Zakarias bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I den ottende måned i Darius's andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, en søn af Berekja, en søn af iddo, således: | 1 Zachariæ Bog. I. Capitel. J Den ottende Maaned / i det andet Kong Darij Aar / skeede Herrens Ord til Zachariam Barachiæ søn / Jddo søns / Propheten / sigendis / | 1 In the eighth month, in the second year of Darius, came the word of the LORD unto Zechariah, the son of Berechiah, the son of Iddo the prophet, saying, |
| 2 Herren var fuld af harme imod eders fædre. | 2 HErren er saa vred paa eders Fædre. | 2 The LORD hath been sore displeased with your fathers. |
| 3 Men sig til dem: Så siger Hærskares Herre: Vend om til mig, lyder det fra Hærskares Herre, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskares Herre. | 3 Derfor sjg til dem / Saa sagde den HErre Zebaoth / Vender eder til mig / siger den HErre Zebaoth / Saa vil Jeg vende mig til eder / sagde den HErre Zebaoth. | 3 Therefore say thou unto them, Thus saith the LORD of hosts; Turn ye unto me, saith the LORD of hosts, and I will turn unto you, saith the LORD of hosts. |
| 4 Vær ikke som eders fædre, til hvem de tidligere profeter talte således: Så siger Hærskares Herre: Vend om fra eders onde veje og onde gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra Herren. | 4 Værer icke som eders Fædre / til hvilcke de fræmfarne Propheter raabte / sigendes / Saa sagde den HErre Zebaoth / Vender dog om fra eders onde Veye / oc eders onde Jdrætte / Men de lyde icke / oc actede icke paa mig / siger HErren. | 4 Be ye not as your fathers, unto whom the former prophets have cried, saying, Thus saith the LORD of hosts; Turn ye now from your evil ways, and from your evil doings: but they did not hear, nor hearken unto me, saith the LORD. |
| 5 Eders fædre, hvor er de? Og profeterne, lever de evigt? | 5 Eders Fædre / hvor ere de? Oc Propheterne / mon de kunde lefve til ævig Tjd? | 5 Your fathers, where are they? and the prophets, do they live for ever? |
| 6 Men mine ord og bud, som jeg overgav mine tjenere profeterne, nåede de ikke eders fædre, så de måtte vende om og sige: »Som Hærskares Herre havde sat sig for at gøre imod os for vore vejes og gerningers skyld, således gjorde han.« | 6 Er det icke saa / ad mine Ord oc mine Skicke / som Jeg bød mine Tienere Propheterne / hafve de icke rammet eders Fædre? Saa de vende dem / oc sagde / Lige som den EHrre Zebaoth hafde i finde ad giøre os / efter vore Veye / oc efter vore Jdrætte / saa hafver hand giort os. | 6 But my words and my statutes, which I commanded my servants the prophets, did they not take hold of your fathers? and they returned and said, Like as the LORD of hosts thought to do unto us, according to our ways, and according to our doings, so hath he dealt with us. |
| 7 På den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er Sjebat måned, i Darius's andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, en søn af Berekja, en søn af iddo, således: | 7 Paa den fierde oc tivende Dag i den ellefte Maaned / det er Sebat Maaned / i dandet Darij Aar / skeede HErrens Ord til Zachariam / Barachiæ søn / Jddo søns / Propheten / sigendis : | 7 Upon the four and twentieth day of the eleventh month, which is the month Sebat, in the second year of Darius, came the word of the LORD unto Zechariah, the son of Berechiah, the son of Iddo the prophet, saying, |
| 8 Jeg skuede i nat, og se, en mand på en rød hest holdt mellem bjergene ved den dybe kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede heste. | 8 Jeg saa om Natten / Oc see / en Mand reed paa en rød Hest / oc hand holt stille iblant Myrtetræerne som vare i det Dybe / oc bag bag hannem (vare) røde / graae oc hvide Heste. | 8 I saw by night, and behold a man riding upon a red horse, and he stood among the myrtle trees that were in the bottom; and behind him were there red horses, speckled, and white. |
| 9 Jeg spurgte: »hvad betyder de, herre?« Og engelen, som talte med mig, sagde: »Jeg vil vise dig, hvad de betyder.« | 9 Oc jeg sagde / Hvo ere disse / mjn HErre? Oc Englen som talde med mig / sagde til mig / Jeg vil vjse dig / hvo disse ere. | 9 Then said I, O my lord, what are these? And the angel that talked with me said unto me, I will show thee what these be. |
| 10 Så tog manden, som holdt mellem bjergene, til orde og sagde: »Det er dem, Herren udsender, for at de skal drage jorden rundt.« | 10 Jaden Mand / som holt iblant de Myrtetræer / svarede oc sagde / Disse ere de / som Herren hafver udsendt / ad drage i landet. | 10 And the man that stood among the myrtle trees answered and said, These are they whom the LORD hath sent to walk to and fro through the earth. |
| 11 Og de tog til orde og sagde til Herrens engel, som stod mellem bjergene: »Vi drog jorden rundt,og se, hele jorden er rolig og stille. | 11 Men de svarede HErrens Engel / som holt iblant de Myrtetræer / oc sagde / Vi hafve dragit i Landt / oc see / Alt Landet sidder oc er stille. | 11 And they answered the angel of the LORD that stood among the myrtle trees, and said, We have walked to and fro through the earth, and, behold, all the earth sitteth still, and is at rest. |
| 12 Herrens engel tog da til orde og sagde: »Hærskares Herre! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve år?« | 12 Da svarede HErrens Engel / oc sagde / HErren Zebaoth / Hvor laænge vilt du icke forbame dig ofver Jerusalem / oc ofver Juda Stæder / ofver hvilcke du hafver været vred / diss ehalffierdesinds tive Aar? | 12 Then the angel of the LORD answered and said, O LORD of hosts, how long wilt thou not have mercy on Jerusalem and on the cities of Judah, against which thou hast had indignation these threescore and ten years? |
| 13 Og til svar gav Herren engelen, som talte med mig, gode og trøstende ord. | 13 Oc HErren svarede Englen / som talde med mig / venlige Ord / (ja) trøstelige Ord. | 13 And the LORD answered the angel that talked with me with good words and comfortable words. |
| 14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskares Herre: Jeg er fuld af nidkærhed for Jerusalem og Zion | 14 oc Englen / som talde med mig / sagde til mig / Raab oc sjg / Saa sagde den HErre Zebaoth / Jeg hafver været njdkier for Jerusalem / oc for Zion / med en stoor Njdkierhed. | 14 So the angel that communed with me said unto me, Cry thou, saying, Thus saith the LORD of hosts; I am jealous for Jerusalem and for Zion with a great jealousy. |
| 15 og af harme mod de trygge hedninger, fordi de hjalp til at gøre ulykken stor, da min vrede kun var lille. | 15 Men Jeg er saare vrede paa Hedningene / som ere saa rolige / Thi jeg var ickun lidet vred / Men de hiulpe til ulycke. | 15 And I am very sore displeased with the heathen that are at ease: for I was but a little displeased, and they helped forward the affliction. |
| 16 Derfor, så siger Herren: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskares Herre, og der skal udspændes målesnor over Jerusalem. | 16 Derfor saa sagde HErren / Jeg er vendt til jerusalem / med megen Barmhiertighed / mit huus skal byggis der udi / siger den HErre Zebaoth / oc Maalesnoren skal udreckis ofver Jerusalem | 16 Therefore thus saith the LORD; I am returned to Jerusalem with mercies: my house shall be built in it, saith the LORD of hosts, and a line shall be stretched forth upon Jerusalem. |
| 17 Tal videre: Så siger Hærskares Herre: Mine byer skal atter strømme med velsignelse, og Herren vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem. | 17 Raab endnu / oc sjg / Saa sagde den HErre Zebaoth / Mine Stæder skulle endnu udbredes for got / oc HErren skal endnu trøste Zion / oc hvand skal endnu udvælle Jerusalem. | 17 Cry yet, saying, Thus saith the LORD of hosts; My cities through prosperity shall yet be spread abroad; and the LORD shall yet comfort Zion, and shall yet choose Jerusalem. |