Zakarias bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var fire horn. | 1 Oc Jeg opløfte mine Øyne / oc saa : Oc see / (Der vare) fire Horn. | 1 Then lifted I up mine eyes, and saw, and behold four horns. |
2 Jeg spurgte engelen, som talte med mig: »hvad betyder de?« Han svarede: »Det er de horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.« | 2 Oc jeg sagde til Engelen / som talde med mig / Hvad ere disse? Oc hand sagde til mig / De ere de Horn / som bortspredde Juda / Jsrael oc Jerusalem. | 2 And I said unto the angel that talked with me, What be these? And he answered me, These are the horns which have scattered Judah, Israel, and Jerusalem. |
3 Så lod Herren mig se fire smede. | 3 Oc HErren vjste mig fire smede. | 3 And the LORD showed me four carpenters. |
4 Jeg spurgte: »Hvad kommer de for?« Og han svarede: »Hine er de horn, som spredte Juda, så det ikke kunne løfte sit hoved; og nu kommer disse for at hvæsse økser til at slå hornene til jorden på de hedninger, som løftede deres horn mod Judas land for at sprede det.« | 4 Da sagde jeg / Hvad komme disse til ad giøre? Oc hand sagde / sigendis / de vare de Horn som bortspredde Judam / saa ad ingen opløfte sit Hofvet : Men disse ere komne / ad forfærde dem / ad afstøde Hedningenes Horn / som opløfte Horn mod Juda Land / ad bortspree det. | 4 Then said I, What come these to do? And he spake, saying, These are the horns which have scattered Judah, so that no man did lift up his head: but these are come to fray them, to cast out the horns of the Gentiles, which lifted up their horn over the land of Judah to scatter it. |
5 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var en mand med en målesnor i hånden. | 5 II. Capitel OC jeg opløfte mine Øyne / oc saa / Oc see / en Mand / oc der var en maalesnor i hans Haand. | 5 I lifted up mine eyes again, and looked, and behold a man with a measuring line in his hand. |
6 Jeg spurgte: »hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.« | 6 Oc jeg sagde / Hvort gaar du hen? Oc hand sagde til mig / Ad maale Jerusalem / ad see / hvor vjd den (skal være/) oc hvor lang den (skal være.) | 6 Then said I, Whither goest thou? And he said unto me, To measure Jerusalem, to see what is the breadth thereof, and what is the length thereof. |
7 og se, engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden engel trådte frem over for ham, | 7 Oc see / Engelen / som talde med mig / kom ud : Oc en anden Engel kiom ud mod hannem / | 7 And, behold, the angel that talked with me went forth, and another angel went out to meet him, |
8 og han sagde til ham: »løb ben og sig til den unge mand der: Som åbent land skal Jerusalem ligge, så mange mennesker og dyr skal der være i det. | 8 Oc sagde til hannem / Løb / tal til denne karl / oc sjg : Jerusalem skal besiddis foruden Muur / for den stoore Menniskers oc Qveges mangfoldighed / som (der skal være) udi. | 8 And said unto him, Run, speak to this young man, saying, Jerusalem shall be inhabited as towns without walls for the multitude of men and cattle therein: |
9 Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en ildmur omkring det og herliggøre mig i det. | 9 Oc jeg vil være den en gloendis Muur rundt om / siger HErren / oc jeg vil bevjse mig herlig midt der udi. | 9 For I, saith the LORD, will be unto her a wall of fire round about, and will be the glory in the midst of her. |
10 Op, op, fly bort fra nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra himmelens fire vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. | 10 Vee / Vee / flyer dog af Nroden land / siger HErren : Thi jeg udbredde eder i de fire Væjr under Himmelen / siger HErren. | 10 Ho, ho, come forth, and flee from the land of the north, saith the LORD: for I have spread you abroad as the four winds of the heaven, saith the LORD. |
11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels datter! | 11 Vee Zion / undfly / du som boor hos Babylons daatter / | 11 Deliver thyself, O Zion, that dwellest with the daughter of Babylon. |
12 Thi så siger Hærskares Herre, hvis herlighed sendte mig til folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min øjesten. | 12 Thi saa sagde den EHrre Zebaoth / Efter Ære sende hand mig til Hedningene / som røfvede eder : Thi den som rører ved eder / hand rører ved hans Øyesteen. | 12 For thus saith the LORD of hosts; After the glory hath he sent me unto the nations which spoiled you: for he that toucheth you toucheth the apple of his eye. |
13 Thi se, jeg svinger min hånd imod dem, og de skal blive til bytte for dem, som nu er deres trælle; og i skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig. | 13 Thi see / Jeg vil røre mjn Haand ofver dem / ad de skulle blifve dem til Rof / som hafve tient dem: Oc j skulle vide / ad den HErre Zebaoth hafver sendt mig. | 13 For, behold, I will shake mine hand upon them, and they shall be a spoil to their servants: and ye shall know that the LORD of hosts hath sent me. |
14 Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra Herren.« | 14 Fryd dig oc vær glæd / du Zions daatter: Thi see / JEg kommer / oc vil boo midt udi dig / siger HErren. | 14 Sing and rejoice, O daughter of Zion: for, lo, I come, and I will dwell in the midst of thee, saith the LORD. |
15 Og mange folk skal på hin dag slutte sig til Herren og være hans folk og bo i din midte, og du skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig til dig. | 15 Oc paa den Tjd / skulle mange Hedningene holde sig til HErren / oc skulle vorde mit Folck / oc Jeg vil boo midt udi dig / Oc du skalt vide / ad den HErre Zebaoth hafver sendt mig til dig / | 15 And many nations shall be joined to the LORD in that day, and shall be my people: and I will dwell in the midst of thee, and thou shalt know that the LORD of hosts hath sent me unto thee. |
16 Og Herren tager Juda til arvelod på den hellige jord og udvælger atter Jerusalem. | 16 Da skal HErrens arfve Juda for sin Deel / i et hellige Land / Oc hand skal endnu udvælle Jerusalem. | 16 And the LORD shall inherit Judah his portion in the holy land, and shall choose Jerusalem again. |
17 Stille, alt kød, for Herren, thi han har rejst sig fra sin hellige bolig. | 17 Tii stille alt Kiød for HErren : Thi hand er opvackt af sin hellige Bolig. | 17 Be silent, O all flesh, before the LORD: for he is raised up out of his holy habitation. |