Salmernes bog 73 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af hjertet! | 1 LXXIII. Asaphs Psalme. Gud er dog Israel aod / dem som ere reene af Hiertet. | 1 A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, even to such as are of a clean heart. |
| 2 Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide; | 2 Jeg (maa bekiende/) der fattedis lidet ad mine Føder jo snublede : der fattedis moxen intet / ad mine gange vare jo hænglede. | 2 But as for me, my feet were almost gone; my steps had well nigh slipped. |
| 3 thi over dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; | 3 Thi jeg var nidkier paa de Galne / der jeg motte see / ad det gick de ugudelige vel. | 3 For I was envious at the foolish, when I saw the prosperity of the wicked. |
| 4 thi de kender ikke til kvaler, deres livskraft er frisk og sund; | 4 Thi hver findis ingen Baand end til deres Døød: Oc deres Styrcke er vel ved mact. | 4 For there are no bands in their death: but their strength is firm. |
| 5 de kender ikke til menneskelig nød, de plages ikke som andre. | 5 De hafve icke Møye som andre Folck / oc de blifve icke plaget som andre Folck / oc de blifve icke palget som andre Menniske. | 5 They are not in trouble as other men; neither are they plagued like other men. |
| 6 Derfor har de hovmod til halssmykke, vold er kappen, de svøber sig i. | 6 Derfor hafver Hofmod prydet dem som med en Kiæde / Vold betænkder dem som med en Smycke. | 6 Therefore pride compasseth them about as a chain; violence covereth them as a garment. |
| 7 Deres brøde udgår af deres indre, hjertets tanker bryder igennem. | 7 (Hvert af) deres Øyne blifver bort for deres Fædme / deres Hiertis tancker faar Fremgang. | 7 Their eyes stand out with fatness: they have more than heart could wish. |
| 8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de urettens tale, | 8 De komme andre til ad forsmæcte / oc tale ond Svig: de tale af de Høye / | 8 They are corrupt, and speak wickedly concerning oppression: they speak loftily. |
| 9 de løfter munden mod himlen, tungen farer om på jorden. | 9 De sætte deres Mund mod HImlene oc deres Tunge farer frem paa Jorden. | 9 They set their mouth against the heavens, and their tongue walketh through the earth. |
| 10 Derfor vender mit folk sig hid og drikker vand i fulde drag. | 10 Derfor vender hans folck hid igien / oc der udtryckes heele (Begere) fuld Vand til dem. | 10 Therefore his people return hither: and waters of a full cup are wrung out to them. |
| 11 De siger: »hvor skulle Gud vel vide det, skulle den højeste kende dertil?« | 11 Saa de sige : Hvorlunde skulle Gud vide det / oc er der Kundskab i den Høyeste? | 11 And they say, How doth God know? and is there knowledge in the most High? |
| 12 se, det er de gudløses kår, altid i tryghed, voksende velstand! | 12 See / Disse ere ugudelige : dog ere de lycksalige i Verden / de blive meget rjge. | 12 Behold, these are the ungodly, who prosper in the world; they increase in riches. |
| 13 Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld, | 13 Saa hafver jeg forgefs reensit mit Hierte / oc toet mine Hænder i Uskyldighed? | 13 Verily I have cleansed my heart in vain, and washed my hands in innocency. |
| 14 jeg plagedes dagen igennem, blev revset på ny hver morgen! | 14 Efterdi jeg er plagit hver Dag / oc min straf er hver Morgen der? | 14 For all the day long have I been plagued, and chastened every morning. |
| 15 Men jeg tænkte: »taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt.« | 15 Om jeg sagde : Jeg vil fortælle saadant / See / (da motte) dine Børns Slect (sige/) ad jeg hafde forfeit mig. | 15 If I say, I will speak thus; behold, I should offend against the generation of thy children. |
| 16 så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine øjne, | 16 Dog hafver jeg tænck / ad forstaa det / (men) det var møyesommeligt for mine Øyne. | 16 When I thought to know this, it was too painful for me; |
| 17 til jeg kom ind i Guds helligdomme, skønned, hvordan deres endeligt bliver: | 17 Jndtil jeg gick til Guds Helligdomme / (oc) gaf act paa deres Ende. | 17 Until I went into the sanctuary of God; then understood I their end. |
| 18 Du sætter dem jo på glatte steder, i undergang styrter du dem. | 18 Du sætter dem paa det flebrede : Du lader dem falde / til ad ødeleggis. | 18 Surely thou didst set them in slippery places: thou castedst them down into destruction. |
| 19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med rædsel! | 19 Hvorlunde blefve de ødelagde saa snart / de faa ende / de blifve slet øde for Forfærdelser. | 19 How are they brought into desolation, as in a moment! they are utterly consumed with terrors. |
| 20 De er som en drøm, når man vågner, man vågner og regner sit syn for intet. | 20 Lige som en Drøm / naar en er opvaaagnet / HErre / naar du opvaager / skalt du foracte deres B illede. | 20 As a dream when one awaketh; so, O Lord, when thou awakest, thou shalt despise their image. |
| 21 Så længe mit hjerte var bittert og det nagede i mine nyrer, | 21 Mit Hierte er opsvollen / Oc jeg motte ljde sking / mine Nyre : | 21 Thus my heart was grieved, and I was pricked in my reins. |
| 22 var jeg et dyr og fattede intet, jeg var for dig som kvæg. | 22 Da var jeg en Daare / oc kunde icke kiende det : Jeg var som et Djur hos dig / | 22 So foolish was I, and ignorant: I was as a beast before thee. |
| 23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; | 23 Oc jeg var dog stedse hos dig : Du holdt ved min høyre Haand. | 23 Nevertheless I am continually with thee: thou hast holden me by my right hand. |
| 24 du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed. | 24 Du skalt lede mig ved dit Raad : Oc annamme mig siden til Ære. | 24 Thou shalt guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory. |
| 25 Hvem har jeg i himlen? og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! | 25 Hvem hafver jeg ellers i Himlene? lige ved dig hafver jeg icke Lyst til noget paa Jorden. | 25 Whom have I in heaven but thee? and there is none upon earth that I desire beside thee. |
| 26 Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. | 26 Forsmæcter mit Kiød oc mit Hierte / saa er Gud mit Hiertis glæde ævindeligen. | 26 My flesh and my heart faileth: but God is the strength of my heart, and my portion for ever. |
| 27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. | 27 Thi se / de som vjge bort fra dig / skulle omkomme : Du hafver ødelagt hver den som bedrifver Hoor mod dig. | 27 For, lo, they that are far from thee shall perish: thou hast destroyed all them that go a whoring from thee. |
| 28 Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine gerninger. | 28 Men jeg tæncke det er mig got / jeg holder mig nær til Gud : Jeg satte mit haab paa den HErre HErre / Ad jeg kand fortælle alle dine Gierninger. | 28 But it is good for me to draw near to God: I have put my trust in the Lord GOD, that I may declare all thy works. |