Salmernes bog 80 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Lyt til, du Israels hyrde, der leder Josef som en hjord, træd frem i glans, du, som troner på keruber, | 2 LXXX. Til Sangmesteren ofver Lilier / Asaphs Vidnesbyrd / en Psalme. | 2 To the chief Musician upon Shoshannimeduth, A Psalm of Asaph. Give ear, O Shepherd of Israel, thou that leadest Joseph like a flock; thou that dwellest between the cherubims, shine forth. |
| 3 for Efraims, Benjamins og Manasses øjne; opbyd atter din vælde og kom til vor Frelse! | 3 DU Jsraels Hyrde / hør Du som fører Joseph som Faar : Du som sidder ofver Eherubim / Aabenbaris. Opvæck din Mact / oc kom os til Frelse / for Ephraim / oc Ben Jamin oc Manasse. | 3 Before Ephraim and Benjamin and Manasseh stir up thy strength, and come and save us. |
| 4 Hærskares Gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må Frelses! | 4 Gud omvend os / oc lad dit Ansict skinnes / saa blive vi frelste. | 4 Turn us again, O God, and cause thy face to shine; and we shall be saved. |
| 5 Herre, Hærskares Gud, hvor længe vredes du trods din tjeners bøn? | 5 HErre Gud Zebaoth / hvor længe hafver du værit vred over dit Folcks Bøn? | 5 O LORD God of hosts, how long wilt thou be angry against the prayer of thy people? |
| 6 Du har givet os tårebrød at spise, tårer at drikke i bredfuldt mål. | 6 Du spjser dem med glædeligt Brød : oc skencker dem en fuld Maade af Taare. | 6 Thou feedest them with the bread of tears; and givest them tears to drink in great measure. |
| 7 Du har gjort os til stridsemne for vore naboer, vore fjender håner os. | 7 Du sætter vore Naboer os til en Trætte / Oc vore Fiender bespotte os. | 7 Thou makest us a strife unto our neighbours: and our enemies laugh among themselves. |
| 8 Hærskares Gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må Frelses! | 8 Gud Zebaoth / omvend os/ oc lad dit Ansict skinne så blifve vi frelst. | 8 Turn us again, O God of hosts, and cause thy face to shine; and we shall be saved. |
| 9 Du rykked en vinstok op i Ægypten, drev folkeslag bort og plantede den; | 9 Du hente et Vjntræ af Egypten / du fordrest Hedningene / oc plantede det. | 9 Thou hast brought a vine out of Egypt: thou hast cast out the heathen, and planted it. |
| 10 du rydded og skaffed den plads, den slog rod og fyldte landet; | 10 Du giorde Vey for det / Oc lod det roodseftis / Oc det opfyldte Landet. | 10 Thou preparedst room before it, and didst cause it to take deep root, and it filled the land. |
| 11 Bjergene skjultes af dens skygge. Guds cedre af dens ranker; | 11 Biergene ere skiulte med Skyggen der af / Oc Greenene der paa vare som Guds Cedertræ. | 11 The hills were covered with the shadow of it, and the boughs thereof were like the goodly cedars. |
| 12 den bredte sine skud til havet og sine kviste til floden. | 12 Du hafver udbredit Qvistene der af til hafvet / Oc Greenene der af til Floden. | 12 She sent out her boughs unto the sea, and her branches unto the river. |
| 13 Hvorfor har du nedbrudt dens hegn, så alle vejfarende plukker deraf? | 13 Hvi hafver du sønderbrødit Giærdet derfor / Ad alle de som fremgaae ad Veyen / refve det sønder. | 13 Why hast thou then broken down her hedges, so that all they which pass by the way do pluck her? |
| 14 Skovens vildsvin gnaver deri, dyrene på marken æder den op! | 14 Vildbasfer hafver roodet det / De vilde Diur hafve forderfvet det. | 14 The boar out of the wood doth waste it, and the wild beast of the field doth devour it. |
| 15 Hærskares Gud, vend tilbage, sku ned fra himlen og se! Drag omsorg for denne vinstok, | 15 GUD Zebaoth vent dig dog / skue af Himmelen / oc see til oc besøg dette Vjntræ. | 15 Return, we beseech thee, O God of hosts: look down from heaven, and behold, and visit this vine; |
| 16 for skuddet, din højre planted! | 16 Oc den Podde / som din høyre Haand plantede / Oc (tænck) paa den Søn / som du hafver stadfestit dig. | 16 And the vineyard which thy right hand hath planted, and the branch that thou madest strong for thyself. |
| 17 Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit åsyns trussel! | 17 Det er brendt med Jld / det er ophugget : de skulle omkomme for dit Ansictis straf. | 17 It is burned with fire, it is cut down: they perish at the rebuke of thy countenance. |
| 18 Lad din hånd være over din højres mand, det menneskebarn, du opfostrede dig! | 18 Lad din haand være ofver din høyre Haands Mand ofver den Menneskeis søn / som du stadfestede dig. | 18 Let thy hand be upon the man of thy right hand, upon the son of man whom thou madest strong for thyself. |
| 19 Da viger vi ikke fra dig, hold os i live, så påkalder vi dit navn! | 19 Saa ville vi ikcke vjge fra dig : du skalt lade os lefve / oc vi ville kalde paa dit Nafn. | 19 So will not we go back from thee: quicken us, and we will call upon thy name. |
| 20 Herre, Hærskares Gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må Frelses! | 20 HErren Zebaoths Gud omvend os / lad dit Ansict skinne / saa blifve vi frelste | 20 Turn us again, O LORD God of hosts, cause thy face to shine; and we shall be saved. |