm for the sons of Korah. Hear this, all ye people; give ear, all ye inhabitants of the world: |
| 3 både høj og lav, både rig og fattig! | 3 Baade meenige Mand / oc de Ypperlige / den Rjge oc Fattig tilljge. | 3 Both low and high, rich and poor, together. |
| 4 Min mund skal tale visdom, mit hjerte udgransker indsigt; | 4 Min Mund skal tale jdel Vjsdom / Oc mit Hiertis Betractelse skal være megen Forstand. | 4 My mouth shall speak of wisdom; and the meditation of my heart shall be of understanding. |
| 5 jeg bøjer mit øre til tankesprog, råder min gåde til strengeleg. | 5 Jeg vil bøye mit øre til Ordsprock / Jeg vil obenbare mit mørcke tale paa Harper. | 5 I will incline mine ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp. |
| 6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske fjender omringer mig med brøde, | 6 Hvorfor skulde jeg frycte / i de onde Dage / naar mine Skufferes Missgierning skulle omkring sætte mig. | 6 Wherefore should I fear in the days of evil, when the iniquity of my heels shall compass me about? |
| 7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom ? | 7 De som forlade dem paa deres gods / Oc vil traadze paa deres stoore Rjgdom. | 7 They that trust in their wealth, and boast themselves in the multitude of their riches; |
| 8 visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum | 8 Der kand ingen mand nogenlunde frelse en Broder : Ey heller gifve Gud hans Forsooning. | 8 None of them can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him: |
| 9 - prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det- så han kunne blive i live | 9 (Thi deres Siæljs Forløssning skal koste saa meget / oc maa opholde ævindeligen.) | 9 (For the redemption of their soul is precious, and it ceaseth for ever:) |
| 10 og aldrig få graven at se; | 10 Ad hand siden stedse skulle lefve / (oc) icke see Grafven. | 10 That he should still live for ever, and not see corruption. |
| 11 nej , han skal se den; vismænd dør, både dåre og tåbe går bort. Deres gods må de afstå til andre, | 11 Thi mand skal see / ad de Vjse døde / ad en Daare oc en Nar skulle omkomme tilljge / oc lade andre deres Gods. | 11 For he seeth that wise men die, likewise the fool and the brutish person perish, and leave their wealth to others. |
| 12 deres grav er deres hjem for evigt, deres bolig slægt efter slægt, om godser end fik deres navn. | 12 Deres inderste tancke ere / ad deres Huus kunde blifve ævindelig / Deres Booliger fra Slect til anden : de lade kalde Jorden efter deres nafn. | 12 Their inward thought is, that their houses shall continue for ever, and their dwelling places to all generations; they call their lands after their own names. |
| 13 Trods herlighed bliver mennesket ikke, han er som dyrene, der forgår. | 13 Dog kand et Menniske icke blifve længe i saadan værd / Hand er lignet ved Fæ (som) ere udryddede. | 13 Nevertheless man being in honour abideth not: he is like the beasts that perish. |
| 14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres tale behager. - Sela. | 14 Denne deres Vey er den en Daarlighed / Dog skulle deres Efterkommer Hafve Lyst til deres Ord / Sela. | 14 This their way is their folly: yet their posterity approve their sayings. Selah. |
| 15 I dødsriget drives de ned som får, deres hyrde skal døden være; de oprigtige træder på dem ved gry, deres skikkelse går opløsning i møde, dødsriget er deres bolig. | 15 De skulle legges i Helfvede som faar / Døøden skal æde dem / oc de Oprictige skulle regære ofver dem om morgnen: oc Helfvede skal afflide deres Skickelse / (en hver) af sin Boolig. | 15 Like sheep they are laid in the grave; death shall feed on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their beauty shall consume in the grave from their dwelling. |
| 16 Men Gud udløser min sjæl af dødsrigets hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. | 16 Men Gud skal forløse min Siæl af Helfvedits Vold : Thi hand hafver annammit mig / Sela. | 16 But God will redeem my soul from the power of the grave: for he shall receive me. Selah. |
| 17 Frygt ej, når en mand bliver rig, når hans huses herlighed øges; | 17 Fryct icke / naar nogen mand blifver rjg / Naar hans Huusis Herlighed blifver stoor. | 17 Be not thou afraid when one is made rich, when the glory of his house is increased; |
| 18 thi intet tager han med i døden, hans herlighed følger ham ikke. | 18 Thi hand skal intet tage med sig / Naar hand døøer / hans Herlighed skal icke fare ned efter hannem. | 18 For when he dieth he shall carry nothing away: his glory shall not descend after him. |
| 19 Priser han end i live sig selv: »De lover dig for din lykke!« | 19 Endog hand figner sin Siæl men hand lefver / Oc de lofve dig / naar du giør dig til gode. | 19 Though while he lived he blessed his soul: and men will praise thee, when thou doest well to thyself. |
| 20 han vandrer til sine fædres slægt, der aldrig får lyset at skue. | 20 Saa skal den (dog) komme til sine Fædre : i Evighed skulle de icke see Liuset. | 20 He shall go to the generation of his fathers; they shall never see light. |
| 21 Den, som lever i herlighed, men uden forstand, han er som dyrene, der forgår. | 21 Et Menniske (som) er i Ære / oc icke forstaar det / hand er blefven ligesom Bæster / (som) ere udryddede. | 21 Man that is in honour, and understandeth not, is like the beasts that perish. |