Salmernes bog 81 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Jubler for Gud, vor styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, | 2 LXXXI. Til Sangmesteren / ofver Githith / Asaphs. SJunger med Fryd for Gud / vor Styrcke : fryder eder for Jacobs Gud. | 2 To the chief Musician upon Gittith, A Psalm of Asaph. Sing aloud unto God our strength: make a joyful noise unto the God of Jacob. |
| 3 istem lovsang, lad pauken lyde, den liflige citer og harpen; | 3 Optager Psalmeleeg / oc tager hid Trommen / lystige Harper med Psaltere. | 3 Take a psalm, and bring hither the timbrel, the pleasant harp with the psaltery. |
| 4 stød i hornet på nymånedagen, ved fuldmåneskin på vor højtidsdag! | 4 Blæser Basunen i Ny Mooneden / paa den bestemte Tjd paa vor Høytjds Dag. | 4 Blow up the trumpet in the new moon, in the time appointed, on our solemn feast day. |
| 5 Thi det er lov i Israel, et bud fra Jakobs Gud; | 5 thi dette er Skrick i Jsrael / en Ræt for Jacobs Gud. | 5 For this was a statute for Israel, and a law of the God of Jacob. |
| 6 han gjorde det til en vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et sprog, han ikke kendte. | 6 Saadant sætte hand til et Vidnissbyrd i Joseph / der hand drog ud ofver Egypti Land : (Hvor) jeg motte høre et Tungemaal som jeg icke kiende. | 6 This he ordained in Joseph for a testimony, when he went out through the land of Egypt: where I heard a language that I understood not. |
| 7 »Jeg fried hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. | 7 Jeg tog hans Skulder fra Byrden / hans Hænder blefve løste fra Klædelen. | 7 I removed his shoulder from the burden: his hands were delivered from the pots. |
| 8 I nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i tordenens skjul, jeg prøvede dig ved meribas vande. - Sela. | 8 Du paakallede i Nøden / Oc jeg udfrjede dig / Jeg hørde dig af Tordenens Skiul / Jeg fristede dig hos Meriba Vand / Sela. | 8 Thou calledst in trouble, and I delivered thee; I answered thee in the secret place of thunder: I proved thee at the waters of Meribah. Selah. |
| 9 Hør, mit folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! | 9 Hør mit Folck / oc jeg vil vidne iblant dig: Jsrael vilde du høre mig. | 9 Hear, O my people, and I will testify unto thee: O Israel, if thou wilt hearken unto me; |
| 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! | 10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig / oc du skalt icke tilbede for en fremmed Gud. | 10 There shall no strange god be in thee; neither shalt thou worship any strange god. |
| 11 Jeg, Herren, jeg er din Gud! Som førte dig op fra Ægypten; luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den! | 11 Jeg er HErren din Gud / som førde dig op af Egypti Land : Lad din Mund vjt op / oc jeg vil fylde den. | 11 I am the LORD thy God, which brought thee out of the land of Egypt: open thy mouth wide, and I will fill it. |
| 12 Men mit folk ville ikke høre min røst, Israel lød mig ikke. | 12 Men mit Folck hørde icke min Røst : Oc Jsrael lydde mig icke. | 12 But my people would not hearken to my voice; and Israel would none of me. |
| 13 Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandrede efter deres egne råd. | 13 Saa lod jeg dem blifve id eres Hiertis forvende Anslag / ad de motte vandre efter deres Raad. | 13 So I gave them up unto their own hearts' lust: and they walked in their own counsels. |
| 14 Ak, ville mit folk dog høre mig, Israel gå mine veje! | 14 Gud mit folck hafde hørt mig / (Gid) Jsrael hafde vandrit paa mine Veye. | 14 Oh that my people had hearkened unto me, and Israel had walked in my ways! |
| 15 Da kued jeg snart deres fjender, vendte min hånd mod deres uvenner! | 15 De vilde jeg snart hafde nedtryckt deres Fiender / der / Oc vendt min Haand ofver deres Modstandere. | 15 I should soon have subdued their enemies, and turned my hand against their adversaries. |
| 16 Deres avindsmænd skulle falde og gå til grunde for evigt; | 16 De som hade HErren / skulde hycklet for hannem / Men deres Tjd skulde være ævindelig. | 16 The haters of the LORD should have submitted themselves unto him: but their time should have endured for ever. |
| 17 jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!« | 17 Oc hand skulde født hannem med den beste Hvede : ja jeg vilde mættit dig med Hunnig af en Klippe. | 17 He should have fed them also with the finest of the wheat: and with honey out of the rock should I have satisfied thee. |