Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 94

1931

1647

King James Version

1 Herre du hævnens Gud , du hævnens Gud, træd frem i glans; 1 XCIV. HErre Gud / som Hefnen hører til / Gud / som Hefnen hører til / aabenbaris 1 O LORD God, to whom vengeance belongeth; O God, to whom vengeance belongeth, show thyself.
2 stå op, du jordens dommer, øv gengæld mod de hovmodige! 2 Opløft dig du Verdens Dommere : Betal de Hoffærdige det de fortiene. 2 Lift up thyself, thou judge of the earth: render a reward to the proud.
3 Hvor længe skal gudløse, herre, hvor længe skal gudløse juble? 3 HErre / hvor længe skulle de Ugudelige / Hvor længe skulle de Ugudelige prale? 3 LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph?
4 De fører tøjlesløs tale, hver udådsmand ter sig som Herre; 4 (Hvor længe) skulle de udgyde? skulle de tale saa hart? skulle de rase sig alle Missdædere? 4 How long shall they utter and speak hard things? and all the workers of iniquity boast themselves?
5 de underkuer, o Herre, dit folk og undertrykker din arvelod; 5 HErre / de forderfve dit Folck : Oc plage din Arfvedeel : 5 They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage.
6 de myrder enke og fremmed faderløse slår de ihjel; 6 De ihielslae Encken oc den Fremmede : Oc myrde de Faderløse. 6 They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless.
7 de siger: »Herren kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«7 Oc de sige / HErren seer (det) icke : oc Jacobs Gud forstaar det icke. 7 Yet they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob regard it.
8 Forstå dog, i tåber blandt folket! Når bliver i kloge, i dårer? 8 Mercker dog J fornuftige iblant Folcket / Oc Gæcke / naar ville i blifve vjse? 8 Understand, ye brutish among the people: and ye fools, when will ye be wise?
9 Skulle han, som plantede øret, ej høre, han, som dannede øjet, ej se? 9 Den som plantede Øret / skulde hand icke høre? Den som giorde Øyet / skulde hand icke see? 9 He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see?
10 Skulle folkenes tugtemester ej revse, han som lærer mennesket indsigt? 10 Den som tucter Hedningene / skulde hand icke straffe? Hand som lærer et Menniske Forstand? 10 He that chastiseth the heathen, shall not he correct? he that teacheth man knowledge, shall not he know?
11 Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed.11 HErren kiender et Menniskis tancker / ad de ere Forfængelighed. 11 The LORD knoweth the thoughts of man, that they are vanity.
12 Salig den mand, du tugter, herre, og vejleder ved din lov 12 Salig er den Mand / som du HErre Refser / oc den du lærer af din Lov. 12 Blessed is the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest him out of thy law;
13 for at give ham ro for onde dage, indtil der graves en grav til den gudløse; 13 A giøre hannem Roo / naar det gaar ilde til : indtil der blifver grafvet en Graf til den ugudelige. 13 That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked.
14 thi Herren bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod. 14 Thi HERREn skal icke ofvergifve sit Folck : oc ey forlade sin Arf. 14 For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance.
15 Den retfærdige kommer igen til sin ret, en fremtid har hver oprigtig af hjertet.15 Thi Ræt skal komme igien indtil Rætferdighed / oc alle de Oprictige af Hiertet skulle følge hannem. 15 But judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it.
16 Hvo står mig bi mod ugerningsmænd? Hvo hjælper mig mod udådsmænd? 16 Hvo staar med mig / mod de Onde? Hvo traader til mig imod Missdædere? 16 Who will rise up for me against the evildoers? or who will stand up for me against the workers of iniquity?
17 Var Herren ikke min hjælp, snart hviled min sjæl i det stille. 17 Hafde icke HErren hiulpit mg / da hafde min Siæl paa det næste bood i Stilhed. 17 Unless the LORD had been my help, my soul had almost dwelt in silence.
18 Når jeg tænkte: »Nu vakler min fod«, støtted din nåde mig, Herre; 18 Der jeg sagde / min Fod snublede / HErre / da opholt mig din Miskundhed. 18 When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up.
19 da mit hjerte var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl.19 der jeg hafde magne tancker i mig / da glædde din trøst min Siæl. 19 In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul.
20 Står du i pagt med fordærvelsens domstol, der skaber uret i lovens navn? 20 Skulde forderfvelses Stool kunde være hos dig? Eller den som giør Møye / ofver det som skicket er? 20 Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frameth mischief by a law?
21 Jager de end den ret,færdiges liv og dømmer uskyldigt blod, 21 De sloge sig sammen i Hær imod den rætferdigis siæl: Oc vilde fordømme uskyldigt Blod. 21 They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood.
22 Herren er dog mit bjærgested, min Gud er min tilflugtsklippe; 22 Men HErren var min høyre Beskærmelse : oc min Gud var min Tilljds Klippe. 22 But the LORD is my defence; and my God is the rock of my refuge.
23 han vender deres uret imod dem selv, udsletter dem for deres ondskab; dem udsletter Herren vor Gud.23 Oc hand skal lade deres uræt kommer igien ofver den / oc udrydde dem for dere Ondskaf: HErren vor Gud skal udrydde dem.23 And he shall bring upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own wickedness; yea, the LORD our God shall cut them off.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel