Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Zakarias bog 8

1931

1647

King James Version

1 Hærskares Herres ord kom således: 1 VIII. Capitel. OC HErrens Zebaoths Ord skeede (til mig) sigendis : 1 Again the word of the LORD of hosts came to me, saying,
2 Så siger Hærskares Herre: Jeg er fuld af nidkærhed for Zion, ja i stor vrede er jeg nidkær for det. 2 Saa sagde den HErre Zebaoth / Jeg hafver værit saare meget njdkier ofver Zion / oc jeg hafver i stoor Vrede værit njdkier ofver den. 2 Thus saith the LORD of hosts; I was jealous for Zion with great jealousy, and I was jealous for her with great fury.
3 Så siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste by, og Hærskares Herres bjerg det hellige bjerg. 3 saa sagde HErren / Jeg er vendt igien til Zion / oc vil boo midt i jerusalem : Oc Jerusalem skal kaldis Sandhedens Stad / oc den HErris Zebaoths Bierg / et helligheds Bierg. 3 Thus saith the LORD; I am returned unto Zion, and will dwell in the midst of Jerusalem: and Jerusalem shall be called a city of truth; and the mountain of the LORD of hosts the holy mountain.
4 Så siger Hærskares Herre: Atter skal gamle mænd og kvinder sidde på Jerusalems torve, alle med stav i hånd for deres ældes skyld, 4 Saa sagde den HErre Zebaoth / Der skulle endnu boe gamle Mænd oc gamle Qvinder i Jerusalems gader / Oc den som hafver sin Staf i sin haand for stoor Alder : 4 Thus saith the LORD of hosts; There shall yet old men and old women dwell in the streets of Jerusalem, and every man with his staff in his hand for very age.
5 og byens torve skal vrimle af legende drenge og piger. 5 Oc Stadens Gader skulle skyldes med unge Drenge oc unge Piger / som leege paa dens Gader. 5 And the streets of the city shall be full of boys and girls playing in the streets thereof.
6 Så siger Hærskares Herre: Fordi det i disse dage synes det tiloversblevne af dette folk umuligt, skulle det så også synes mig umuligt, lyder det fra Hærskares Herre. 6 Saa sagde den HErre Zebaoth / Der som det er underligt for deres Øyne / som ere ofverblefne af dette Folck i disse Dage / Skal det da ocsaa være underligt for mine Øyne / siger den HErre Zebaoth? 6 Thus saith the LORD of hosts; If it be marvellous in the eyes of the remnant of this people in these days, should it also be marvellous in mine eyes? saith the LORD of hosts.
7 Så siger Hærskares Herre: Se, jeg Frelser mit folk fra østerleden og vesterleden 7 Saa sagde den Herre Zebaoth / See / Jeg frelser mit Folck fra Landet mod Østen / oc fra Landet mod Solens Nedgang / 7 Thus saith the LORD of hosts; Behold, I will save my people from the east country, and from the west country;
8 og fører dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og være mit folk, og jeg vil være deres Gud i trofasthed og retfærd. 8 Oc Jeg vil føre dem fræm / oc de skulle boe midt i Jerusalem / oc de skulle være mit Folck / oc jeg vil være deres Gud / i Sandhed oc i Retfærdighed. 8 And I will bring them, and they shall dwell in the midst of Jerusalem: and they shall be my people, and I will be their God, in truth and in righteousness.
9 Så siger Hærskares Herre: Fat mod, I, som i denne tid hører disse ord af profeternes mund, fra den dag grunden lagdes til Hærskares Herres hus, helligdommen, som skulle bygges. 9 Saa sagde den HErre Zebaoth / lader eders Hænder styrckes / j som høre / i denne tjd / disse ord / af Propheternes Mund / som (vare til) paa den Dag / den HErris Zeboths Huusis Grundvol er lagt / templen til ad opbyggis. 9 Thus saith the LORD of hosts; Let your hands be strong, ye that hear in these days these words by the mouth of the prophets, which were in the day that the foundation of the house of the LORD of hosts was laid, that the temple might be built.
10 Thi før disse dage gav hverken menneskers eller kvægs arbejde udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke fred for fjenden, og jeg slap alle mennesker løs påhverandre. 10 thi for disse Dage var Menniskers Løn icke / oc Diurs Løn var icke / oc for den / som drog ud oc ind / var icke Fred formedelst Trængsel / thi jeg hafde sendt alle Mænd / hver imod sin Næste. 10 For before these days there was no hire for man, nor any hire for beast; neither was there any peace to him that went out or came in because of the affliction: for I set all men every one against his neighbour.
11 Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette folk som i fordums dage, lyder det fra Hærskares Herre; 11 Men nu vil jeg icke være som de forige Dage / for det overblefvet af dette Folck / siger den HErre Zebaoth. 11 But now I will not be unto the residue of this people as in the former days, saith the LORD of hosts.
12 jeg udsår fred, vinstokken skal give sin frugt, jorden sin afgrøde og himmelen sin dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette folk det alt sammen i eje. 12 Thi (der skal være) Fredsens Sød / Vjntræet skal gifve sin Fruct / oc Jorden skal gifve sin Grøde / oc Himlene skulle gifve deres DUg / oc jeg vil lade dette Folckis Overblefne / arfvelig eye alle disse Ting. 12 For the seed shall be prosperous; the vine shall give her fruit, and the ground shall give her increase, and the heavens shall give their dew; and I will cause the remnant of this people to possess all these things.
13 Og som i, både Judas og Israels hus, har været et forbandelsens tegn blandt folkene, således skal I, når jeg har frelst eder,blive et velsignelsens. Frygt ikke, fat mod! 13 Oc det skal skee / Lige som j af Juda huus oc af Jsraels huus / vare en Forbandelse iblant Hedningene / Saa vil jeg frelse eder / oc j skulle vorde en velsignelse : Frycter intet / Lader styrcke eder Hænder. 13 And it shall come to pass, that as ye were a curse among the heathen, O house of Judah, and house of Israel; so will I save you, and ye shall be a blessing: fear not, but let your hands be strong.
14 Thi så siger Hærskares Herre: Som jeg, da eders fædre vakte min vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede det, siger Hærskares Herre, 14 Thi saa sagde den HErre Zebaoth / Lige som jeg tænckte ad giøre eder Ont / der eders Fædre fortørnede mig / sagde den HErre Zebaoth / oc angrede det icke / 14 For thus saith the LORD of hosts; As I thought to punish you, when your fathers provoked me to wrath, saith the LORD of hosts, and I repented not:
15 således har jeg nu i disse dage omvendt sat mig for at gøre vel mod Jerusalem og Judas hus. Frygt ikke! 15 Saa tæncker jeg tvert imod / i disse Dage / ad giøre vel mod Jerusalem oc Juda huus : Frycter icke. 15 So again have I thought in these days to do well unto Jerusalem and to the house of Judah: fear ye not.
16 Men hvad i skal gøre, er dette; tal sandhed hver med sin næste, fæld i eders porte domme, der hvier på sandhed og fører til fred, 16 Disse ere de Ting som skulle giøre : Taler Sandhed / den eene emed den anden / Drømmer Sandheds oc Freds Dom i eders Prote. 16 These are the things that ye shall do; Speak ye every man the truth to his neighbour; execute the judgment of truth and peace in your gates:
17 tænk ikke i eders hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra Herren.17 Oc tæncker icke ont hver imod sin Næste / i eders hierte / elsker icke falsk Eed / Thi alle disse Ting (ere de) som jeg hader siger HErren. 17 And let none of you imagine evil in your hearts against his neighbour; and love no false oath: for all these are things that I hate, saith the LORD.
18 Og Hærskares Herres ord kom til mig således: 18 Oc den HErris Zebaoths ord skeede til mig / sigendis: 18 And the word of the LORD of hosts came unto me, saying,
19 Så siger Hærskares Herre: Fasten i den fjerde, femte, syvende og tiende måned skal blive Judas hus til fryd og glæde og gode højtidsdage. Elsk sandhed og fred!19 Saa sagde den HErre Zebaoth / Den fierde (Maanedis) Faste / Oc den femtis Faste / oc den sivendis Faste / oc den tjendis Faste / skulle blifve Juda Huus til Lyst oc til Glæde / oc til gode Høytjder : Elsker ickun baade sandhe oc Fred. 19 Thus saith the LORD of hosts; The fast of the fourth month, and the fast of the fifth, and the fast of the seventh, and the fast of the tenth, shall be to the house of Judah joy and gladness, and cheerful feasts; therefore love the truth and peace.
20 Så siger Hærskares Herre: Endnu skal det ske, at folkeslag og mange byers indbyggere skal komme, 20 Saa sagde den HErre Zebaoth / Der skal endnu (være) hvort Folck skulle komme / oc de som skulle boe i mange Byer / 20 Thus saith the LORD of hosts; It shall yet come to pass, that there shall come people, and the inhabitants of many cities:
21 og den ene bys indbyggere skal gå til den andens og sige: »Lad os vandre hen og bede Herren om nåde og søge Hærskares Herre; også jeg vil med.« 21 Oc den eene Stads borgere skulle gaae til en anden / oc sige / Lader os jo gaae ad bede for HErrens Ansict / oc ad søge den HErre Zebaoth / Jeg vil gaa / Jeg ocsaa. 21 And the inhabitants of one city shall go to another, saying, Let us go speedily to pray before the LORD, and to seek the LORD of hosts: I will go also.
22 og mange folkeslag og talrige folk skal komme og søge Hærskares Herre i Jerusalem for at bede Herren om nåde. 22 Oc der skulle komme mange Folck oc mæctige Hedninge / ad søge den HErre Zebaoth i Jerusalem / oc ad bede for HErrens Ansict. 22 Yea, many people and strong nations shall come to seek the LORD of hosts in Jerusalem, and to pray before the LORD.
23 Så siger Hærskares Herre: I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i en jødes kappeflig og sige: »Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.«23 Saa sagde den Herre Zebaoth / (Det skal skee) i de Dage / ad tj mænd af alleHedningers Tungemaal skulle gribe / ja de skulle gribe paa en Jødiske Mands Flige / sigendes / Vi vilde gaa med eder / thi vi hafve hørt ad Gud er med eder. 23 Thus saith the LORD of hosts; In those days it shall come to pass, that ten men shall take hold out of all languages of the nations, even shall take hold of the skirt of him that is a Jew, saying, We will go with you: for we have heard that God is with you.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel