Zefanias bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Saml jer,saml jer, I folk, som ej kender skam, | 1 II. Capittel. RAndsager eder / ja randsager eder / j som ere det Folck der ingen hafver lyst til / | 1 Gather yourselves together, yea, gather together, O nation not desired; |
| 2 før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende harme kommer over eder, før Herrens vredes dag kommer over eder. | 2 Før end det som er besluttit / føder / (lige som Avn farer blort om dagen /) før end HErrens Vredis dag kommer ofver eder. | 2 Before the decree bring forth, before the day pass as the chaff, before the fierce anger of the LORD come upon you, before the day of the LORD'S anger come upon you. |
| 3 Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes Dag. | 3 Søger HErren / alle j Spagfærdige i Landet / som holde hans Ræt : Søger Retfærdighed / søger Spagfærdighed / paa det j / maa skee / kunde skiule eder paa HErrens Vredis dag. | 3 Seek ye the LORD, all ye meek of the earth, which have wrought his judgment; seek righteousness, seek meekness: it may be ye shall be hid in the day of the LORD'S anger. |
| 4 Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved middag, Ekron udryddes. | 4 Thi Aza skal blifve forlat / oc Ascalon skal ødeleggis : Asdod skal mand om Middagenf ordrifve / oc Ekron skal opryckis med Rood. Vee dem / som boe hos Haffens Egn / Folckene af de Creter: HErrens ord er ofver eder / du Canaan / Philisternes Land / oc jeg vil fordærfve dig / ad ingen skal boo der. | 4 For Gaza shall be forsaken, and Ashkelon a desolation: they shall drive out Ashdod at the noon day, and Ekron shall be rooted up. |
| 5 Ve dem, som bor ved stranden, kreternes folk; Herrens ord over dig, Kana'an, filisternes land! Jeg gør dig til intet, så ingen bor der. | 5 Oc Hafsens Egn skal vorde jdel opkaste Hyrdehuuse oc Faarestjer / | 5 Woe unto the inhabitants of the sea coast, the nation of the Cherethites! the word of the LORD is against you; O Canaan, the land of the Philistines, I will even destroy thee, that there shall be no inhabitant. |
| 6 Du skal blive til græsmark for hyrder, til folde for småkvæg. | 6 Oc der skal være en Egn for det ofverblefvet af juda huus / til deel / de skulle føde der paa. De skulle legge dem om Aftenen i Ascalons huuse / Thi HErren deres Gud skal besøge dem / oc hand skal vende deres Fængsel. | 6 And the sea coast shall be dwellings and cottages for shepherds, and folds for flocks. |
| 7 Og stranden skal tilfalde resten af Judas hus; de skal græsse derpå. Lejr skal de slå ved kvæld i Askalons huse. Thi Herren deres Gud ser til dem og vender deres skæbne. | 7 Jeg hørde Moabs skændzel / oc Ammons Børns bespottelser / med hvilcke de forhaanede mit Folck / oc rosede dem meget paa deres Landemercke. | 7 And the coast shall be for the remnant of the house of Judah; they shall feed thereupon: in the houses of Ashkelon shall they lie down in the evening: for the LORD their God shall visit them, and turn away their captivity. |
| 8 Jeg hørte Moabs spot, atnmoniternes hånende ord, med hvilke de spotted mit folk, hovmoded sig over deres land. | 8 Derfor / saa sandt Jeg lefver / siger den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / da skal Moab blifve som Sodoma / oc Ammons Børn som Gomora / ja som en Nældebusk oc Saltgraf / oc en ødeleggelse ævindelig : Det ofverblefvet af mit Folck / skal røfve dem / oc det overblefvet af mit Folck skal arfve dem. | 8 I have heard the reproach of Moab, and the revilings of the children of Ammon, whereby they have reproached my people, and magnified themselves against their border. |
| 9 Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskares Herre, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, ammoniterne som Gomorra, jord for nælder, et salthul, ørken til evig tid. Resten af mit folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit folk skal eje dem. | 9 det skal skee dem / for deres Hofmods skyld / for de forhaanede oc rosede dem ofver den Herris Zebaoths Folck. | 9 Therefore as I live, saith the LORD of hosts, the God of Israel, Surely Moab shall be as Sodom, and the children of Ammon as Gomorrah, even the breeding of nettles, and saltpits, and a perpetual desolation: the residue of my people shall spoil them, and the remnant of my people shall possess them. |
| 10 Dette skal times dem for deres hovmod, fordi de hånede Hærskares Herres folk og gjorde sig store over for det. | 10 HErren (skal være) forfærdelig ofver dem / thi hand lod forsvinde alle guder paa Jorden : oc de skulle tilbede hannem / hver i sin sted / ja alle hedningers Øer. | 10 This shall they have for their pride, because they have reproached and magnified themselves against the people of the LORD of hosts. |
| 11 Frygtelig er Herren for dem; thi han udrydder alle jordens guder, og alle hedningemes fjerne strande skal tilbede ham, hver på sit sted. | 11 J Morlænder skulle ocsaa self ihielslaaes ved mit Sverd. | 11 The LORD will be terrible unto them: for he will famish all the gods of the earth; and men shall worship him, every one from his place, even all the isles of the heathen. |
| 12 Også i Ætiopere skal falde for Herrens sværd, | 12 Hand skal oc udræcke sin haand ofver Norden / oc fordærfve Assyrien. Oc hand skal giøre Ninive øde / tør som Ørcken. | 12 Ye Ethiopians also, ye shall be slain by my sword. |
| 13 og han udrækker hånden mod nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til ødemark, tørt som en ørk; | 13 Oc Hiorde skulle ligge der udi / ja alle slags Diur | 13 And he will stretch out his hand against the north, and destroy Assyria; and will make Nineveh a desolation, and dry like a wilderness. |
| 14 hjorde skal lejre sig deri, hvert slettens dyr; på dets søjlehoveder sover pelikan og rørdrum, i vinduet skriger uglen, ravnen på tærsklen. | 14 som nogensteds findis iblant Hedningene : oc der skulle baade Pelican oc Kippeod boe paa deres taarne / (deres) Liud skkal siunge i Vindvet / deleggelse (skal være) paa Dørtræet / thi dens Cedertræ staar blot. | 14 And flocks shall lie down in the midst of her, all the beasts of the nations: both the cormorant and the bittern shall lodge in the upper lintels of it; their voice shall sing in the windows; desolation shall be in the thresholds: for he shall uncover the cedar work. |
| 15 Det er den jublende by, som lå så trygt, som sagde i sit hjerte: »jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et raststed for dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med fløjt og hånd. | 15 Det er den glade Stad / som boode saa tryggeligen / som sagde i sit hierte / (Jeg er) oc foruden mig (ingen) meere. Hvorledis er den blefven saa øde! Til Diurs Leye! hver som gaar der fræm / maa hvidsle / oc klappe med sin Haand. | 15 This is the rejoicing city that dwelt carelessly, that said in her heart, I am, and there is none beside me: how is she become a desolation, a place for beasts to lie down in! every one that passeth by her shall hiss, and wag his hand. |