Salmernes bog 55 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Lyt, O Gud, til min bøn, skjul dig ej for min tryglen, | 2 LV. Til Sangmesteren / paa Reginoth / Davids (Psalme) til undervjsning. Gud hør min Bøn : Oc skiul dig icke for min Formaning. | 2 To the chief Musician on Neginoth, Maschil, A Psalm of David. Give ear to my prayer, O God; and hide not thyself from my supplication. |
| 3 lå mig øre og svar mig, jeg vånder mig i klage, | 3 Gif Act paa mig / oc bønhør mig: Jeg maa klage mig i min Tale / oc hyle. | 3 Attend unto me, and hear me: I mourn in my complaint, and make a noise; |
| 4 jeg stønner ved fjendernes råb og de gudløses skrig; thi ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; | 4 For Fiendens Liud / for den ugudeliges Trængsels skyld : Thi de bevjste Ondskab mod mig / oc staae mod mig af Vrede | 4 Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked: for they cast iniquity upon me, and in wrath they hate me. |
| 5 hjertet er angst i mit bryst, dødens rædsler er faldet over mig. | 5 Mit Hierte er bange i mit Lif : Oc Døødsens Rædsel er falden paa mig. | 5 My heart is sore pained within me: and the terrors of death are fallen upon me. |
| 6 Frygt og angst falder på mig, gru er over mig. | 6 Fryct oc Besvelse komme paa mig : Oc Gruelser skkuler mig. | 6 Fearfulness and trembling are come upon me, and horror hath overwhelmed me. |
| 7 Jeg siger: Ak, havde jeg vinger som duen, da fløj jeg i ly, | 7 Oc jeg sagde : Gid jeg hafde Vinger som en Due / Da vilde jeg flue oc blifve (nogen sted.) | 7 And I said, Oh that I had wings like a dove! for then would I fly away, and be at rest. |
| 8 ja, langt bort ville jeg fly og blive i ørkenen. - Sela. | 8 See / jeg vilde gifve mig langt bort : Jeg vilde blifve i Ørcken / Sela | 8 Lo, then would I wander far off, and remain in the wilderness. Selah. |
| 9 Da søgte jeg skyndsomt tilflugt for rivende storm og uvejr. | 9 Jeg vilde hafve / ad jeg kunde undkomme / Fra Storm som en opreyst af Hværvelvind. | 9 I would hasten my escape from the windy storm and tempest. |
| 10 Herre, forvir og split deres tungemål! Thi vold og ufred ser jeg i byen; | 10 HErre / forderf dennem / adskill deres Tunger : Thi jeg hafver feit Rof oc Rif i Staden. | 10 Destroy, O Lord, and divide their tongues: for I have seen violence and strife in the city. |
| 11 de går rundgang dag og nat på dens mure; | 11 De gaae Dag oc Nat om den paa dens Muure / Oc der er uræt oc Møye inde i den. | 11 Day and night they go about it upon the walls thereof: mischief also and sorrow are in the midst of it. |
| 12 ulykke, kvide og vanheld råder derinde, voldsfærd og svig viger aldrig bort fra dens torve. | 12 Der er Skade inde i den : Falsk oc Svig lader icke af fra dens Gade. | 12 Wickedness is in the midst thereof: deceit and guile depart not from her streets. |
| 13 Det var ikke en fjende, som hånede mig - det kunne bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunne jeg undgå; | 13 Thi det er icke min Fiende / (som) forhoner mig / ellers motte jeg lide det / det er icke min Hadere / (som) giør sig stoor ofver mig / ellers skuklle jeg skiule mig for hannem. | 13 For it was not an enemy that reproached me; then I could have borne it: neither was it he that hated me that did magnify himself against me; then I would have hid myself from him: |
| 14 men du, en mand af min stand, en ven og fortrolig, | 14 Men det er dig / du Menniske / som varst actet lige med mig / Min Ledere oc min Kyndig. | 14 But it was thou, a man mine equal, my guide, and mine acquaintance. |
| 15 og det skønt vi delte samværets sødme, vandrede endrægtelig i Guds hus. | 15 Vi som hafde kierlige Raad tilsammen : (Som) vandrede i Guds Huus i Samqvem. | 15 We took sweet counsel together, and walked unto the house of God in company. |
| 16 Over dem komme død, lad dem levende synke i dødsriget! Thi der er ondskab i deres bolig, i deres indre! | 16 Døøden falde hasteligen paa dem / ad de fare lefvendes ned i Helfvede : Thi der er ont i dens Boolige / ja inden i dem self. | 16 Let death seize upon them, and let them go down quick into hell: for wickedness is in their dwellings, and among them. |
| 17 Jeg, jeg råber til Gud, og Herren vil frelse mig. | 17 Jeg vil raabe til Gud: Oc HErren skal frelse mig. | 17 As for me, I will call upon God; and the LORD shall save me. |
| 18 Jeg klager og stønner ved kvæld, ved gry og ved middag; min røst vil han høre | 18 Jeg vil tale oc hyle / Aften / oc Morgen oc middag : saa skal hand høre min Røst. | 18 Evening, and morning, and at noon, will I pray, and cry aloud: and he shall hear my voice. |
| 19 og udfri min sjæl i fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. | 19 Hand forløste min Siæl i Fred / fra Strjd som var mod mig: Thi de vare med mange imod mig. | 19 He hath delivered my soul in peace from the battle that was against me: for there were many with me. |
| 20 Gud, som troner fra fortids dage, vil høre og ydmyge dem. Sela. Thi der er ingen forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. | 20 Gud skal høre oc nedtrycke dem / som den der er fra gammel Tjd / Sela. Fordi de blifve icke aldelis / oc de frycte icke Gud. | 20 God shall hear, and afflict them, even he that abideth of old. Selah. Because they have no changes, therefore they fear not God. |
| 21 På venner lagde han hånd og brød sin pagt. | 21 Hand lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige : hand besmittede hans pact | 21 He hath put forth his hands against such as be at peace with him: he hath broken his covenant. |
| 22 Glattere end smør er hans mund, men hjertet vil krig, blødere end olie hans ord, skønt dragne sværd. | 22 De giorde deres Mund linnere end Smør / oc der var Krjg i deres Hierte : deres ord var smidigere end Olie / oc de ere dog dragne Sverd. | 22 The words of his mouth were smoother than butter, but war was in his heart: his words were softer than oil, yet were they drawn swords. |
| 23 Kast din byrde på Herren, så sørger ,han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes. | 23 Kraft din Omhu paa HErren / oc hand skal forsørge dig: hand skal icke lade dem Rætferdige snuble ævindeligen. | 23 Cast thy burden upon the LORD, and he shall sustain thee: he shall never suffer the righteous to be moved. |
| 24 Og du, o Gud, nedstyrt dem i gravens dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde mænd nå hælvten af deres dage. Men jeg, jeg stoler på dig! | 24 Men du Gud skalt lade dem fare ned i den dybe Graf / Blodgierige oc falske Mænd skulle icke naae halst deres Dage. Men jeg vil haabe paa dig. | 24 But thou, O God, shalt bring them down into the pit of destruction: bloody and deceitful men shall not live out half their days; but I will trust in thee. |