Salmernes bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere, | 2 IX. Psalme. Til Sangmesteren / om Labans Døød / Davids Psalme. JEg vil tacke HErren i mit gandske Hierte / Jeg vil fortælle alle dine underlige Ting. | 2 To the chief Musician upon Muthlabben, A Psalm of David. I will praise thee, O LORD, with my whole heart; I will show forth all thy marvellous works. |
3 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du højeste, | 3 Jeg vil fortælle alle dine underlige Ting. | 3 I will be glad and rejoice in thee: I will sing praise to thy name, O thou most High. |
4 fordi mine fjender veg, faldt og forgik for dit åsyn. | 4 Jeg vil være glad / fryde mig i dig / Jeg vil siunge dit Nafn / du Allerhøyeste. | 4 When mine enemies are turned back, they shall fall and perish at thy presence. |
5 Thi du hævded min ret og min sag, du sad på tronen som retfærds dommer. | 5 Naar min Fiender vende tilbage / da skullle de støde dem / oc omkomme for dit Ansict. | 5 For thou hast maintained my right and my cause; thou satest in the throne judging right. |
6 Du trued ad folkene, rydded de gudløse ud, deres navn har du slettet for evigt. | 6 Thi du hafver ført min Ræt oc Sag til Ende: Du sadst paa en Stool / du som dømmer Rætferdighed. | 6 Thou hast rebuked the heathen, thou hast destroyed the wicked, thou hast put out their name for ever and ever. |
7 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted byer, de mindes ej mer. | 7 straffede Hedningene / du forderfvede den ugudelige / du udslette deres Nafn ævindelig oc altjd. oc du Fiende / ere de æde Stæder fuldkomne aldelis? oc hafver du nedbrut Stæderne? Deres Jhuhkommelse er omkommen med dem. | 7 O thou enemy, destructions are come to a perpetual end: and thou hast destroyed cities; their memorial is perished with them. |
8 Men Herren troner evindelig, han rejste sin trone til dom, | 8 Men HErren skal blifve ævindelig / hand hafver beridt sin Stool til Dommen. | 8 But the LORD shall endure for ever: he hath prepared his throne for judgment. |
9 skal dømme verden med retfærd, fælde dom over folkefærd med ret. | 9 Oc hand skal dømme Verden med rætferdighed / hand skal sige Folck ræt af / med Oprictighed. | 9 And he shall judge the world in righteousness, he shall minister judgment to the people in uprightness. |
10 Herren blev de fortryktes tilflugt, en tilflugt i trængselstider; | 10 Oc HErren skal være den Ringe en Ophøyelse i Nøds Tjder. | 10 The LORD also will be a refuge for the oppressed, a refuge in times of trouble. |
11 og de stoler på dig, de, som kender dit navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, herre. | 11 Oc de skullle haabe paa dig / som kiende dit Nafn / Thi du hafver icke forlat dem / som søge dig HErre. | 11 And they that know thy name will put their trust in thee: for thou, LORD, hast not forsaken them that seek thee. |
12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, kundgør blandt folkene, hvad han har gjort! | 12 Stunger for HErren som boor i Zion m´, Kundgiører for Folcket hans Gierninger. | 12 Sing praises to the LORD, which dwelleth in Zion: declare among the people his doings. |
13 Thi han, der hævner blodskyld, kom dem i hu, han glemte ikke de armes råb: | 13 Thi den som søger Blod / hand tæncker paa dennem / hand hafver icke glemt de Elendiges Skrig. | 13 When he maketh inquisition for blood, he remembereth them: he forgetteth not the cry of the humble. |
14 »herre, vær nådig, se, hvad jeg lider af avindsmænd, du, som løfter mig op fra dødens porte, | 14 HErre / vær mig naadig / see min Elendighed anamme / for dem som hade mig / du som ophøyer mig for Dødsens Porte. | 14 Have mercy upon me, O LORD; consider my trouble which I suffer of them that hate me, thou that liftest me up from the gates of death: |
15 at jeg kan kundgøre al din pris, juble over din Frelse i Zions datters porte!« | 15 Paa det ad jeg kan fortælle all din Prjs i Zions Datters Porte / jeg vil fryde mig di din Frelse. | 15 That I may show forth all thy praise in the gates of the daughter of Zion: I will rejoice in thy salvation. |
16 folkene sank i graven, de grov, deres fod blev hildet i garnet, de satte. | 16 Hedningene ere nedsunckne i Grafven / (som) de giorde / deres Fødder grebne i Garnet / som de skiulte. | 16 The heathen are sunk down in the pit that they made: in the net which they hid is their own foot taken. |
17 Herren blev åbenbar, holdt dom, den gudløse hildedes i sine hænders gerning. - Higgajon Sela. | 17 HErren er kiend / hand hafver giort Ræt: den Ugudelige er besnærit i sine Hænders Gierning / det er ad betænke / Sela. | 17 The LORD is known by the judgment which he executeth: the wicked is snared in the work of his own hands. Higgaion. Selah. |
18 Til dødsriget skal de gudløse fare, alle folk, der ej kommer Gud i hu. | 18 Lad de Ugudelige vende om til Helfvede / Alle Hedninge som forglemme Gud. | 18 The wicked shall be turned into hell, and all the nations that forget God. |
19 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges håb. | 19 Thi den Fattige skal icke forglemmis aldelis (eller) den Elendigis Haab fortabis ævindelig. | 19 For the needy shall not alway be forgotten: the expectation of the poor shall not perish for ever. |
20 Rejs dig, Herre, lad ikke mennesker få magten, lad folkene dømmes for dit åsyn; | 20 HErre / stat op / lad et Menniske faa ofverhaand / Lad Hegningene dømmis for dig. | 20 Arise, O LORD; let not man prevail: let the heathen be judged in thy sight. |
21 Herre, slå dem med rædsel, lad folkene kende, at de er mennesker! - Sela. | 21 Leg dem HErre en Fryct paa / Lad Hedningene kiende det / ad de ere Mennisker / Sela. | 21 Put them in fear, O LORD: that the nations may know themselves to be but men. Selah. |