Salmernes bog 78 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min mund; | 1 LXXVIII. Til en Undervjsning Asaphs. MJt Folck hør min Lov : bøyer eders Øren til min Munds Tale. | 1 Maschil of Asaph. Give ear, O my people, to my law: incline your ears to the words of my mouth. |
| 2 jeg vil åbne min mund med billedtale, fremsætte gåder fra fordums tid, | 2 Jed vil oplade min Mund ved Ordsprock: Jeg vil udøse mørck Tale / (om Ting) fra gammel Tjd. | 2 I will open my mouth in a parable: I will utter dark sayings of old: |
| 3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore fædre har sagt os; | 3 De som vi hafve hørt oc vide / oc vore Fædre fortællede os. | 3 Which we have heard and known, and our fathers have told us. |
| 4 vi dølger det ikke for deres børn, men melder en kommende slægt om Herrens ære og vælde og underne, som han har gjort. | 4 Ad vi skulle icke forholde det for deres Børn / for den Slect som efterkommer / Men fortælle HErrens Prjs / oc hans Mact c hans underlige Gierninger / fem hand hafver giort. | 4 We will not hide them from their children, showing to the generation to come the praises of the LORD, and his strength, and his wonderful works that he hath done. |
| 5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en lov, idet han bød vore fædre at lade deres børn det vide, | 5 Thi hand oprætte et Vidnesbyrd i Jacob : oc satte en Lov i Jsrael / hvilcke hand bød vore Fædre oc de skulde lære deres Børn dem. | 5 For he established a testimony in Jacob, and appointed a law in Israel, which he commanded our fathers, that they should make them known to their children: |
| 6 at en senere slægt kunne vide det, og børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres børn derom, | 6 Paa det ad den Slect som efterkommer / ja de Børn som skulde fødes / kunde kiende det : ad de kunde opvoxe / oc fortælle det for deres Børn. | 6 That the generation to come might know them, even the children which should be born; who should arise and declare them to their children: |
| 7 så de slår deres lid til Gud og ikke glemmer Guds gerninger, men overholder hans bud, | 7 Oc ad de sætte deres Haab paa Gud/ oc icke forglemme Guds Gierning: men holde hans Bud. | 7 That they might set their hope in God, and not forget the works of God, but keep his commandments: |
| 8 ej slægter fædrene på, en vanartet, stridig slægt, hvis hjerte ikke var fast, hvis ånd var utro mod Gud | 8 Oc ad de skulde icke vorde som deres Fædre / En affældig oc gienstrjdig Slect / en Slect som icke beridde sit Hierte / oc hves Aand icke var trofast med Gud. | 8 And might not be as their fathers, a stubborn and rebellious generation; a generation that set not their heart aright, and whose spirit was not stedfast with God. |
| 9 -Efraims børn var rustede bueskytter, men svigted på stridens dag - | 9 Ephraims Børn som vare væbnede / Bueskyttere vendte dem om paa Strjdens Dag. | 9 The children of Ephraim, being armed, and carrying bows, turned back in the day of battle. |
| 10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans lov; | 10 De hulde icke Guds pact / Oc de vilde icke vandre i hans Lov. | 10 They kept not the covenant of God, and refused to walk in his law; |
| 11 hans gerninger gik dem ad glemme, de undere, han lod dem skue. | 11 Oc de forglemde hans Gierninger / oc hans underlige Ting / som hand hafde vjst dem. | 11 And forgat his works, and his wonders that he had showed them. |
| 12 Han gjorde undere for deres fædre i Ægypten på Zoans mark; | 12 Hand giorde en underlig Ting for dere Fædre i Ægypti Land / paa Zoans marck. | 12 Marvellous things did he in the sight of their fathers, in the land of Egypt, in the field of Zoan. |
| 13 han kløvede havet og førte dem over, lod vandet stå som en vold; | 13 Hans adskilde Hafvet / oc lod dem gaa der igiennem / Oc stillede Vandet / som en Dynge. | 13 He divided the sea, and caused them to pass through; and he made the waters to stand as an heap. |
| 14 han ledede dem ved skyen om dagen, natten igennem ved ildens skær; | 14 Oc hand lidde dem om Dagen med en Sky / oc den gandske Nat med en klar Jld. | 14 In the daytime also he led them with a cloud, and all the night with a light of fire. |
| 15 han kløvede klipper i ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af strømme, | 15 Hand slacte Klipperne i Ørcken / oc gaf dem ad dricke ofverflødig / som af Afgrundene. | 15 He clave the rocks in the wilderness, and gave them drink as out of the great depths. |
| 16 han lod bække rinde af klippen og vand strømme ned som floder. | 16 Thi hans lod Bæcke udrunde af en Klippe / Oc lod Vand fare ned / som Floder. | 16 He brought streams also out of the rock, and caused waters to run down like rivers. |
| 17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den højestes vrede i ørkenen; | 17 Dog blefve de endnu ved ad synde mod hannem: ad forbittre den Høyeste i Ørcken. | 17 And they sinned yet more against him by provoking the most High in the wilderness. |
| 18 de fristede Gud i hjertet og krævede mad til at stille sulten, | 18 Oc de fristede Gud i deres Hierte : ad de begierede Mad for deres Siæl. | 18 And they tempted God in their heart by asking meat for their lust. |
| 19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække bord i en ørken? | 19 Oc de talede mod Gud / oc sagde : Ja mon Gud skulde berede et Bord i Ørcken? | 19 Yea, they spake against God; they said, Can God furnish a table in the wilderness? |
| 20 se, klippen slog han, så vand flød frem, og bække vælded ud; mon han også kan give brød og skaffe kød til sit folk?« | 20 See / hand hafver slagit Klippen / ad der flød vand ud / oc Bæckene løbe ofver: Mon hand ic kunde gifve Brød? Mon hand kunde skicke sit Folck Kiød? | 20 Behold, he smote the rock, that the waters gushed out, and the streams overflowed; can he give bread also? can he provide flesh for his people? |
| 21 Det hørte Herren, blev vred, der tændtes en ild mod Jakob, ja vrede kom op mod Israel, | 21 Derfor hørde HErren det / oc blef vred: oc der optændis en Jld i Jacob / oc hans Vrede kom ocså op i Jsrael | 21 Therefore the LORD heard this, and was wroth: so a fire was kindled against Jacob, and anger also came up against Israel; |
| 22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans frelse. | 22 Ad de icke troode paa Gud / oc haabede icke paa hans Frelse | 22 Because they believed not in God, and trusted not in his salvation: |
| 23 Da bød han skyerne oventil, lod himlens døre åbne | 23 Der hand bød Skyerne ofven / oc oplod Himlens Dørre. | 23 Though he had commanded the clouds from above, and opened the doors of heaven, |
| 24 og manna regne på dem til føde, han gav dem himmelkorn; | 24 Oc hand lod Mand regne paa dem / ad æde / oc gaf dem Himmels Korn. | 24 And had rained down manna upon them to eat, and had given them of the corn of heaven. |
| 25 mennesker spiste englebrød, han sendte dem mad at mætte sig med. | 25 Saa hver mand ood de Stærckes Brød : Hand sende dem vildt ofverflødig. | 25 Man did eat angels' food: he sent them meat to the full. |
| 26 Han rejste østenvinden på himlen, førte søndenvinden frem ved sin kraft; | 26 Hand lod Østenvæjr fare frem under HImlene / Oc opførte Syndenvæjr med sin styrcke : | 26 He caused an east wind to blow in the heaven: and by his power he brought in the south wind. |
| 27 kød lod han regne på dem som støv og vingede fugle som havets sand, | 27 Oc lod Kiød regne paa dem som Støf / Oc fluende Fule som haffens Sand. | 27 He rained flesh also upon them as dust, and feathered fowls like as the sand of the sea: |
| 28 lod dem falde midt i sin lejr, rundt omkring sine boliger; | 28 Oc hand lod dem falde inden hans Leir / der omkring som hand boode. | 28 And he let it fall in the midst of their camp, round about their habitations. |
| 29 og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få. | 29 Oc de oode / oc blefve saare mætte: Hand lod dem faa det som de hafde Lyst til. | 29 So they did eat, and were well filled: for he gave them their own desire; |
| 30 Men før deres attrå var stillet, mens maden var i deres mund, | 30 De hafde icke endnu styret deres Lyst: som deres Mad var endnu i deres Mund: | 30 They were not estranged from their lust. But while their meat was yet in their mouths, |
| 31 rejste Guds vrede sig mod dem; han vog deres kraftige mænd, fældede Israels ynglinge. | 31 Da opkom Guds Vrede paa dem / oc hand nedslog de udvalde i Jsrael. | 31 The wrath of God came upon them, and slew the fattest of them, and smote down the chosen men of Israel. |
| 32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans undere. | 32 (Men) ofver alt det syndede de endnu / Oc troode icke paa hans underlige Ting. | 32 For all this they sinned still, and believed not for his wondrous works. |
| 33 Da lod han deres dage svinde i tomhed og endte brat deres år. | 33 Derfor fortærede hand deres Dage med Forfærdelighed / oc deres Aar med Forskreckelse. | 33 Therefore their days did he consume in vanity, and their years in trouble. |
| 34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud, | 34 Naar hand slog dem ihiel / da søgte de hannem / Oc vende dem om oc søgte Gud aarle. | 34 When he slew them, then they sought him: and they returned and inquired early after God. |
| 35 kom i hu, at Gud var deres klippe, Gud den Allerhøjeste deres genløser. | 35 Oc komme ihu ad Gud var deres klippe / Oc dem høyeste Gud deres Løsere. | 35 And they remembered that God was their rock, and the high God their redeemer. |
| 36 De hyklede for ham med munden, løj for ham med deres tunge; | 36 Oc de smigrede for hannem med deres Munde / oc hycklede for hannem med deres Tunger : | 36 Nevertheless they did flatter him with their mouth, and they lied unto him with their tongues. |
| 37 deres hjerter holdt ikke fast ved ham, hans pagt var de ikke tro. | 37 Men deres Hierte var icke fast til hannem / oc de hulde icke troligen ved hans Pact. | 37 For their heart was not right with him, neither were they stedfast in his covenant. |
| 38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver misgerning, lægger ej øde, hans vrede lagde sig gang på gang, han lod ikke sin harme fuldt bryde frem; | 38 Dog hand som var barmhiertig / tilgaf Missgierning / oc icke fordærfvede dem / men vendte sin Vrede tit fra dem / oc vilde icke opvæcke alle sin Vrede. | 38 But he, being full of compassion, forgave their iniquity, and destroyed them not: yea, many a time turned he his anger away, and did not stir up all his wrath. |
| 39 han kom i hu, de var kød, et pust, der svinder og ej vender tilbage. | 39 Oc hand tænckte / ad de vare Kiød : Et Vær som bort far / oc kand icke komme igien. | 39 For he remembered that they were but flesh; a wind that passeth away, and cometh not again. |
| 40 Hvor tit stod de ham ikke imod i ørkenen og voldte ham sorg i det øde land! | 40 Hvor tjt forbittrede de hannem i Ørcken? de operrede hannem i det øde sted! | 40 How oft did they provoke him in the wilderness, and grieve him in the desert! |
| 41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels hellige; | 41 Thi de komme igien oc fristede Gud / Oc mestrede den Hellige i Jsrael. | 41 Yea, they turned back and tempted God, and limited the Holy One of Israel. |
| 42 hans hånd kom de ikke i hu, de dag han friede dem fra fjenden, | 42 De tænckte icke paa hans Haand / paa den Dag / som hand forløste dem af Nød. | 42 They remembered not his hand, nor the day when he delivered them from the enemy. |
| 43 da han gjorde sine tegn i Ægypten, sine undere på Zoans mark, | 43 Hvorledis hand hafde sat sine Tegn i Egypten / Oc sine underlige Ting paa Zoans Marck. | 43 How he had wrought his signs in Egypt, and his wonders in the field of Zoan: |
| 44 forvandlede deres floder til blod, så de ej kunne drikke af strømmene, | 44 Oc hafde vent deres Strømme til Blod / Oc deres Bæcke / ad de kunde icke dricke. | 44 And had turned their rivers into blood; and their floods, that they could not drink. |
| 45 sendte myg imod dem, som åd dem, og frøer, som lagde dem øde, | 45 Hand hafde sent en Hoob uting paa dem / som ood dem: oc Padder / som forderfvede dem. | 45 He sent divers sorts of flies among them, which devoured them; and frogs, which destroyed them. |
| 46 gav Æderen, hvad de avlede, græshoppen al deres høst, | 46 Oc hand gaf Bremsen deres Grøde / Oc Græsshoppen deres Arbeyde. | 46 He gave also their increase unto the caterpillar, and their labour unto the locust. |
| 47 slog deres vinstokke ned med hagl, deres morbærtræer med frost, | 47 Hand slog deres Vjngaard med hargelen / Oc deres Morbærtræ med Haagelsteene. | 47 He destroyed their vines with hail, and their sycamore trees with frost. |
| 48 prisgav kvæget for hagl og deres hjorde for lyn. | 48 Oc hand bespente deres Qveg med Hagelen / Oc deres Hiorde med gloende Kull. | 48 He gave up their cattle also to the hail, and their flocks to hot thunderbolts. |
| 49 Han sendte sin vredesglød mod dem, harme, vrede og trængsel, en sendefærd af ulykkesengle; | 49 Hand sende sin hastige Vrede paa dem / Fortørnelse oc Grumhed / oc Angeist / som sentis ved de onde Engle. | 49 He cast upon them the fierceness of his anger, wrath, and indignation, and trouble, by sending evil angels among them. |
| 50 frit løb gav han sin vrede, skånede dem ikke for døden, gav deres liv til pris for pest; | 50 Hand ofvervoyede hvort hans vrede skulde gaa: hans sparde icke deres Siæles fra døøden : oc hans bespente deres Qveg med Pestilenze | 50 He made a way to his anger; he spared not their soul from death, but gave their life over to the pestilence; |
| 51 alt førstefødt i Ægypten slog han, mandskraftens førstegrøde i kamiternes telte, | 51 Oc hand ihielslog alle Førstefødde i Egypten / Den første Krafft i Ehams Pauluuner. | 51 And smote all the firstborn in Egypt; the chief of their strength in the tabernacles of Ham: |
| 52 lod sit folk bryde op som en hjord, ledede dem som kvæg i ørkenen, | 52 Oc hand lod sit Folck uddrage som Faar / Oc førde dem i Ørcken som en Hiord. | 52 But made his own people to go forth like sheep, and guided them in the wilderness like a flock. |
| 53 ledede dem trygt, uden frygt, mens havet lukked sig over deres fjender; | 53 Oc hand ledsagede dem tryggeligen / ad de icke fryctede : thi Hafvet skiulte deres Fiender. | 53 And he led them on safely, so that they feared not: but the sea overwhelmed their enemies. |
| 54 han bragte dem til sit hellige land, de bjerge, hans højre vandt, | 54 Oc hand førde dem til sin Helligheds Landemercke : Til dette Bierg som hans høyre Haand hafde bekommit. | 54 And he brought them to the border of his sanctuary, even to this mountain, which his right hand had purchased. |
| 55 drev folkeslag bort foran dem, udskiftede ved lod deres land og lod Israels stammer bo i deres telte. | 55 Oc hand fordref hedningerne for dem / oc lod dem falde i (deres) arfvedeels Lod / Oc lod Israels Stammer boo i deres Pauluuner. | 55 He cast out the heathen also before them, and divided them an inheritance by line, and made the tribes of Israel to dwell in their tents. |
| 56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans vidnesbyrd; | 56 Men de fristede oc forbittrede den høyeste Gud / Oc hulde icke hans Vidnisbyrd. | 56 Yet they tempted and provoked the most high God, and kept not his testimonies: |
| 57 de faldt fra, var troløse som deres fædre, svigtede som en slappet bue, | 57 Oc de vende tilbage / oc forfaae sig / som deres Fædre : de sloge tilbage / som en falsk Bue. | 57 But turned back, and dealt unfaithfully like their fathers: they were turned aside like a deceitful bow. |
| 58 de krænkede ham med deres offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder. | 58 Oc de operrede hannem med deres Høye / oc giorde hannem nidkier med deres udskaarne Afguder. | 58 For they provoked him to anger with their high places, and moved him to jealousy with their graven images. |
| 59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig lede ved Israel; | 59 . Der Gud det hørde / da blev hand vred / Oc straffede det hart paa Jsrael. | 59 When God heard this, he was wroth, and greatly abhorred Israel: |
| 60 han opgav sin bolig i Silo, det telt, hvor han boede blandt mennesker; | 60 Derfor forlod hand den Boolig i Silo / det Pauluun som hand hafde sat iblant Menniskene | 60 So that he forsook the tabernacle of Shiloh, the tent which he placed among men; |
| 61 han gav sin stolthed i fangenskab, sin herlighed i fjendehånd, | 61 Oc gaf deres mact i Fængsel / Oc deres Herlighed i Fiendens Haand. | 61 And delivered his strength into captivity, and his glory into the enemy's hand. |
| 62 prisgav sit folk for sværdet, blev vred på sin arvelod; | 62 Oc hand ofvergaf sit Folck til sverd / Oc blef vred paa sin Arff. | 62 He gave his people over also unto the sword; and was wroth with his inheritance. |
| 63 ild fortærede dets unge mænd, dets jomfruer fik ej bryllupssange, | 63 Jld ood de udvaalde der af / Oc Jomfruer der af blefve ugifte. | 63 The fire consumed their young men; and their maidens were not given to marriage. |
| 64 dets præster faldt for sværdet, dets enker holdt ikke klagefest. | 64 Præstene der af fulde ved Sverd / Oc Enckerne der af / græde icke. | 64 Their priests fell by the sword; and their widows made no lamentation. |
| 65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en helt, der er døvet af vin; | 65 Da opvognede HErren som en Sofvendis / som en Stærck der skriger af Vjn. | 65 Then the Lord awaked as one out of sleep, and like a mighty man that shouteth by reason of wine. |
| 66 han slog sine fjender på ryggen, gjorde dem evigt til skamme. | 66 han slog sine Fiender bag til / hand giorde dem en ævig Skam. | 66 And he smote his enemies in the hinder parts: he put them to a perpetual reproach. |
| 67 Men han fik lede ved Josefs telt, Efraims stamme udvalgte han ikke; | 67 Oc hand bortkaste Josephs Pauluun / Oc udvalde icke Ephraims Stamme. | 67 Moreover he refused the tabernacle of Joseph, and chose not the tribe of Ephraim: |
| 68 han udvalgte Judas stamme, Zions bjerg, som han elsker; | 68 Men hand udvalde Juda Stamme / Sions Bierg / som hand elskte. | 68 But chose the tribe of Judah, the mount Zion which he loved. |
| 69 han byggede sit tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som jorden. | 69 Oc hand bygde sin Helligdom som Høye / som Jorden / hvilcken hand hafver befæstit ævindelig. | 69 And he built his sanctuary like high palaces, like the earth which he hath established for ever. |
| 70 Han udvalgte David, sin tjener, og tog ham fra fårenes folde, | 70 Oc hand udvalde David sin Tienere / Oc tog hannem fra Faarestjerne. | 70 He chose David also his servant, and took him from the sheepfolds: |
| 71 hentede ham fra de diende dyr til at vogte Jakob, hans folk, Israel, hans arvelod; | 71 Hand tog hannem / der hand gick efter Faarene som vare med Lam / hand lod hannem komme ad føde Jacob hans Folck / oc Jsrael hans Arf. | 71 From following the ewes great with young he brought him to feed Jacob his people, and Israel his inheritance. |
| 72 han vogtede dem med oprigtigt hjerte,ledede dem med kyndig hånd. | 72 Oc hand fødde dem med Hiertens Fromhed / Oc regterede dem med sin Hænders Forsictighed. | 72 So he fed them according to the integrity of his heart; and guided them by the skilfulness of his hands. |