Salmernes bog 65 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man løfter, du, som hører bønner; | 2 LXV. Til Sangmesteren / Davids Psalme / en Sang. MUnd tier for dig / mand lofver dig Gud i Zion :oc dig skal betales løfte. | 2 To the chief Musician, A Psalm and Song of David. Praise waiteth for thee, O God, in Sion: and unto thee shall the vow be performed. |
3 alt kød kommer til dig, når brøden tynger. | 3 Du hører Bønen / Hen til dig skal komme alt Kiød. | 3 O thou that hearest prayer, unto thee shall all flesh come. |
4 Vore overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. | 4 Urægvjsheds Ord hafver ofvervældet mig : Men vær du vore Ofvertrædelser naadig. | 4 Iniquities prevail against me: as for our transgressions, thou shalt purge them away. |
5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine forgårde! Vi mættes af dit huses rigdom, dit tempels hellighed. | 5 Salig er den som du udvæller oc lader komme frem / ad hand maa boo i din Forgaard : Vi skulle mættes i dit Husses Gode / ja ( med) din Tempels hellige (Ting.) | 5 Blessed is the man whom thou choosest, and causest to approach unto thee, that he may dwell in thy courts: we shall be satisfied with the goodness of thy house, even of thy holy temple. |
6 Du svarer os underfuldt i retfærd, vor Frelses Gud, du tilflugt for den vide jord, for fjerne strande, | 6 Underlige Ting skalt du / vor Saligheds Gud svare os i Rætferdighed / Du som est alle Jordens Enders Tilljs / oc deres som ere langt borte hos Hafvet. | 6 By terrible things in righteousness wilt thou answer us, O God of our salvation; who art the confidence of all the ends of the earth, and of them that are afar off upon the sea: |
7 du, som grundfæster bjerge med vælde, omgjorde med kraft, | 7 Den som giør Biergene faste med sin Kraft : som er rustet med Mact : Som stille Haffens Bulder / ja Bølgers Bulder derudi / Oc Folckens Mangfoldighed. | 7 Which by his strength setteth fast the mountains; being girded with power: |
8 du, som dæmper havenes brusen, deres bølgers brusen og folkefærds larm, | 8 Oc de som booe paa Enderne / frycte for dine Tegn : du giør ad de fryde sig / som fremkomme Morgen oc Aften. | 8 Which stilleth the noise of the seas, the noise of their waves, and the tumult of the people. |
9 så folk ved verdens ende gruer for dine tegn; hvor morgen og aften oprinder, bringer du jubel. | 9 Du besøger Jorden / oc giør den ynskelige / du giør den meget rjg / Guds Bæck er fuld af Vand / Du bereder deres Korn / thi saa skalt du berede den. | 9 They also that dwell in the uttermost parts are afraid at thy tokens: thou makest the outgoings of the morning and evening to rejoice. |
10 Du så til landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds bæk er fuld af vand, du bereder dets korn, | 10 Vand dens Reener / nedtryck dens Furer : | 10 Thou visitest the earth, and waterest it: thou greatly enrichest it with the river of God, which is full of water: thou preparest them corn, when thou hast so provided for it. |
11 du vander dets furer, jævner knoldene, bløder det med regn, velsigner dets sæd. | 11 du skalt giøre den blød med Regn / du skalt velsigne dens Grøde. | 11 Thou waterest the ridges thereof abundantly: thou settlest the furrows thereof: thou makest it soft with showers: thou blessest the springing thereof. |
12 Med din herlighed kroner du året, dine vognspor flyder af fedme; | 12 Du kruner Aaret med dit Gode : oc dine Fodspor drypper med fedme | 12 Thou crownest the year with thy goodness; and thy paths drop fatness. |
13 de øde græsgange flyder, med jubel omgjordes højene; | 13 Græssgange i Ørcken skulle drybe : oc Høyene skulle staa lystige trint omkring. | 13 They drop upon the pastures of the wilderness: and the little hills rejoice on every side. |
14 engene klædes med får, dalene hylles i korn, i jubel bryder de ud og synger! | 14 Marckene klæde sig med Faar / oc Dalene skiule sig med Korn : de skulle fryde sig / ja de skulle siunge. | 14 The pastures are clothed with flocks; the valleys also are covered over with corn; they shout for joy, they also sing. |